Lovforslaget gik ud på foretagelse af følgende ændringer i lov nr. 226 af 11. juni 1954 om almindelig arbejderbeskyttelse:

1. Ophævelse af litra a og b i § 31, stk. 2, punkt 1), som indeholder undtagelser fra reglen om, at arbejdernes hvileperiode indenfor de første 24 timer efter arbejde ved bagning af levnedsmidler til detailsalg skal indbefatte tiden fra kl. 20 til kl. 4. De undtagelser, som foresloges ophævet, angik arbejde i brød- og kagebagerier samt konditorier i følgende tidsrum: a. kl. 3—4 natten til søndage og natten forud for fastelavnsmandag, 2. påskedag, 2. pinsedag samt grundlovsdag og b. natten forud for juleaftensdag og nytårsaftensdag.

2. Ændring af den for de samme virksomheder i henhold til § 31, stk. 2, punkt 1), litra c, gældende undtagelsesbestemmelse, hvorefter arbejdet kan påbegyndes tidligere end kl. 4 i indtil 20 nætter efter arbejdsgiverens eget valg. Det foresloges, at der i stedet for „efter arbejdsgiverens eget valg" skulle stå: „når stedlige forhold såsom fester, folkemøder o. lign. finder sted".

3. Ændring af § 31, stk. 3, hvori der står: „Hvor en af de af stk. 2, punkt 1) eller 2), omfattede virksomheder [det drejer sig om undtagelser fra den almindelige hvileperiode i brød- og kagebagerier, konditorier og visse brødfabrikker] drives af flere i forening eller drives i selskabsform, har kun een af de pågældende indehavere, henholdsvis een af selskabets funktionærer eller arbejdere, ret til at arbejde i den påbudte hvileperiode." Det foresloges her, at der i stedet for „indehavere, henholdsvis een af selskabets funktionærer eller arbejdere" skulle stå: „indehavere eller een af selskabets funktionærer".

4. Ophævelse af § 31, stk. 4, der har direkte tilknytning til den lige omtalte bestemmelse i samme paragrafs stk. 3 og lyder således: „Dersom en faglært indehaver af én af de af stk. 2, punkt 1) eller 2), omfattede virksomheder på grund af sygdom midlertidigt er afskåret fra at arbejde i virksomheden, kan arbejdstilsynet efter skriftligt andragende, der skal være ledsaget af lægeerklæring, for en nærmere begrænset tid meddele tilladelse til, at en bestemt angiven bagersvend påbegynder arbejdet i den iøvrigt påbudte hvileperiode."

Hertil kom nogle ændringer, som var konsekvenser af de nævnte ændringer.

Ved fremsættelsen af lovforslaget udtalte Ragnhild Andersen (DK) som ordfører for forslagsstillerne bl. a.:

„Da lov om almindelig arbejderbeskyttelse sidste sommer vedtoges her i det høje ting til ikrafttræden den 1. april 1955, tog den kommunistiske gruppe det forbehold, at vi inden længe ville vende tilbage til arbejdstidsbestemmelserne i § 31, idet vi ikke var tilfreds med de vedtagne undtagelsesbestemmelser, der angår bagerfaget.

Vi fremhævede, at udvalget ikke i fornøden grad havde taget hensyn til de anker, der fra bagerfagets arbejdere var fremført overfor udvalget. Efter at de københavnske bagere for få uger siden demonstrerede for folketinget og ved en deputation forelagde repræsentanter for alle folketingets partier deres klagemål, må det være blevet klart for alle, at lov om almindelig arbejderbeskyttelse i sin nye skikkelse vil betyde et alvorligt tilbageskridt for bagerfagets arbejdere. Deres arbejdstid vil blive forlænget med en times ekstra natarbejde fra kl. 3-4 søndag morgen.

Min gruppe mener, der her er tale om en ganske urimelig bestemmelse i den nye arbejderbeskyttelseslov, som jo netop tog sigte på at yde alle arbejdere en bedre beskyttelse end hidtil. De fleste arbejdere udenfor bagerfaget kan da også se hen til, at den nye lov, når den er trådt i kraft 1. april i år, vil bevirke visse fremskridt til sikring af deres liv og sundhed på arbejdspladsen. Så meget mere meningsløst er det, at bagerfagets arbejdere skal imødese en betydelig forringelse af deres arbejdsvilkår.

Det er for at forhindre dette, den kommunistiske folketingsgruppe fremsætter vort lovforslag om ændringer på dette område." Efter at have gjort rede for de foreslåede ændringer sluttede ordføreren således:

„Det er mit partis opfattelse, at bagerfagets arbejdere har krav på mindst lige så stor beskyttelse fra lovgivningens side, som andre arbejdere har det, for liv og sundhed. Mit parti havde gerne set, at regeringen havde stillet lovforslag, der tog sigte herpå. Da dette imidlertid ikke er sket indtil nu, hvor der kun er en uge tilbage til 1. april, fremsætter mit parti forslaget.

Ikke mindst i betragtning af det eksisterende røre og den berettigede utilfredshed hos bagerfagets arbejdere ved udsigten til forøget natarbejde om søndagen, når vi når den 1. april, opfordrer jeg indtrængende alle partier til at give vort lovforslag en både velvillig og hurtig behandling i det høje ting."

Ved lovforslagets 1. behandling udtalte socialministeren: „Som det vil være det høje ting bekendt, er arbejderbeskyttelsesloven af 11. juni 1954 resultatet af et kompromis, som efter flere års udvalgsarbejde blev opnået mellem de partier, der var repræsenteret i det nedsatte folketingsudvalg, dog således at alle partier ved 3. behandling stemte for lovforslaget.

Efter lovens vedtagelse har Bageri- og Konditorarbejdernes Forbund vendt sig imod den almindelige arbejderbeskyttelseslovs regler om natarbejde i bagerier. Endvidere har Danmarks Konditorforening og Københavns Konditorlaug beklaget, at den nye lovs § 44 ikke tillader beskæftigelse af personer under 18 år i bagerier og konditorier på søn- og helligdage. På grundlag af disse henvendelser har jeg ved forhandling med de udvalgsberettigede partier søgt at få tilslutning til på de vigtigste af de punkter, der således har været genstand for kritik, at føre loven tilbage til samme skikkelse som den hidtil gældende bagerilov; jeg tænker her særligt på de bestemmelser i den nye lov, som nu åbner adgang til at arbejde mellem kl. 3 og 4 natten til søndage og visse helligdage, og som uden tidsbegrænsning giver arbejdsgiveren ret til at lade udføre natarbejde 20 gange om året. Det er jo bl. a. også disse bestemmelser, som nu foreslås ændret i det kommunistiske lovforslag. Repræsentanter for venstre og det konservative parti har imidlertid meddelt mig, at det eneste, man i disse partier ville være med til at ændre i loven, er bestemmelsen om, at bagerlærlinge ikke må arbejde om søndagen.

Jeg vil gerne vise mig lydhør overfor de ønsker, der fra begge sider, bagermestre og bagersvende, fremsættes om ændringer i loven, men sålænge loven er så ny — den trådte jo i kraft 1. april i år - mener jeg, det må være en forudsætning for at foretage ændringer i denne, at disse tiltrædes af samtlige de partier, der i sin tid i udvalget medvirkede til lovens gennemførelse. En sådan tilslutning foreligger ikke, men måske kan et udvalgsarbejde klare spørgsmålet."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der ikke afgav betænkning.