Luk

Luk
Luk

Luk

L 50 Lov om ændring i lov om udøvelse af tandlægevirksomhed.

Af: Indenrigs- og boligminister Johs. Kjærbøl (S)
Samling: 1954-55
Status: Stadfæstet
Lov nr. 170 af 24-05-1955
Loven har følgende indhold:

I § 9 i lov nr. 190 af 11. juni 1954 om udøvelse af tandlægevirksomhed tilføjes som nyt stykke:

„Bestemmelserne i kapitel I A i lov nr. 72 af 14. marts 1934 om udøvelse af lægegerning, således som denne lov senere er ændret, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til tandlægers ret til at ordinere euforiserende stoffer."

Loven gennemførtes i forbindelse med lov om ændring i lov om udøvelse af lægegerning (se nærmest foregående sag) og lov om euforiserende stoffer (se nærmest efterfølgende sag) og udgør sammen med disse et forsøg på at imødegå et i de senere år konstateret stigende misbrug af euforiserende stoffer her i landet.

Angående baggrunden for loven og dens formål henvises til omtalen af de to andre sager.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Niels Mørk (S), C. F. Ladefoged (V), Poul Claussen (KF), Ingeborg Refslund Thomsen (RV), Petra Petersen (DKP) og Viggo Starcke (DR)