Forslaget til nærværende lov udarbejdedes af undervisningsministeriet efter forhandling med statskonsulenten i sager vedrørende ungdomsundervisningen på foranledning af en henvendelse fra foreningen af højskoler og landbrugsskoler indeholdende en række forslag til ændring af højskoleloven.

Foreningens forslag gik først og fremmest ud på en forhøjelse af statens tilskud til de pågældende skoler, herunder navnlig af tilskuddet til lærerlønninger i forbindelse med en vis lempelse af kravene med hensyn til kursustidens længde. Til støtte for de fremsatte ønsker anførtes, at øget økonomisk støtte og adgang for skolerne til friere tilpasning af kursustidens længde efter elevernes behov og ønsker var nødvendig for at sikre skolernes fremtidige virksomhed og beståen. Dette gjaldt især de mindre og i tyndt befolkede egne beliggende høj- og landbrugsskoler, og af hensyn til disse stillede foreningen tillige forslag om lempelse af elevtalskravene, ligesom der med særligt henblik på opnåelse af kontakt med videre kredse af befolkningen ønskedes en tilskudsydelse også til helt korte kursus.

Ministeriet anså ligeledes en forøgelse af statens støtte for påkrævet for at sikre de omhandlede skoler rimelige arbejdsvilkår, bl. a. under hensyn til de stigninger, der siden gennemførelsen af loven i 1942 havde ramt en række væsentlige udgifter, som ikke indgik i tilskudsberegningen, og som det ikke var muligt at dække gennem elevbetalingen. En i 1942 gennemført forhøjelse af lønningstilskuddet havde kun i forholdsvis ringe grad lettet skolernes drift, fordi disse selv skulle bære halvdelen af enhver stigning på denne post.

I erkendelse af højskolens indsats i dansk folkelig kulturs tjeneste fremsattes derefter nærværende lovforslag, som gennem bestemmelser om forhøjelse af en række tilskud og ændrede regler for kursustidens længde, elevtal m. m. på alle væsentlige punkter søger at imødekomme de ovennævnte ønsker. Yderligere foretages en ajourføring ved bestemmelser, som tidligere er givet i form af tekstanmærkninger på finans- og tillægsbevillingslove, ligesom det nordiske samarbejde søges fremmet ved nye regler om elevtilskud.

Om lovens enkelte bestemmelser henvises til nedenstående bemærkninger, hvis paragrafhenvisninger gælder loven om folkehøjskoler og landbrugsskoler.

Ved en ny affattelse af § 1, stk. 4, åbnes der navnlig af hensyn til unge fra andre erhverv end landbruget adgang for højskolerne til at begrænse kursustiden, også forsåvidt angår vinterkursus, til 3 måneder, mens landbrugsskolerne fortsat vil være undergivet kravet om 5 måneders kursus som det normale. Landbrugskursus af kortere varighed tænkes kun godkendt som videregående undervisning og skal være af mindst 2 måneders varighed.

Det bestemmes samtidig, at anerkendelsen af en højskole betinges af enten et 5-måneders kursus eller mindst to 3 måneders kursus.

For højskolernes vedkommende kan supplerende kursus af mindst 1 måneds varighed godkendes for elever, der tidligere har gennemgået et kursus af mindst 3 (efter det oprindelige lovforslag: 5) måneders varighed ved samme skole eller tilsvarende kursus ved en anden skole. Bestemmelsen tager bl. a. sigte på elever, der ønsker at uddanne sig som ungdomsledere, og som efter at have gennemgået et kursus har haft praktisk virksomhed og derefter ønsker en supplerende teoretisk uddannelse.

Den ovennævnte bestemmelse om landbrugskursus på mindst 2 måneder som videregående undervisning må ses på baggrund af de vanskeligheder, som manglen på arbejdskraft indenfor landbruget har medført for at beholde eleverne på de ved mange skoler indrettede 9 måneders kursus.

Til kursus af kortere varighed, dog mindst 2 uger, er der hidtil på visse nærmere betingelser ydet støtte af de tipsmidler, som undervisningsministeren har rådet over. Støtten har andraget 20 000 kr. årlig. Da det er anset for ønskeligt, at disse korte kursus kan støttes direkte i henhold til loven, gives der ved tilføjelse af et nyt s tk. 5 til § 1 mulighed for sådan støtte, efter at de pågældende kursus er godkendt af undervisningsministeren. De medregnes da ved beregning af grundtilskud, bygningstilskud, lærerlønstilskud og læreranciennitet. Det bestemmes desuden, at der ved bevillingen på de årlige finanslove af elevunderstøttelser — beregnet for hver enkelt elev — også ydes elevunderstøttelse til korte kursus, og at disse mindre beløb kan anvises direkte til vedkommende skole til nedbringelse af opholdsafgiften. Elever på disse kursus medregnes ikke ved opgørelsen af skolens årselevtal.

For at imødekomme det af højskolerne fremsatte ønske om en nedsættelse af de gældende mindstetal for årselever indsattes som et nyt stk. 4 til § 6 følgende dispensationsbestemmelse:

„Under særlige omstændigheder kan der dispenseres fra de i §§ 5 og 6 angivne elevtalskrav, forudsat at amtet, egnens kommuner eller en stedlig kreds yder skolen 1/3 af det tilskud, den ville have opnået efter de almindelige tilskudsregler. Staten yder i så fald de resterende 2/3 af det normale tilskud".

Da de gældende elevtalskrav anses for meget lempelige, er det fundet rimeligt at gøre dispensationer herfra afhængige af en støtte fra anden side, der kan ses som vidnesbyrd om den tillid, der fra den lokale befolknings side næres til skolen og dens indsats.

Som følge af indførelsen af supplerende 1 måneds højskolekursus, jfr. ovenfor, udgår bestemmelsen i §7, stk. 5, om at elever, der ikke har deltaget i undervisningen i mindst 2 måneder, ikke kan medregnes i årselevtallet. Paragraffen er iøvrigt kun ændret redaktionelt.

Statstilskuddene forhøjes gennem en række ændringer til lovens § 8.

Der kan således efter en ny affattelse af § 8, stk. 1, punkt 1, udbetales et grundtilskud, der udgør 4 000 kr. forsåvidt angår skoler med højst 30 årselever, 3 000 kr. forsåvidt angår skoler med 31-50 årselever, samt 2 000 kr. forsåvidt angår skoler med 51 årselever og derover.

I det oprindelige lovforslag gik bestemmelsen ud på at ændre det hidtidige grundtilskud på 1 000 kr. til 3 000 kr., gældende for alle de heromhandlede skoler uanset størrelse. Forhøjelsen, der bl. a. var begrundet i den af prisudviklingen forårsagede stigning i en række udgifter, hvortil der ikke beregnes særligt tilskud, ville især have betydning for de vanskeligt stillede mindre skoler, som man ønskede at hjælpe.

Under udvalgsbehandlingen mellem lovforslagets 1. og 2. behandling understregedes det ønskelige i at give de små skoler en gunstigere økonomisk stilling yderligere, idet deres særlige stilling som kulturcentrer på deres egn og vanskelighederne ved at skaffe større elevtilgang som følge af deres beliggenhed fremhævedes. Udvalgsarbejdet resulterede i ovenstående affattelse af bestemmelsen.

Tilskuddet efter § 8, stk. 1, punkt 2, udbetales efter lovens nye affattelse med 3 1/2 pct. af værdien af skolens bygninger og inventar. Denne værdi fastsættes af undervisningsministeren på grundlag af en på ministeriets foranstaltning foretagen vurdering af bygningerne m. v. som skoleejendom. Forstander- og lærerboliger medregnes, men ikke grundværdien samt landbrugs- og avlsbygninger. Hvis skolen benytter lejede bygninger, betales halvdelen af en af undervisningsministeren godkendt leje.

Ved den nye affattelse bringes bestemmelsen forsåvidt angår forrentning og vedligeholdelse af bygninger m. v. i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 23 ad finanslovkonto § 21 IV. E. 1. a. på finansloven for finansåret 1954-55. I sammenhæng med forhøjelsen af bygningstilskuddet er lejetilskuddet forhøjet under hensyn til den af prisudviklingen forårsagede stigning i lejeudgifterne; en sådan forhøjelse vil ikke medføre væsentlig merudgift for staten, da lejede lokaler kun i ringe omfang benyttes af høj- og landbrugsskoler.

Under hensyn til det under § 8, stk. 1, punkt 4, hjemlede tilskud til anskaffelse af undervisningsmateriel er det fundet rigtigst ikke tillige at medregne værdien af undervisningsmateriellet ved beregningen af det årlige driftstilskud, idet det ikke er praktisk gennemførligt ved denne beregning at udskille den del af værdien, der er dækket af statens tilskud; bestemmelsen er derfor ændret i overensstemmelse hermed.

§ 8, stk. 1, punkt 3, som omhandler tilskud til lærerlønninger m. v., giver i sin nye affattelse følgende regler herom:

Tilskuddet udbetales med 70 pct. af skolens kontante udgifter til lærerlønninger, herunder også forstanderlønning, forsåvidt skolen er en selvejende institution, der drives helt for egen regning; i andre tilfælde medregnes ved tilskudsberegningen en for forstanderen i forhold til hans timetal beregnet løn, svarende til begyndelseslønnen med sædvanlige tillæg for en enelærer på landet.

Der ydes ikke tilskud til nogen løn, der beregnet efter timetallet er lavere end begyndelseslønnen med sædvanlige tillæg for enelærere på landet eller højere end slutlønnen for lærere ved et statsseminarium med fradrag af 1 800 kr., svarende til højeste alderstillæg fra staten, dog således at lønnen i aspiranttiden (ikke over 2 år) blot skal andrage mindst 90 pct. af den tilskudsberettigende minimumsløn for fast ansatte lærere.

En lærers pligtige timetal er 600 timer årlig; for lærere med ikke over 30 timer månedlig kan lønnen dog beregnes efter et pligtigt timetal af 720 timer årlig. En forstanders pligtige timetal er 540 timer årlig.

Det samlede lærerlønstilskud til en skole kan ikke overstige 70 pct. af en lønsum, svarende til højeste overlærerløn for samtlige de af skolens forstander og lærere læste timer beregnet i forhold til et pligtigt timetal af 540 for forstanderen og 600 for lærerne.

Forhøjelsen er begrundet i det forhold, at en del skoler under den hidtidige ordning med et tilskud på 50 pct. af udgifterne til lærerløn har set sig nødsaget til at afskedige en del ældre lærere til fordel for yngre og billigere, idet de på grund af den almindelige prisstigning og den dermed forbundne fordyrelse af driften ikke har været i stand til at betale 50 pct. af de ældre læreres højere lønninger.

Forhøjelsen fra 50 pct. til 70 pct. var i det oprindelige lovforslag sammenkædet med en bestemmelse, hvorefter § 8, stk. 2, stk. 3, stk. 4 og stk. 5, 2. afsnit, udgik af loven og dermed det af staten hidtil direkte til visse forstandere og lærere ydede alderstillæg bortfaldt, hvilket af administrative grunde ansås for ønskeligt. Under udvalgsbehandlingen mellem lovforslagets 1. og 2. behandling blev der imidlertid givet udtryk for store betænkeligheder herved, både fra lærerside og fra udvalgets medlemmer, fordi det kunne befrygtes, at skoler i økonomisk vanskelige perioder ville føle sig tvunget til at afskedige de mere modne lærere på grund af den økonomiske belastning, som alderstillæggene ville være, når de skulle bæres af skolerne selv. Udvalgsarbejdet resulterede i, at ministeren stillede ændringsforslag, hvorefter det nævnte af staten direkte udbetalte alderstillæg opretholdtes.

løvrigt er i bestemmelsen den tilskudsberettigede minimumsløn hævet, idet det hidtidige minimum, lønnen for „andre lærere" i folkeskolen på landet, jfr. lærerlønningsloven af 12. juni 1946 § 33, b, i praksis næsten ikke anvendes mere indenfor folkeskolen og der ikke af højskolen kan bydes lønsatser, der ligger lavere end andre lærerlønninger.

I de efterhånden overvejende antal tilfælde, hvor skolen er en selvejende institution med en fastlønnet forstander, er det fundet rimeligt at yde samme tilskud til forstanderens som til lærerens løn. Det er dog en betingelse, at skolen fuldtud drives for egen regning, således at forstanderen ikke — som det ofte hidtil har været tilfældet — har indtægter ved siden af lønnen gennem forpagtning af skolens landbrug eller af kostforplejningen. Hvor den angivne betingelse ikke er opfyldt, ydes tilskuddet til forstanderen i forhold til en efter forstanderens timetal beregnet løn som enelærer på første løntrin.

Mindstelønnen i aspiranttiden, der hidtil har udgjort 75 pct. af den for fast ansatte normerede løn, er under hensyntagen til den for tjenestemænd gældende regel og til ønsker fra højskolelærernes side fastsat til 90 pct. af lønnen.

Det pligtige mindstetimetal for lærere er forhøjet, idet det faktiske timetal for de allerfleste fastansatte høj- og landbrugsskolelærere overstiger det hidtil fastsatte timetal.

Der er ikke medtaget nogen bestemmelse angående medregning af naturalydelse som bolig, kost m. m., da det er anset for heldigst at holde disse forhold udenfor tilskudsberegningen og helt at henvise til ordning heraf ved speciel aftale.

I § 8, stk. 1, nr. 4, forhøjes tilskuddet til undervisningsmateriel fra 35 pct. til 50 pct., hvilket ligeledes er begrundet i den stedfundne prisudvikling.

Lovens afsnit VI har fået overskriften: "Pensions- og anciennitetsforhold", og i overensstemmelse hermed samt af praktiske, systematiske grunde er de hidtidige §§ 11 og 12 omplaceret, således at bestemmelserne om pensionsforhold kommer foran anciennitetsbestemmelserne.

Ved den nye § 11 bringes pensionsreglerne i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 43 ad finansloven for 1954-55 § 21 VIII. D. 2., som indførte en egentlig, tjenestemandslignende pensionsordning for forstandere og lærere ved de pågældende skoler. Den i bestemmelsen omhandlede pensionskasse, som afløser den tidligere understøttelseskasse for folkehøjskoler og landbrugsskoler, er udvidet til også at omfatte godkendte husholdningsskoler.

Ledere og lærere ved de i loven omhandlede skoler er berettigede til optagelse i pensionskassen, når de

a) har dansk indfødsret, dog at undtagelse herfra i særlige tilfælde kan gøres efter undervisningsministeriets bestemmelse,

b) underviser mindst 5 måneder årlig med et timetal af ikke under gennemsnitlig 75 månedlig. Denne betingelse gælder dog ikke for forstandere, og der kan efter nærmere i vedtægten fastsatte regler gøres undtagelse herfra,

c) ikke er fyldt 40 år, dog at undtagelse herfra kan gøres med undervisningsministeriets billigelse.

Det påhviler derhos ethvert medlem ved sin optagelse at fremlægge en helbredsattest svarende til den, der til enhver tid kræves ved ansættelse i en statstjenestemandsstilling.

Det samlede indskud for et medlem i pensionskassen fastsættes i kassens vedtægter, der ligeledes fastsætter, hvor stor en del af indskuddet der skal tilvejebringes henholdsvis ved bidrag fra medlemmet selv og ved tilskud fra statskassen.

Den af pensionskassen udredede grundpension beregnes efter de i lov nr. 301 af 6. juni 1946 og lov nr. 414 af 12. juli 1946 fastsatte principper. Pension kan aldrig beregnes i forhold til en højere lønningsindtægt end den ved førstnævnte lovs § 880 b) fastsatte lønning for lærere ved statsseminarierne.

§ 12, der som nævnt svarer til den hidtidige § 11, er bragt i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 7 ad finanslovkonto § 21 II. A. 1. og 7. på finansloven for finansåret 1954-55 angående fastsættelse af tjenestealder i henseende til lønning og pension for lærere ved de heromhandlede skoler, som er medlemmer af pensionskassen for højskoler, landbrugsskoler og husholdningsskoler, ved overgang til pensionsberettigende lærerstilling i folkeskolen eller staten, ligesom der er taget hensyn til de forannævnte ændringer i § 8 af reglerne om timetal og mindsteløn.

Til § 13 føjes som nyt stk. 4:

Til elever, der har aftjent deres værnepligt, efter at den militære tjenestetid er forlænget udover 12 måneder, ydes tilskud efter særlige regler.

Det er fundet rimeligt at give de værnepligtige, der har været underkastet den forlængede tjenestetid, adgang under ganske særlig gunstige betingelser til et højskoleophold, idet det for mange ellers vil være umuligt yderligere at sinke overgangen til lønnet erhverv eller til egentlig erhvervsmæssig uddannelse.

En sådan særordning var allerede inden lovforslagets fremsættelse gennemført med tilslutning fra folketingets finansudvalg for værnepligtige, der hjemsendes efter 18 måneders tjenestetid. Da den forlængede tjenestetid imidlertid er noget varierende, er lovens regel affattet som anført. Reglen tænkes anvendt på skoleophold, som tiltrædes indenfor et tidsrum af 3 år efter hjemsendelsen.

Ved tilføjelse af et nyt stk. 5 til § 13 gives der udfra ønsket om at søge det nordiske samarbejde videre udbygget mulighed for at yde tilskud til danske elevers højskoleophold i de andre nordiske lande svarende til de understøttelser, der gives til ophold ved danske skoler.

I lovens §§ 13,14 og 15 foretages iøvrigt enkelte ændringer, som dels lader bestemmelser, der har vist sig uden praktisk betydning, udgå, dels er af redaktionel karakter.

Ved ændringer til lovens §§ 16 og 17, der omhandler statslån ved oprettelse af nye og omdannelse af ældre skoler, bringes disse bestemmelser i overensstemmelse med tekstanmærkning nr. 13 ad finanslovkonto § 26 I. G. 1. på finansloven for 1953-54. Der ydes herefter statslån til opførelse og køb af bygninger samt til omdannelse af en skole til selvejende institution med indtil 50 pct. af skolens værdi næstefter foranstående prioriteter på indtil 1/3 af værdien, og således at skolen selv skaffer et beløb af mindst 16 2/3 pct. af værdien.

Statslån til gennemførelse af ombygningsarbejder m. v. kan ydes med indtil 75 pct. af udgifterne, forudsat at statens samlede lån i den pågældende skole ikke herved kommer til at overstige 50 pct. af skolens samlede værdi efter ombygningen.

Ved en ny affattelse af § 23 fastslås det, at loven også gælder for Grønland, idet det er ønsket tydeliggjort, at reglerne om tilskud m. v. også vil gælde for en eventuel folkehøjskole i Grønland, på hvis oprettelse der arbejdes indenfor højskolekredse.

Loven træder i kraft fra 1. april 1954 at regne, således at beregningen efter de nye regler første gang foretages for det statstilskud, der beregnes for finansåret 1954-55 og udbetales i finansåret 1955-56. De i loven indeholdte forhøjede lønkrav til skolerne gælder dog først fra 1. april 1955.

Undervisningsministeren bemyndiges til at optrykke lov nr. 311 af 4. juli 1942 om folkehøjskoler og landbrugsskoler som ændret ved lov nr. 323 af 14. juni 1946, lov nr. 190 af 15. marts 1947, lov nr. 206 af 12. april 1949 samt ved nærværende lov.

Lovforslaget var i sin oprindelige form anslået til at ville medføre en årlig merudgift for statskassen på ca. 935 000 kr. som følge af de ændrede tilskudsregler. En nærmere specifikation findes i lovforslagets bemærkninger.

Under behandlingen i folketinget anerkendtes fra alle sider værdien af det arbejde, der gøres i de af loven omfattede skoler, ligesom det fandtes nødvendigt at søge at imødegå de økonomiske vanskeligheder, skolerne havde som følge af den stedfundne prisudvikling. Det betonedes dog af venstres ordfører (Kr. Juul), at man sikkert nu var nået så vidt i ydelse af statstilskud, at yderligere forbedring af skolernes økonomi burde ske gennem forhøjelse af elevbetalingen og statens støtte i form af elevunderstøttelser.

Også Søren Olesen (DR) hævdede dette synspunkt og frygtede, at for store tilskud bl. a. til lærerlønninger kunne medføre en vis afhængighed af staten og således gribe ind i højskolernes frie stilling.

Udvalgsarbejdet mellem lovforslagets 1. og 2. behandling medførte en række ændringer, som er omtalt ovenfor. Disse betegnedes fra alle sider som forbedringer af lovforslaget; dog fandt undervisningsministeren det beklageligt, at det ikke var lykkedes at afskaffe de direkte alderstillæg, hvis beregning medførte en urimelig administration, og som burde kunne ordnes ved overenskomster mellem forstandere og lærere.

Et af et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) stillet ændringsforslag, som gik ud på at begrænse det i § 8, stk. 1, punkt 2, omhandlede bygningstilskud til den del af vurderingssummen, der ikke overstiger 2 mill. kr., bl. a. for at modvirke et unaturligt skolebyggeri med urimelige tilskudsudgifter for staten, forkastedes ved lovforslagets 2. behandling.

Ved lovforslagets 3. behandling fandt det støtte også fra folketingets grønlandske medlemmer, og A. Lynge udtalte håbet om, at det ville få betydning også for Grønland.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 159 stemmer, idet 6 medlemmer (DR) tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.