Loven har følgende indhold:
§ 1. Der nedsættes en kommission til at undersøge og redegøre for virkningen og betydningen af aftaler, vedtagelser og bestemmelser, der tager sigte på at regulere konkurrencen ved afgivelse af tilbud på arbejder og leverancer indenfor bygge- og anlægsvirksomhed. Kommissionen skal herunder foretage en bedømmelse af, i hvilket omfang det udfra samfundsmæssige hensyn kan anses for nødvendigt eller rimeligt at forbyde sådanne aftaler, vedtagelser og bestemmelser. På grundlag af sine undersøgelser vil kommissionen have at udarbejde forslag til en hensigtsmæssig ordning af de herhenhørende spørgsmål, herunder udkast til sådan ny lovgivning, som måtte findes nødvendig.
§ 2. Kommissionens formand udnævnes af kongen, dens næstformand af ministeren for handel, industri og søfart. Formanden skal være uafhængig af myndigheder, institutioner, virksomheder og organisationer, hvis interesser berøres af kommissionens arbejde. Kommissionen består iøvrigt af 32 medlemmer, der udnævnes af ministeren for handel, industri og søfart. 4 medlemmer udpeges af folketinget; af de øvrige medlemmer indstilles 1 af ministeriet for handel, industri og søfart, 1 af ministeriet for offentlige arbejder, 1 af indenrigs- og boligministeriet, 1 af forsvarsministeriet, 1 af prisdirektoratet (monopoldirektoratet), 1 af kommunalbestyrelsen i København, 1 af Den danske Købstadforening, 1 af De samvirkende Sogne- rådsforeninger i Danmark, 1 af Amtsrådsforeningen for Danmark, 1 af foreningen „Bymæssige Kommuner", 1 af Industrirådet, 4 af Håndværksrådet, 1 af Dansk Arbejdsgiverforening, 1 af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 1 af Danske Arkitekters Landsforbund, 1 af Dansk Ingeniørforening, 1 af Entreprenørforeningen, 1 af Byggefagenes kooperative Landssammenslutning, 1 af De samvirkende Fagforbund, 1 af Fællesorganisationen af almennyttige danske Boligselskaber, 1 af Byggeriets Beregningsinstitut, 1 af Byggesocietetet for Danmark, 1 af Sagførerrådet, 1 af lejerforeningerne og 1 af grundejerforeningerne.
Kommissionen kan tilkalde særligt sagkyndige i det omfang, dette skønnes fornødent.
Ifølge handelsministerens oprindelige forslag skulle kommissionen foruden formand og næstformand have 29 medlemmer. Dette antal udvidedes efter udvalgsbehandlingen til 32 medlemmer. Håndværksrådet skulle ifølge forslaget have 3 repræsentanter, men da håndværket repræsenterer mange forskellige grupper alene indenfor byggefagene og repræsenterer både by- og landhåndværkere, gik udvalget med til at udvide antallet af dets repræsentanter med yderligere 1 repræsentant. I betragtning af at forslaget ikke tog hensyn til en efter udvalgets opfattelse temmelig betydningsfuld faktor i byggeprocessen, nemlig grundejerne og lejerne, fandt udvalget det yderligere rigtigt også at give disse grupper hver 1 repræsentant i kommissionen.
§ 3. Kommissionens forretningsorden fastsættes af ministeren for handel, industri og søfart. Ministeren udnævner efter forhandling med formanden sekretærer for kommissionen. Formanden antager den iøvrigt fornødne medhjælp.
Honorar til kommissionens formand, sekretærer og eventuelt tilkaldte sagkyndige fastsættes af handelsministeren efter forhandling med finansministeren.
§ 4. Kommissionen er berettiget til at kræve alle sådanne oplysninger, som den finder nødvendige for sin virksomhed, herunder til at få kopier af udbuds- og tilbudsmateriale af enhver art og materiale vedrørende kontrolberegninger, samt til at få bekræftede udskrifter af protokoller og regnskabsbøger m. v. i det omfang, dette skønnes nødvendigt til belysning af konkrete licitationer. Kommissionen er endvidere berettiget til at foretage de til forholdenes oplysning fornødne undersøgelser på stedet.
Ministeren for handel, industri og søfart kan efter indstilling fra kommissionen foreskrive, at der til kommissionen skal foretages anmeldelse om arbejder eller leverancer ved bygge- eller anlægsvirksomhed, der udbydes i licitation. Ministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for sådanne anmeldelser.
Ifølge den oprindelige formulering af § 4, stk. 1, 1. punktum, var „kommissionen berettiget til at kræve alle sådanne oplysninger, som den finder nødvendige for sin virksomhed, herunder til at erholde kopier af udbuds- og tilbudsmateriale af enhver art og materiale vedrørende kontrolberegninger, samt til at få adgang til protokoller og regnskabsbøger m. v.". Udvalget anså det for rigtigst ved en ændring af denne formulering at præcisere, at kommissionen kun kan kræve udskrifter af protokoller og regnskabsbøger m. v. og kun i det omfang, dette er nødvendigt til belysning af konkrete licitationer.
§ 5. Undlader nogen at meddele kommissionen en i henhold til § 4 begæret skriftlig eller mundtlig oplysning eller at foretage en foreskreven anmeldelse, kan ministeren for handel, industri og søfart efter indstilling fra kommissionen pålægge vedkommende under en daglig eller ugentlig bøde, der kan inddrives ved udpantning, at afgive de begærede oplysninger eller indgive de foreskrevne anmeldelser.
§ 6. Kommissionens medlemmer og sekretærer samt de tilkaldte sagkyndige og den til kommissionen knyttede medhjælp er under ansvar efter borgerlig straffelovs §§ 152 og 263 forpligtet til overfor alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
§ 7. Den, som meddeler kommissionen urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier forhold, der måtte være af betydning i forbindelse med oplysninger, som er krævet af kommissionen, straffes, forsåvidt højere straf ikke derved forskyldes efter borgerlig straffelov, med bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte.
På samme måde straffes den, som modvirker de af kommissionen foranstaltede undersøgelser eller undlader at foretage en i medfør af bestemmelsen i § 4, stk. 2, foreskreven anmeldelse.
§ 8. De med kommissionens virksomhed forbundne udgifter bevilges på de årlige finanslove.
§ 9. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslaget fremsattes på handelsministerens vegne af økonomi- og arbejdsminister Krag.
I bemærkningerne til lovforslaget anføres bl. a.:
„Spørgsmålet om rimeligheden af gældende licitationsaftaler blev allerede før krigen taget op af priskontrolrådet med hjemmel i den dagældende prisaftalelov. Priskontrolrådet fandt imidlertid, at spørgsmålene burde drøftes i en kommission, og afgav i 1943 indstilling herom til ministeriet for handel, industri og søfart, der under 21. december 1943 nedsatte en licitationskommission.
Kommissionen afgav i august 1945 en enstemmig betænkning, som indeholdt retningslinier for aftaler, der tilsigtede at regulere konkurrencen ved licitationer. Kommissionen henviste til, at disse retningslinier kunne gennemføres i henhold til den dagældende prislov ved et samarbejde mellem organisationerne og priskontrolrådet.
Samtidig med at handelsministeren i 1946 tiltrådte, at betænkningen skulle danne grundlaget for priskontrolrådets arbejde med sager angående licitationsspørgsmål, anmodede ministeren rådet om at følge udviklingen på dette område med hensyn til de prismæssige konsekvenser af de nye bestemmelser.
Efter at den nye fremgangsmåde ved licitation, der var anbefalet af kommissionen, havde kunnet virke nogen tid under forholdsvis normale forhold, tog prisdirektoratet i 1951 skridt til at iværksætte en undersøgelse af licitationsordningens udbredelse og virkemåde. Efter henstilling fra håndværkets hovedorganisation, Håndværksrådet, udsattes undersøgelsen til påbegyndelse i foråret 1952.
Med tilslutning fra handelsministeriet blev der af prisdirektoratet i september 1952 nedsat et udvalg til at bistå ved gennemgangen af undersøgelsens materiale. Dette udvalg bestod af teknikere samt tjenestemænd fra handelsministeriet, boligministeriet, ministeriet for offentlige arbejder og prisdirektoratet. I juli 1954 fremsendte udvalget til handelsministeren en beretning, som samtidig tilstilledes de interesserede myndigheder og organisationer til udtalelse.
Undersøgelsen viste, at den overvejende del af håndværker- og entreprenørorganisationerne har konkurrencebegrænsende regler for tilbudsgivning, der kan bringes i anvendelse ved hovedparten af licitationer over bygge- og anlægsarbejder.
Det fremgår endvidere af undersøgelsen — og undersøgelsens resultat må anses bekræftet af, hvad der er kommet til orde i den offentlige debat om disse spørgsmål — at licitationsordningen er blevet mødt med nogen mistillid, navnlig fra bygherreside. Den af licitationskommissionen anbefalede licitationsform, licitation med adgang til udskydning, har da også kun fundet anvendelse i forholdsvis ringe omfang.
Udvalget mener at have konstateret en tendens til at forlade licitationsformen til fordel for andre udbudsformer. Denne tendens, der på længere sigt kan få uheldige konsekvenser for bygge- og anlægsarbejders prisniveau, synes ikke at være uden sammenhæng med den herskende mistillid til licitation under den gældende ordning.
Ved undersøgelsen af de prismæssige konsekvenser af de stedfundne konkurrencebegrænsninger forekommer det ud fra den kendsgerning, at byggekonjunkturerne i hele efterkrigstiden har været gode, at konkurrencebegrænsningen er gået videre end forudsat og nødvendigt for at værne mod unfair konkurrence.
Under hensyn til, at det er af stor betydning for omkostningsniveauet ved anlægs- og byggevirksomhed, at licitationer kan gennemføres på en for begge parter tilfredsstillende måde, må det derfor anses for påkrævet, at man nu søger at komme til endelig klarhed over virkningen og betydningen af aftaler, vedtagelser og bestemmelser, der tager sigte på at regulere konkurrencen ved afgivelse af tilbud på arbejder og leverancer indenfor bygge- og anlægsvirksomhed, og over, i hvilket omfang det ud fra samfundsmæssige hensyn kan anses for nødvendigt eller rimeligt at forbyde sådanne aftaler, vedtagelser og bestemmelser."
Lovforslaget kom til 1. behandling i folketinget umiddelbart efter foretagelsen af den af venstre og det konservative folkeparti til ministeren for offentlige arbejder og handelsministeren stillede forespørgsel vedrørende private håndværksmestres og kooperative håndværksvirksomheders stilling ved licitation, der afholdes i forbindelse med offentligt finansierede arbejder. Fra alle sider i folketinget blev lovforslaget velvilligt modtaget, og det udvalg, der behandlede forslaget, indstillede det enstemmigt til vedtagelse med de ændringsforslag til §§ 1 og 4, som der ovenfor er redegjort for.
Udvalgets ordfører oplyste ved 2. behandling, at man havde overvejet at fastsætte en frist for tilendebringelse af kommissionens arbejde, men havde afstået herfra på grund af vanskelighederne ved fastsættelse af en sådan frist. Han understregede på udvalgets vegne, at det var ønskeligt, at kommissionen fremmede sit arbejde mest muligt.
Udenfor betænkningen stillede Alfred Jensen på Danmarks kommunistiske partis vegne et ændringsforslag, der havde til formål at ændre bestemmelsen i § 2 om, at 4 medlemmer af kommissionen udpeges af folketinget, derhen, at hver af folketingets 6 partigrupper udpeger 1 medlem. Dette ændringsforslag, som retsforbundet tilsluttede sig, forkastedes, idet de øvrige partier stemte imod.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt med 136 stemmer.