Ved loven gives der § 48 i lov om statsanstalten for livsforsikring, jfr. lovbekendtgørelse nr. 11 af 15. januar 1951, følgende tilføjelse, der indføjes som stk. 3:

„For visse arter af forsikringer kan bestyrelsen bestemme, at bonus anvendes til opskrivning af forsikringsydelserne. Bonusopskrivningerne sker efter de på opskrivningstidspunktet gældende tariffer, idet dog de i kapitel III fastsatte driftstillæg kan nedsættes under hensyntagen til formindskede driftsomkostninger ved sådanne opskrivninger. Tidspunkterne for bonusopskrivningerne fastsættes for de forskellige forsikringsformer i forbindelse med hver femårig opgørelse."

Som begrundelse herfor anføres i bemærkningerne til det af finansministeren fremsatte lovforslag:

„Denne tilføjelse skyldes den sidste ligningslovs bestemmelse om, at bonus for forsikringer med ret til fuldt præmiefradrag skal indkomstbeskattes, såfremt den udbetales kontant. Da statsanstalten efter lovbestemte regler udbetaler bonus kontant for 5 år ad gangen, virker beskatningen af den femårige bonus mere tyngende for de i statsanstalten forsikrede, end hvis udbetalingen skete årligt; der er derfor hos de forsiluede opstået et stærkt ønske om, at bonus efter de omhandlede forsikringer skal kunne anvendes til opskrivning af forsikringsydelserne i stedet for at blive udbetalt kontant, og det synes rimeligt at imødekomme dette ønske. Forøgelserne, der sker ved bonusopskrivningerne, bliver, uden at yderligere hjemmel er nødvendig herfor, indkomstskattepligtige på samme måde som hovedforsikringernes ydelser. Imidlertid kan de nuværende bonusbestemmelser i statsanstaltens lov — forsåvidt det ikke drejer sig om tegning af forsikringer for et større antal personer under eet — synes at forudsætte kontant udbetaling, og statsanstalten søger derfor ved nærværende lovforslag adgang til bonusopskrivning i de omhandlede tilfælde.

Bonusopskrivningen tænkes anvendt på enkeltforsikringer, for hvilke der ved ligningsloven er givet ret til fuldt præmiefradrag i indkomsten, samt for visse forsikringer, der er tegnet af firmaer i pensioneringsøjemed for personalet, og hvor det er bestemt, at bonus tilfalder forsikrede.

Disse bonustillægsforsikringer vil forventelig medføre lavere administrationsomkostninger end almindelige nytegninger, og det vil derfor være ønskeligt, at der gives statsanstalten adgang til at anvende en noget billigere tarif for disse forsikringer end den sædvanlige. Da omfanget af den nævnte administrationsbesparelse til en vis grad må bero på fremtidige erfaringer, findes det formålstjenligt ikke at give nærmere regler herfor i loven.

I lovforslaget gives der endelig statsanstalten adgang til at fastsætte tidspunktet for bonusopskrivningerne for de forskellige forsikringsformer i forbindelse med hver femårig statusopgørelse, idet det vil være både praktisk og besparende at kunne sprede arbejdet med beregningen af bonusopskrivningerne og udsendelsen af meddelelse herom til de forsikrede over en vis periode. Såfremt opskrivningstidspunktet måtte blive fastsat som faldende før udbetalingstidspunktet for den kontante bonus, vil den udregnede opskrivningsbonus blive reduceret med rentefradrag (jfr. iøvrigt § 48, stk. 1)."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, som fra finansministeren modtog svar på nogle spørgsmål, der var stillet ham (jfr. bilag til betænkningen). Udvalgsarbejdet resulterede ikke i ændringsforslag.

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.