Ifølge § 5 i lov nr. 113 af 13. april 1954 om tillæg til lov om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr skulle loven optages til revision senest 2 år efter dens ikrafttræden, d. v. s. 15. april 1956.
Ved nærværende lov ændres revisionsbestemmelsen, der herefter fastsætter, at loven skal optages til revision senest i folketingsåret 1958-59.
De i 1954-loven forudsatte nye regler til imødegåelse af giftfare blev fastsat ved en af landbrugsministeriet den 1. november 1954 udstedt bekendtgørelse. Det principielt nye i denne er bestemmelsen om inddeling af bekæmpelsesmidler i 4 fareklasser efter farligheden. Denne inddeling skal foretages af landbrugsministeriets giftnævn, der også skal godkende bekæmpelsesmidlernes etikette og brugsanvisning, og det er derfor bestemt, at intet bekæmpelsesmiddel må bringes på markedet, forinden det af nævnet er henført til fareklasse og den påbudte godkendelse har fundet sted. Af hensyn til de bekæmpelsesmidler, der var på markedet ved bekendtgørelsens ikrafttræden, fastsattes en række overgangsbestemmelser.
Da giftnævnets arbejde med klassificeringen har taget længere tid end oprindelig beregnet, er overgangsbestemmelserne stadig af stor betydning. Ministeriet har derfor ment, at revisionen bør udskydes noget. Dette synspunkt er iflg. bemærkningerne til lovforslaget tiltrådt af landbrugsministeriets giftnævn og samtlige institutioner og organisationer, der var repræsenteret i det udvalg, som afgav den betænkning, som dannede grundlag for forslaget til 1954-loven og for giftbestemmelserne i landbrugsministeriets bekendtgørelse af 1. november 1954.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte landbrugsministeren bl. a.:
„Loven af 1954, der er et tillæg til loven af 9. marts 1948, indeholder forskellige bemyndigelser for landbrugsministeren til at fastsætte bestemmelser til imødegåelse af giftfare for mennesker og husdyr. Disse bemyndigelser blev anvendt ved landbrugsministeriets bekendtgørelse af 1. november 1954, men som det fremgår af bemærkningerne til forslaget og den aftrykte redegørelse fra landbrugsministeriets giftnævn, er bestemmelserne endnu ikke fuldtud ført ud i livet, og de i bekendtgørelsen optagne overgangsbestemmelser er derfor stadig af stor betydning. Der foreligger således endnu ikke det fornødne erfaringsgrundlag for at foretage en revision af lovgivningen, hvorfor det foreslås, at revisionen udskydes indtil folketingsåret 1958-59.
Dette er der også enighed om indenfor erhvervslivet og blandt de sagkyndige institutioner, men da der fra handelens og industriens side overfor landbrugsministeriet er fremsat ønske om, at 1948-lovens § 1 ændres derhen, at råvarer til bekæmpelsesmidler, f. eks. koncentrater, holdes udenfor lovgivningen, vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til dette problem.
Landbrugsministeriet nærer ikke noget ønske om at blande sig i forholdet mellem fabrikanterne indbyrdes og altså heller ikke om at skabe vanskeligheder for omsætningen af råvarer — sålænge omsætningen kun sker mellem fabrikanterne indbyrdes og der ikke på grund af underlødige råvarer kommer underlødige færdigvarer på markedet. Derimod kan man ikke gå med til, at der skulle være frit slag for salg af underlødige råvarer, idet dette indebærer en mulighed for underlødige færdigvarer. Når hertil kommer den risiko, der er ved, at forbrugerne opblander og bruger de farlige koncentrater i stedet for at bruge de mindre farlige færdigvarer, må det anses for betænkeligt at holde råvarerne udenfor loven, idet der i så fald ville være større mulighed for, at koncentraterne ender hos forbrugerne.
Da der på den anden side ikke er trang til samme strenge regler for fabrikanternes indbyrdes handel, er bestemmelserne herom i vidt omfang blevet lempet med hensyn til handelen med råvarer, og det er mit indtryk, at disse lempelser skulle være tilstrækkelige, men skulle der fra branchens side være enkelte ønsker, er jeg selvfølgelig altid parat til en forhandling. Jeg behøver vist ikke at sige, at den loyale handel ikke behøver at være bange for bestemmelserne."
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der enstemmigt indstillede det til vedtagelse i den foreliggende form. Ifølge betænkningen erklærede landbrugsministeren sig villig til, forsåvidt det fandtes påkrævet, at optage loven til revision på et tidligere tidspunkt end foreslået i lovforslaget.
Mellem 2. og 3. behandling modtog udvalget en deputation af fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler, der fremførte ønsker om lempelser i de gældende kontrolbestemmelser vedrørende handel med de i loven omhandlede råvarer og halvfabrikata. Foranlediget heraf havde udvalget samråd med landbrugsministeren, der motiverede de i henhold til loven udstedte cirkulærer og bekendtgørelser.
Ved 3. behandling omtalte Karlskov Jensen, at man havde modtaget en henvendelse fra Grosserer-Societetet, som principielt ønskede, at loven skulle optages til revision nu, således som det var forudsat, da den blev vedtaget for to år siden; forsåvidt dette ikke kunne imødekommes, ønskede de fabrikanter, som arbejder med plantebeskyttelsesmidler, gerne, at der foretoges en ændring med hensyn til lovens administration, idet der var skabt visse vanskeligheder for omsætningen af råvarer, omsætningen af koncentrater.
Som også af udvalgets ordfører nævnt havde udvalget modtaget en deputation repræsenterende såvel fabrikanter af plantebeskyttelsesmidler som Industrirådet. „Denne deputation anførte, at loven administreres på en sådan måde, at en række råvarer, koncentrater og halvfabrikata omfattes af anmeldelsespligt m. v. Man nævnte i denne forbindelse visse cyanforbindelser, som kun undtagelsesvis benyttes til plantebeskyttelsesmidler, men derimod finder udstrakt anvendelse i den galvaniske industri. Som eksempel nævntes jordolie, der også kun undtagelsesvis benyttes som plantebeskyttelsesmiddel, men derimod finder omfattende anvendelse til andre formål, og man nævnte endogså, men stod dog her mindre fast, et stof som svovlsyre.
Udvalget havde senere samråd med den højtærede landbrugsminister og ministeriets sagkyndige om disse forhold. Det blev fra deres side fremhævet, at ministeriet havde ændret praksis på disse områder bl. a. i henhold til en skrivelse, der var udsendt gennem kemikaliekontrollen den 27. juni 1955, og vi modtog yderligere oplysning fra ministeren om den fremgangsmåde, som man nu fulgte. I henhold til disse oplysninger må vi anse de overgangsvanskeligheder, der har været, for overvundet, og vi kan derfor anbefale, at revisionen af loven udskydes i indtil tre år, således som det er foreslået."
Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt.