Ved loven foretages følgende tilføjelser til lov nr. 238 af 27. maj 1950 om udlån til modernisering og rationalisering af erhvervsvirksomheder indenfor landbrug, gartneri og frugtavl, således som denne er ændret ved lov nr. 36 af 13. februar 1952:

Til § 1.

Som nyt stykke tilføjes:

"Af de midler, der ved lov nr. 210 af 7. juni 1952 er stillet til rådighed til udlån til mejerier, slagterier og lignende til landbruget knyttede erhvervsvirksomheder, bemyndiges landbrugsministeren til at anvende et beløb af 2 500 000 kr. til udlån til foranstaltninger vedrørende staldhygiejne m. m. i henhold til stk. 1, punkt 1, litra b. Lånene ydes på de i afsnit II og VI fastsatte vilkår, dog vil de være at forrente med 5 pct. p. a."

Til § 11.

Som nyt stk. 5 tilføjes:

„Ved overdragelse af ejendommen til andre end de i stk. 4 omhandlede personer kan finansministeren, når de foreliggende omstændigheder taler derfor, tillade, at lånene uanset ejerskifte forbliver indestående i ejendommen imod, at renten forhøjes til 5 pct. p. a."

Endvidere bemyndiges landbrugsministeren til at lade nævnte lov af 27. maj 1950 med senere ændringer trykke og bekendtgøre i ajourført stand.

Baggrunden for lovforslagets fremsættelse var et i et samråd mellem landbrugsministeren og det i efteråret 1955 nedsatte udvalg vedrørende statshusmandsloven fremsat ønske om, at reglerne om ejerskifte i ejendomme, hvori der indestår Marshalllån, blev ændret således, at der åbnedes større mulighed for at lade lånene forblive indestående i ejendommen uanset ejerskifte.

Ved fremsættelsen indeholdt lovforslaget kun bestemmelser herom, men ved 1. behandling, hvorved forslaget iøvrigt blev anbefalet af samtlige ordførere, fremsatte den socialdemokratiske ordfører, Chr. Rasmussen, forslag om, at ubenyttede midler på kontoen for udlån til mejerier og slagterier stilledes til rådighed for udlån til forbedringer af landbrugets bygninger, hvilket forslag venstres ordfører, Foged, erklærede sig villig til at drøfte i et udvalg; dog kunne såvel han som ordføreren for det radikale venstre, Kirkegaard, ønske yderligere midler stillet til rådighed, hvorimod ordføreren for retsforbundet, Oluf Pedersen, erklærede sig for modstander af tanken om forøget udlån af statsmidler. Han fik heri tilslutning fra Aage Fogh (RV), der mente, at landbruget, som i dag ikke har mere end en trediedel af sine værdier belånt, selv kan lægge sine forhold sådan tilrette, at det kan skaffe de penge, der er nødvendige til forbedring af dets bygninger.

Landbrugsministeren udtalte heroverfor, at han så med sympati på forslaget om en sådan overflytning af udlånsmidler, og erklærede sig villig til at medvirke hertil.

Under forhandlingen var flere af ordførerne inde på spørgsmålet om Marshalllånenes oprykkende panteret, og såvel Foged (V) som Clausen (Olufskjær) (KF) og Kirkegaard (RV) udtalte sig til fordel for en ordning, hvorved Marshalllånene kunne rykke tilbage ved en fornuftig omprioritering. Herudover ønskede både venstres og det radikale venstres ordførere en ordning, hvorefter de udlånte Marshallmidler blev at betragte som en revolverende fond, hvoraf midlerne kunne genudlånes, efterhånden som afdragene blev indbetalt.

Efter at sagen havde været behandlet i et udvalg, afgav dette en betænkning, hvori det hedder:

„Udvalget har holdt 6 møder og har herunder haft samråd med finansministeren og landbrugsministeren.

Under udvalgets drøftelser er fremsat ønske om bevilling af yderligere udlånsmidler til de i lovens § 1 anførte formål.

Under samråd har finansministeren givet tilsagn om at ville overveje fremsættelse af lovforslag herom i folketingsåret 1956-57.

Efter samråd med finansministeren angående finansministeriets praksis med hensyn til tilbagerykning af Marshalllån for nye realkreditlån eller forhøjelse af allerede indestående realkreditlån udtalte finansministeren, at han principielt måtte fastholde denne praksis, men at han dog kunne stille i udsigt fremtidigt at lempe denne, såfremt dette i det enkelte tilfælde fandtes forsvarligt og de foreliggende omstændigheder talte derfor.

Et mindretal i udvalget (Kirkegaard) ønsker at udtale, at da finansministeren i udvalget har givet tilsagn om at overveje fremsættelse af forslag i folketingssamlingen 1956-57 om yderligere udlånsmidler, må mindretallet beklage, at flertallet ikke klart har villet give tilslutning hertil i betænkningen.

Udvalget indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse med nedenstående af landbrugsministeren stillede og af udvalget tiltrådte ændringsforslag."

Det væsentligste indhold af ændringsforslaget, der gik ud på en ny affattelse af lovforslaget, var, at landbrugsministeren bemyndigedes til at anvende til udlån til foranstaltninger vedrørende staldhygiejne m. m. et beløb af 2 500 000 kr. af de midler, der ved lov nr. 210 af 7. juni 1952 er stillet til rådighed til udlån til mejerier, slagterier og lignende til landbruget knyttede erhvervsvirksomheder.

Ved 2. behandling blev den foreslåede ændring anbefalet af ordførerne for de fem største partier, mens Oluf Pedersen udtalte:

„Jeg beklager, at ministeren er gået med til de udvidelser, som ændringsforslaget indeholder, således at man nu får en ny statsfinansiering af staldbyggeri. Jeg mener ikke, det er en statsopgave, og jeg vil anbefale at stemme imod."

Ændringsforslaget om en ny affattelse af lovforslaget blev ved den påfølgende afstemning vedtaget med 138 stemmer mod 6 (DR), mens 1 medlem undlod at stemme.

Efter at sagen påny havde været behandlet i udvalget mellem 2. og 3. behandling, afgav dette en tillægsbetænkning, hvori landbrugsministeren med tilslutning af udvalget stillede et ændringsforslag gående ud på, at de 2,5 mill. kr,, der nu yderligere ville blive stillet til rådighed til udlån, skulle forrentes med 5 pct. p. a. i stedet for med de 3,5 pct., som havde været gældende for tidligere udlån.

Ved 3. behandling blev dette ændringsforslag vedtaget uden afstemning. Forinden den endelige afstemning om lovforslaget udtalte Oluf Pedersen (DR):

„Retsforbundet var for det fremsatte lovforslag, der gav adgang til salg uden opsigelse af Marshalllån; men vi er imod den nye statsfinansiering, som blev indsat ved et ændringsforslag under anden behandling, og derfor kan vi ikke stemme for lovforslaget. Derimod er vi ikke imod det ændringsforslag, som nu blev vedtaget."

Lovforslaget vedtoges herefter enstemmigt med 140 stemmer, idet 6 medlemmer (DR) undlod at stemme.