L 46 Lov om indfødsrets meddelelse m. v.

Af: Indenrigsminister Carl Petersen (S)
Samling: 1955-56
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 5 af 25-05-1956
Ved loven meddeles indfødsret til 304 personer, hvoraf 12 dog kun opnår indfødsretten på betingelse af, at de senest 30. april 1958 godtgør at være løst fra deres hidtidige undersåtlige eller statsborgerlige forhold til vedkommende fremmede stat. Desuden fritages 10 personer, der ved lov nr. 379 af 12. juli 1946 har været udelukket fra automatisk at erhverve dansk indfødsret, fra virkningerne af nævnte lov. Af de 314 personer, som nærværende lov omfatter, er 123 mænd og 191 kvinder, herunder 17 ægtepar.

Det oprindelige lovforslag omfattede kun 93 personer. Resten indføjedes i lovforslaget under dettes behandling i folketinget.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt, idet kommunisterne — i overensstemmelse med deres stillingtagen til tidligere lovforslag om indfødsrets meddelelse — afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Axel Ivan Pedersen (S)