Som led i en fornyet genfremsættelse af de den 11. maj 1954 fremsatte lovforslag vedrørende en reform af skattelovgivningen og af reglerne om fordelingen af en række offentlige indtægter og udgifter mellem stat og kommune fremsatte finansministeren nærværende forslag til lov om skat til staten af indkomst, formue og kapitalvinding (årbog 1953-54, side 464, og 1954-55, side 402).

Forslaget var i sin helhed enslydende med det den 15. februar 1955 genfremsatte forslag, der kun på enkelte punkter indeholdt ændringer i forhold til forslaget af 11. maj 1954.

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det:

„Det er som tidligere bebudet regeringens hensigt samtidig med behandlingen af skattereformforslagene at søge udarbejdet et forslag om skat ved kilden. Et forslag om gennemførelse af dette system, hvorefter skatten såvidt muligt opkræves af den løbende indtægt (i indkomståret) — i stedet for som nu efter indkomstårets udløb — vil på forskellige punkter indvirke på reglerne i nærværende forslag. Dette gælder efter sagens natur i første række afsnittet om skatteopkrævningen, men også på visse andre punkter. Her skal fremhæves, at gennemførelsen af et opkrævningssystem som det nævnte naturligt må rejse spørgsmålet om en omlægning af den personlige skattepligt, navnlig således at denne ikke som nu knyttes til et efterfølgende skatteår, men til indkomståret. Dette svarer til, hvad der gælder i Sverige, og hvad der vil komme til at gælde i Norge, hvor man har vedtaget fra 1. januar 1957 at gennemføre systemet, dér kaldet „skat af årets indtægt". Det må endvidere overvejes, om systemets indførelse kan give anledning til ændring i skattemyndighedernes struktur. For det samtidig forelagte forslag til lov om kommunal indkomstskat må det overvejes, hvilke ændringer systemet vil nødvendiggøre til forenkling af reglerne om den kommunale skattepligt og kommuneskattens udskrivning."

Sammen med det heromhandlede lovforslag fremsatte finansministeren:

Forslag til lov om ændring i lov om afgift af spiritus, vin og øl,
forslag til lov om ændring i lov om afgift af forlystelser,
forslag til lov om ændring i lov om totalisatorspil,
forslag til lov om ændring i lov om afgift af gevinster i klasselotteriet og
forslag til lov om ændring i lov om tipning.

Samtidig fremsattes af indenrigsministeren:

Forslag til lov om kommunal indkomstskat m. m.,
forslag til lov om ændring af lov om kommunale ejendomsskatter,
forslag til lov om statens overtagelse af visse kommunale udgifter m. m.,
forslag til lov om ændring af statstilskud til forskellige udgifter vedrørende sundhedsvæsenet og
forslag til lov om sygehusvæsenet,

af socialministeren:

Forslag til lov om børnetilskud m. v. og

forslag til lov om ændringer i forsorgsloven, folkeforsikringsloven, lov om arbejdsløshedsforsikring og arbejdsanvisning m. v., lov om mælkehjælp og lov om husmoderafløsning (om refusion af kommunernes udgifter m. m.).

af økonomi- og arbejdsministeren:

Forslag til lov om ændring af lov om iværksættelse af offentlige arbejder m. v. og beskæftigelse af arbejdsløse samt af lov om tilskud fra den fælleskommunale udligningsfond til visse kommunale arbejder, og endelig

af undervisningsministeren:

Forslag til lov om ændring af lærerlønningsloven og lov om statstilskud til Københavns kommunale skolevæsen (om refusion af kommunernes udgifter til lærerløn og -pension m. m.).

Disse 15 lovforslag udgjorde sammen med et lovforslag om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme regeringens forslag til en skatte- og udgiftsreform. For alle 15 lovforslags vedkommende drejede det sig om en genfremsættelse af de lovforslag, der blev fremsat i maj måned 1954 og genfremsat i februar 1955.

Når lovforslaget om vurdering og beskatning til staten af faste ejendomme først fremsattes noget senere på samlingen, skyldtes det, at grundskyldskommissionen havde afgivet betænkning efter genfremsættelsen i februar 1955 af det i årbog 1954-55, side 411, omtalte forslag til lov om ejendomsskyld til staten, og at man derfor ønskede at omarbejde dette forslag, før folketinget påny fik det til behandling.

Af finansministerens fremsættelsestale anføres:

„Da ejendomsbeskatningen til staten kun udgør en del af den samlede skattereform, har regeringen valgt at genfremsætte de øvrige 15 lovforslag allerede nu, således at folketingets arbejde med forslagene forsinkes så lidt som muligt.

Alle forslagene har i sidste samling været genstand for udvalgsbehandling, som blev afbrudt ved folketingssamlingens afslutning i begyndelsen af denne måned. For ikke at gøre deres fortsatte behandling her i tinget unødigt besværlig ved at foretage en række tekniske ændringer er forslagene genfremsat uændret. Således er ikrafttrædelsesdatoen stadig den 1. april 1956, selvom det vel ikke er muligt at få denne omfattende lovgivning færdigbehandlet og dens ikrafttræden forberedt på mindre end et halvt år. Der er heller ikke taget hensyn til en række ændringer særlig i tilskudslovgivningen, som er gennemført siden forslagenes første fremsættelse i maj 1954. Jeg tror, at det vil vise sig mest praktisk at foretage de fornødne ændringer i forslagene under deres behandling her i tinget.

Ved forslagens fremsættelse i maj sidste år gennemgik jeg mere detailleret hele dette, lovkompleks. Jeg skal derfor i dag blot fremsætte nogle mere principielle bemærkninger om indkomstbeskatningen.

Som nævnt i statsministerens tale ved folketingsårets åbning er det regeringens hensigt samtidig med behandlingen af skattereformforslagene at søge udarbejdet et forslag om skat ved kilden. Dette system er — under vekslende betegnelser og med afvigelser i enkeltheder — indført i flere og flere lande, og det er regeringens opfattelse, at der er god grund til at overveje dets gennemførelse her i landet."

Finansministeren gjorde derefter nærmere rede for, hvordan systemet kunne tænkes gennemført og måtte antages at ville virke her i landet. Han sluttede sin fremsættelsestale således:

„Man vil formodentlig spørge, hvorfor regeringen, når den har planer om en skat ved kilden, fremlægger skattereformforslagene på nuværende tidspunkt i stedet for at vente, indtil man har overblik over de ændringer, som dette system vil medføre. Jeg skal hertil svare, at skattereformen består af meget andet end forslagene til statsskattelov og kommuneskattelov, og at meget væsentlige områder af disse sidste iøvrigt udmærket lader sig drøfte uden hensyn til spørgsmålet om kildeskat.

Vort nuværende indkomstskattesystem er så indviklet og behæftet med så store ulemper, at jeg vil anse det for praktisk ugørligt at lade indkomstskatterne, som de beregnes i dag, opkræve ved kilden. Ved udarbejdelsen af skattereformforslagene er der hele tiden forudset den mulighed, at skat ved kilden kunne indføres som en slutsten på reformen. Da det allerede nu er åbenbart, at der bl. a. på grund af ønsket om at bevare skattefradragsreglen må foretages ændringer i forslagene, har jeg anset det for rigtigst, at man samtidig tager stilling til spørgsmålet, om vi skal have en skat ved kilden. Viser det sig under behandlingen her i tinget af de nu fremsatte forslag, at der er overvejende stemning for at søge skat ved kilden indført, vil det da være nødvendigt, samtidig med at ændringsforslag udarbejdes, at tage de fornødne tekniske hensyn, som en skat ved kilden kræver.

Samtidig tror jeg, at en gennemførelse af et system, hvorefter indkomstskatten opkræves, samtidig med at indkomsten erhverves, vil kunne bringe os en løsning på nogle af de problemer, som der er vidtgående enighed om bør løses, men hvor der hidtil har været uenighed om, hvordan det bør ske. Dette har sinket arbejdet med skattereformen. Jeg tror derfor, at såfremt der vises samarbejdsvilje fra alle sider, vil de nye problemer, som en skat ved kilden rejser, ikke forsinke arbejdet med reformen.

Med disse bemærkninger skal jeg anbefale lovforslagene til en velvillig og grundig behandling her i tinget."

Skattereformforslagene blev ved 1. behandling taget under eet. Forhandlingerne drejede sig for en stor del om hensigtsmæssigheden af at gå over til at opkræve indkomstskatten ved kilden, et spørgsmål, som der herskede ret delte meninger om. Endvidere drøftede man fradragsretten og ønskeligheden af at lempe beskatningen af merindkomster i det første år. Som ordfører for de konservative bebudede Poul Møller vedrørende sidstnævnte spørgsmål, at hans parti i den nærmeste fremtid ville fremsætte et lovforslag til særskilt behandling med det formål at fremme arbejdslysten og risikoviljen. Han anså det for nødvendigt, at tinget hurtigst muligt og uafhængigt af den almindelige skattereform gennemførte en mildnelse af beskatningen af merindtægter. Også Bertel Dahlgaard (RV) understregede betydningen af en reform på dette område og henviste i så henseende til, at han selv i den foregående samlings skatteudvalg havde stillet forslag om en lempeligere beskatning af merindkomster og anmodet finansministeren om at lade foretage beregninger angående dette forslags virkninger. Bertel Dahlgaard slog iøvrigt stærkt til lyd for, at man satte mere fart i arbejdet med skattereformen og viste vilje til at gøre den indsats, som måtte til for at gennemføre den forenkling og den rationalisering af skattesystemet, som var så hårdt tiltrængt.

Det udvalgsarbejde, som toges op, førte også på begrænsede områder til resultater; men nogen større skattereform lod sig ikke gennemføre i den forløbne samling.

Angående nærværende lovforslag nåede udvalget ikke til ende med sit arbejde inden folketingsårets slutning.