Lovforslaget blev af socialministeren fremsat i forbindelse med et forslag til lov om ændringer i folkeforsikringsloven angående ændrede fradragsregler for beregning af alders- og invaliderente og pensionstillæg til invaliderentenydere. Det byggede på en af repræsentanterne for socialdemokratiet og det radikale venstre i folkeforsikringskommissionen afgivet fællesindstilling om en folkepensionsordning, der skulle gælde i 6 år, og hvorefter der skulle indføres en gennem 3 trin stigende folkepension, som skulle ydes uden hensyn til modtagernes indtægt og formue og finansieres gennem et særligt folkepensionsbidrag.

Udvalgsbehandlingen af de to af socialministeren fremsatte lovforslag resulterede i, at socialdemokratiets, venstres, det konservative folkepartis og det radikale venstres medlemmer i udvalget tiltrådte et af socialministeren stillet ændringsforslag til folkeforsikringslovforslaget indeholdende forslag til en folkepensionsordning, jfr. herved årbogens omtale af folkeforsikringslovforslaget side 219. Ved lovforslagenes 2. behandling tog socialministeren derfor det heromhandlede folkepensionsforslag tilbage, og det blev ikke optaget fra anden side.

Det således bortfaldne lovforslag var sålydende:

§ 1. Enhver, der har dansk indfødsret og er bosat her i riget eller forhyret med dansk skib, er berettiget til folkepension fra det fyldte 67. år, enlige kvinder dog fra det fyldte 62. år.

Folkepension tilkommer endvidere personer, der, uanset at de ikke har nået denne alder, oppebærer aldersrente eller opfylder vilkårene for at oppebære aldersrente.

§ 2. Folkepensionen udredes med følgende beløb:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1955-56, side 477].

§ 3. Fra og med finansåret 1957-58 opkræves der et folkepensionsbidrag, hvoraf de med nærværende lovs gennemførelse forbundne udgifter afholdes.

Pligt til at udrede folkepensionsbidrag påhviler personer, der for det til det pågældende finansår svarende skatteår er fuldt skattepligtige til staten.

§ 4. Bidraget beregnes som en fast procentdel af det beløb, hvoraf indkomstskat til staten beregnes (skalaindkomsten) efter fradrag af 1 000 kr. Bidragsprocenten fastsættes ved lov for to finansår ad gangen og udgør for hvert af finansårene 1957-58 og 1958-59 1½ pct.

Personer, hvis skattepligt kun gælder for en del af det pågældende skatteår, udreder kun bidraget med en dertil svarende del af det for det fulde skatteår beregnede bidrag.

Det udfundne bidragsbeløb afrundes nedad til det nærmeste hele kronebeløb, og bidrag på under 20 kr. årlig opkræves ikke.

I tilfælde, hvor af to ægtefæller den ene i henhold til § 9 ikke er omfattet af loven, svares bidraget kun med halvdelen.

§ 5. Bidraget forfalder til betaling til samme tidspunkter og med samme betalingsfrist som den ordinære indkomstskat til staten og opkræves sammen med denne.

Iøvrigt kommer de for indkomstskatten til staten af personer gældende regler, herunder reglerne for påligning, opkrævning, inddrivelse og indbetaling i statskassen, til anvendelse på det heromhandlede bidrag, forsåvidt de er forenelige med de i nærværende lov indeholdte regler.

For bidragets beregning og opkrævning ydes der et vederlag, hvis størrelse fastsættes af finansministeren.

Bidraget kan bringes til fradrag ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst.

§ 6. Henvendelse om udbetaling af folkepension rettes til det sociale udvalg, i København magistraten.

§ 7. Folkepensionen ydes fra datoen for det sociale udvalgs, henholdsvis magistratens, modtagelse af henvendelsen. Pensionen udbetales månedsvis forud af opholdskommunen.

§ 8. Bestemmelserne i folkeforsikringslovens kapitel XXI om invalide- og aldersrentens udbetaling og §§ 69 og 81, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til folkepensionen.

§ 9. Personer, der er ansat i pensionsberettigende stilling i staten, folkeskolen, folkekirken, en kommune, et koncessioneret selskab eller en offentlig virksomhed, eller som er medlem af en statsunderstøttet pensionskasse, omfattes ikke af loven. Tilsvarende gælder de pågældendes nuværende og eventuelle tidligere ægtefæller, såfremt disse er berettiget til at opnå pension efter de pågældende.

De i stk. 1 omhandlede personer forbliver også som pensionister udenfor lovens område. Det samme gælder personer, der allerede ved nærværende lovs ikrafttræden oppebærer pension som i stk. 1 anført.

Socialministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at fastsætte de nærmere regler for, i hvilket omfang folkepension kan ydes i tilfælde, hvor der tidligere er tillagt pågældende en understøttelse af offentlige midler på grundlag af tjeneste i ikke-pensionsberettigende stilling.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 omfatter ikke personer, der har adgang til pension i henhold til lov nr. 403 af 12. juli 1946, jfr. lov nr. 198 af 16. juli 1927 om vederlag og pension m. v. for ministre.

§ 10. Lige med en indfødt anses med hensyn til adgang til folkepension en kvinde, der ikke selv har indfødsret, men som er eller senest har været i ægteskab med en mand med dansk indfødsret.

Fra bestemmelserne om dansk indfødsret og bopæl her i riget som betingelse for adgang til folkepension kan regeringen gøre undtagelse med hensyn til statsborgere i andre stater eller dele af disse, såfremt der med de pågældende stater er opnået overenskomst herom.

§ 11. Socialministeren, respektive finansministeren, bemyndiges til at fastsætte regler for lovens gennemførelse.

§ 12. Denne lov optages til revision senest i folketingsåret 1962-63.

§ 13. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Om partiernes principielle stilling til folkepensionsproblemerne henvises i det hele til årbogens omtale af lovforslaget om ændringer i folkeforsikringsloven (side 219).