L 114 Forslag til lov om ændring i folkeforsikringsloven.

(Vedrørende en appelinstans for invalideforsikringsretten).

Af: Socialminister J. Strøm (S)
Samling: 1955-56
Status: Bortfaldet
Lovforslaget var enslydende med et af socialministeren i samlingen 1954-55 fremsat lovforslag, der er nærmere omtalt i årbog 1954—55, side 427.

Ved fremsættelsen oplyste socialministeren, at det om det tilsvarende lovforslag i folketingssamlingen 1954-55 nedsatte udvalg ved et besøg i invalideforsikringsretten havde haft lejlighed til at gøre sig bekendt med rettens forretningsgang. Efter anmodning fra dette udvalg havde socialministeren ladet nedsætte et embedsmandsudvalg med den opgave at undersøge mulighederne for praktiske ændringer i invalideforsikringsrettens arbejdsgang og arbejdets fordeling, herunder om det måtte være muligt at henlægge en del af de afgørelser, som efter den gældende lov trænes af invalideforsikringsretten, til lokale myndigheder. Embedsmandsudvalget havde ved lovforslagets fremsættelse endnu ikke tilendebragt sit arbejde, og socialministeren gav tilsagn om at meddele resultatet af undersøgelserne til det folketingsudvalg, han forventede nedsat om lovforslaget.

Efter en kortvarig 1. behandling henvistes lovforslaget til et udvalg, der ikke afgav betænkning.
Partiernes ordførere
Holger Larsen (S), Jørgen Krogh (V), Hanne Budtz (KF), Johs. Christiansen (RV), Ragnhild Andersen (DKP) og Søren Olesen (DR)