L 2 Lov om tillægsbevilling for finansåret fra 1. april 1956 til 31. marts 1957.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1956-57 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 6 af 12-04-1957
På finansloven for 1956-57 er drifts- og anlægsbudgettets indtægter opført med 4 752 mill. kr. og dets udgifter med 4 372 mill. kr., hvilket giver en samlet merindtægt på 380 mill. kr.

På det af finansministeren fremsatte tillægsbevillingslovforslag for samme år regnedes der, for så vidt angår drifts- og anlægsbudgettet, med en stigning i indtægterne på 198 mill. kr. og en stigning i udgifterne på 151 mill. kr., altså en forøgelse af merindtægten med 47 mill. kr.

Under tillægsbevillingslovforslagets behandling i folketinget forøgedes drifts- og anlægsbudgettets indtægter med 44 mill. kr. og dets udgifter med 12 mill. kr. Det samlede resultat skulle herefter, når finans- og tillægsbevillingslovens drifts- og anlægsbudget tages under ét, stille sig således: indtægter 4 994 mill. kr., udgifter 4 535 mill. kr., merindtægt 459 mill. kr.

Ved fremsættelsen af tillægsbevillingslovforslaget anførte finansministeren indledningsvis: „Som det vil erindres, vedtog det høje ting i maj måned 1955 en beslutning, hvori tinget henstillede til mig at tilstræbe en forenkling og begrænsning af fremtidige tillægsbevillingslove efter de retningslinjer, som er angivet i et af finansministeriet i april måned samme år afgivet memorandum angående begrænsning af tillægsbevillingsloven.

På tillægsbevillingsloven for sidste år blev folketingets beslutning ført ud i livet, idet man gennemførte den nyordning, at visse lovbestemte eller på anden måde uundgåelige merudgifter samt besparelser på udgiftsbevillinger og reguleringer af visse indtægtsbevillinger samles for hver paragraf i ét beløb, der opføres sidst i vedkommende paragraf på en ny konto, der er betegnet budgetreguleringskonto. De i loven opførte enkeltbevillinger er herefter begrænset til forslag af egentlig bevillingsmæssig interesse.

Denne nyordning er fortsat i tillægsbevillingsforslaget for 1956- 57, og i indledningen til forslagets anmærkninger er der — på samme måde som i anmærkningerne til tillægsbevillingslovforslaget for 1955-56 — givet en nærmere forklaring om enkelthederne i nyordningen.

På finanslovens drifts- og anlægsbudget er opført indtægter på 4 751 mill. kr. og udgifter på 4 372 mill. kr., således at der fremkom et overskud på 379 mill. kr. Det fremsatte forslag viser på drifts- og anlægsbudgettet indtægter på ca. 198 mill. kr. og udgifter på ca. 151 mill. kr. Det samlede resultat for indeværende finansår bliver herefter, at indtægterne på drifts- og anlægsbudgettet andrager ca. 4 950 mill. kr. og udgifterne ca. 4 523 mill. kr., således at der på dette budget fremkommer en samlet merindtægt på ca. 426 mill. kr.

Det må dog tages i betragtning, at der ved udarbejdelsen af forslaget ikke forelå endelige opgørelser på alle områder, og at der derfor må påregnes nogle ændringsforslag, som kan forrykke balancen noget.

Forslagets indtægter på ca. 198 mill. kr. hidrører hovedsagelig fra de ordinære indkomstskatter, der viser en merindtægt på 223 mill. kr., hvoraf 30 mill. kr. vedrører en stigning i selskabsskatten. Endvidere er forbrugsafgifterne budgetteret med en merindtægt på 60 mill. kr., hvoraf 35 mill. kr. skyldes stigning i indtægten af indførselstold og 20 mill. kr. tobaksbeskatningen."

Ministeren omtalte derefter en række hovedposter og sluttede med at anbefale lovforslaget til velvillig behandling.

Ved 1. behandling henvistes lovforslaget uomtalt til finansudvalget.

Til 2. behandling stilledes i finansudvalgets betænkning 394 ændringsforslag, der med undtagelse af nr. 271 alle var tiltrådt af udvalget som helhed. Nr. 271, der angik bygning af et atlantskib til den kgl. grønlandske handel, havde kun opnået tilslutning fra socialdemokratiets og det radikale venstres medlemmer af udvalget.

Ved afstemningen om ændringsforslagene vedtoges nr. 271 med 91 stemmer mod 44, de øvrige ændringsforslag uden afstemning.

3. behandling af lovforslaget formede sig som en almindelig politisk debat, under hvilken partiernes politiske ordførere gjorde stillingen op med henblik på det forestående valg.

Tillægsbevillingslovforslaget vedtoges med 154 stemmer mod 8 (DK), idet 6 medlemmer (DR) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Ib Kolbjørn (S), Thorkil Kristensen (V), K. Thestrup (KF), Bertel Dahlgaard (RV), Alfred Jensen (DKP) og Oluf Pedersen (DR)