Ved loven, der erstatter lov nr. 140 af 1. juli 1927 om bekæmpelse af smitsomme plantesygdomme og skadedyr, ophæves tillige den gamle oldenborrelov fra 1899 (lov nr. 61 af 7. april 1899), hvis bestemmelser, der bl. a. forudsatte bekæmpelse ved indsamling af oldenborrelarver med hånden, efterhånden var blevet anset for forældede.

I forhold til den tidligere lov om bekæmpelse af smitsomme plantesygdomme og skadedyr gennemføres følgende ændringer:

1. Ifølge § 1 kan landbrugsministeren efter forhandling med de interesserede hovedorganisationer træffe foranstaltninger til at forebygge, at plantesygdomme eller skadedyr, som han anser for farlige for de i landbruget, havebruget og skovbruget dyrkede planter, indslæbes eller indføres her til landet, og til at bekæmpe sådanne plantesygdomme eller skadedyr.

Det nye i denne bestemmelse er, at mens bemyndigelsen i den tidligere lov kun gjaldt, for så vidt angik plantesygdomme eller skadedyr, der ikke hidtil var påvist her i landet, eller som kun optrådte med en begrænset udbredelse, er den nu udstrakt til at gælde for alle plantesygdomme og skadedyr, der kan anses for farlige. Til gengæld for denne udvidelse af lovens område er det bestemt, at foranstaltningerne i modsætning til tidligere træffes efter forhandling med de interesserede hovedorganisationer.

2. Til samme paragrafs tredje stykke er endvidere føjet et nyt punktum, hvorefter ministeren i særlige tilfælde, når der er påbudt offentlig bekæmpelse, kan bestemme, at de hermed forbundne udgifter, der ellers skulle have været afholdt af vedkommende ejere eller brugere, skal afholdes af statskassen. Herved indsættes i selve loven en hjemmel, der tidligere måtte søges i en tekstanmærkning til finansloven, og som har sin begrundelse i de med bekæmpelsen af coloradobiller forbundne udgifter.

3. Som ny § 3 er indsat følgende bestemmelse:

„Landbrugsministeren kan efter forhandling med de interesserede hovedorganisationer fastsætte regler for sundhedskontrol med planter og plantedele, der ønskes solgt til viderekultur her i landet under angivelse af at være sundhedskontrolleret af statens plantetilsyn eller et "af de i § 4, 2. punktum, omhandlede organer. Udgifterne ved kontrollen afholdes af de kontrollerede virksomheder."

Bestemmelsen omfatter kun sundhedskontrol, der sker på frivillig basis.

4. Bestemmelsen i den tidligere lov om, at gennemførelsen af de i henhold til loven fastsatte bestemmelser skulle forestås af statens plantetilsyn, er videreført i den nye lovs § 4, men derudover er der givet statens plantetilsyn en bemyndigelse til — med landbrugsministerens billigelse — at overdrage udøvelsen af sundhedskontrol med planter i vækst til organer nedsat af de interesserede organisationer.

5. Bestemmelserne i lovens § 6 om erstatning for tab, der måtte opstå ved en påbudt tilintetgørelse, svarer stort set til bestemmelserne herom i den tidligere lovs § 5, dog at vurderingsforretning kun foretages, når enighed om erstatning ikke kan opnås. Derimod er udeladt den tidligere bestemmelse om, at erstatning og godtgørelse udredes med halvdelen af statskassen og halvdelen af kommunerne efter visse fordelingsregler. Bestemmelsen har allerede i en årrække været sat ud af kraft ved tekstanmærkninger til finansloven, og statskassen bærer nu hele udgiften.

6. Ny er derimod bestemmelsen i § 7, hvorefter udgifter, der i medfør af nærmere angivne bestemmelser pålignes vedkommende ejere, brugere, importører, eksportører eller kontrollerede virksomheder, men som ikke bliver betalt af disse, kan inddrives af det offentlige ved udpantning.

Lovforslaget, der ved 1. behandling blev velvilligt modtaget af samtlige ordførere, gennemgik under udvalgsbehandlingen kun en mindre ændring, hvorved en fra den tidligere lov overtaget bestemmelse, ifølge hvilken overtrædelser kunne straffes med bøde eller fængsel, ændredes således, at straffen fremtidig bliver bøde, for så vidt der ikke efter den øvrige lovgivning er forskyldt højere straf.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget enstemmigt.