L 35 Lov om indfødsrets meddelelse m. v.

Af: Indenrigsminister Carl Petersen (S)
Samling: 1956-57 (1. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. B 4 af 29-03-1957
Ved lovens § 1 meddeles indfødsret til 175 personer, for enkeltes vedkommende dog på betingelse af, at de senest 30. april 1959 godtgør at være løst fra deres undersåtlige eller statsborgerlige forhold til en fremmed stat.

Ved §§ 2 og 3 fritages i alt 4 personer fra virkningerne af de i lov nr. 379 af 12. juli 1946 §§ 2 og 3 indeholdte bestemmelser, hvorved visse grupper af personer udelukkedes fra automatisk at erhverve dansk indfødsret.

§§ 4 og 5 indeholder ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

På det oprindelige lovforslag var kun optaget 91 personer. Under sagens behandling forøgedes dette antal til 179 gennem vedtagelsen af et ændringsforslag, som stilledes til 2. behandling af indenrigsministeren og udvalget i forening. Af de 179 personer var 66 mænd og 113 kvinder, herunder 7 ægtepar.

Lovforslaget vedtoges enstemmigt med 113 stemmer, idet 7 medlemmer (DK) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Axel Ivan Pedersen (S)