Lovforslaget var — bortset fra bestemmelser, som nærmere omtales nedenfor — enslydende med det lovforslag med samme titel, som fremsattes 7. februar 1956, men som ikke blev færdigbehandlet i samlingen 1955-56. Om indholdet af lovforslaget og baggrunden for det kan henvises til fremstillingen i årbog 1955-56, side 454. Om afvigelserne fra det oprindeligt fremsatte lovforslag bemærkes:

I lovforslagets § 6 var indsat en bestemmelse om, at alle varemotorkøretøjer, der berigtiges med nedsat afgift, forsynes med særlige nummerplader. Man har tænkt sig plader svarende til de plader, der er foreskrevet for motorcykler, der er berigtiget med nedsat afgift (sort bogstav på gul bund og hvide tal på sort bund). For så vidt angår de varemotorkøretøjer, som ved lovens ikrafttræden er berigtiget med nedsat afgift efter den gældende lov, og som er forsynet med almindelige sort-hvide nummerplader, foresloges fastsat en frist på 2 år til ombytning af nummerpladerne.

§ 21 om fritagelse for omsætningsafgift af motorkøretøjer, der erhverves af invaliderede personer, var ændret i overensstemmelse med de ved lov nr. 163 af 13. juni 1956 om ændringer i lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer og lov om afgift af benzin gennemførte bestemmelser (se årbog 1955-56, side 132).

Lovforslaget blev sambehandlet med forslag til lov om vægtafgift af motorkøretøjer m. v. og forslag til lov om afgift af benzin.

Ved lovforslagenes 1. behandling udtalte From (V), at de betegnede en betydelig forbedring i forhold til de tidligere forslag. Med henvisning til sine tidligere bemærkninger (årbog 1955-56, side 463) fremhævede han, at omsætningsafgiftens provenu burde figurere i statsregnskabet som en brofond, og at benzin- og vægtafgiften kun skulle andrage, hvad vejenes finansiering måtte kræve, således at vægtafgiften var fast, mens benzinafgiften varieredes efter behovet. Skulle det nuværende provenu af afgifterne opretholdes, måtte venstre i hvert fald foretrække den nuværende ordning, hvorefter pengene gik ind i vejfonden, fremfor finansministerens forslag om, at de skulle indgå i statskassen. Han beklagede, at der ikke i lovforslagene var taget stilling til en endelig ordning vedrørende retten til personbefordring i varebiler, og anbefalede et af varebilejernes organisation fremsat forslag om at give varebilejerne denne ret mod at betale dobbelt vægtafgift. Han mente, at dette spørgsmål eventuelt burde løses særskilt.

Poul Claussen (KF) syntes, at vægtafgiftsforslaget havde fået en make up, der dog næppe var tilstrækkelig. Han tilsagde medvirken ved udvalgsbehandlingen, men kunne ikke afgive erklæring om sit partis endelige stilling til forslagene, før denne behandling havde fundet sted.

Skytte (RV) fandt ligeledes, at der var sket betydelige forbedringer i forhold til de oprindelige lovforslag. Han forbeholdt sig i udvalget at stille forslag om ændringer af forholdet mellem benzin- og vægtafgift på linje med, hvad han tidligere havde givet udtryk for. Han tilsluttede sig Froms bemærkninger om personbefordring med varebiler.

Også Fuglsang (DK) og Tholstrup (DR) gav tilslutning til de foretagne ændringer i vægtafgiftsforslaget, idet de i øvrigt henviste til tidligere udtalelser.

Thisted Knudsen (V) mente, at lovforslagene ville betyde en stigende skattebyrde for de private rutebiler, som de ikke var i stand til at bære. Navnlig virkede bruttovægtsprincippet ugunstigt for de private rutebiler, og beskatningen af den nødvendige reserve af vogne, som de private rutebiler måtte have, var urimelig høj.

Finansministeren gav udtryk for sin villighed til at forhandle om lovforslagene i et udvalg om de forskellige rejste spørgsmål.

Lovforslagene henvistes til et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde. I den afgivne beretning oplystes bl. a., at udvalget fra Dansk Ingeniørforening havde modtaget en længere redegørelse vedrørende lovforslaget om vægtafgift, afgivet af et af foreningen nedsat udvalg. I anledning af denne redegørelse, der dels indeholdt en kritik af de principper, hvorpå lovforslaget hvilede, dels forenings- udvalgets forslag til grundlag for beskatning af motorkøretøjer, havde udvalget udbedt sig finansministerens bemærkninger, men disse var ikke modtaget ved beretningens afgivelse.