Lovforslaget var — bortset fra bestemmelser, som nærmere omtales nedenfor — enslydende med det lovforslag med samme titel, som fremsattes 7. februar 1956, men som ikke blev færdigbehandlet i samlingen 1955-56. Om indholdet af lovforslaget og baggrunden for det kan henvises til fremstillingen i årbog 1955-56, side 454. Om afvigelserne fra det oprindeligt fremsatte lovforslag bemærkes:

I det i februar måned fremsatte lovforslag havde man af hensyn til det betydelige vejslid, der forårsages af de tunge køretøjstyper, foretaget en tillempning af den af motorafgiftskommissionen udarbejdede vægtafgiftsskala, således at denne fik en noget stærkere progression. Samtidig var det for at tilvejebringe afgiftsmæssig balance mellem benzinmotorkøretøjer og dieseldrevne køretøjer foreslået, at dieselafgiften skulle fastsættes til 3 gange — for droscher og hyrevogne dog 15 gange — vægtafgiften for benzinmotorkøretøjer.

Imidlertid vil en fordeling af motorafgifterne efter køretøjernes vejslid medføre en ret betydelig belastning af den tunge trafik — lastvogne og busser — og man havde derfor efter fornyede overvejelser anset det for mest hensigtsmæssigt at fastholde motorafgiftskommissionens afgiftsskala for benzinmotorkøretøjer. Kommissionens skala var således uden ændringer optaget i lovforslaget.

For dieselkøretøjer var foreslået en selvstændig afgiftsskala i stedet for som hidtil at lade dieselkøretøjernes afgift fastsætte som et fast multiplum af afgiften for benzinvogne. Ved denne fremgangsmåde blev det muligt at fastsætte dieselsatserne under hensyntagen til, at den gennemsnitlige årskørsel er varierende for de forskellige størrelsesgrupper af køretøjer. Ved dieselsatsernes fastsættelse havde man endvidere taget hensyn til, at en del af benzinafgiften må anses for at være en fiskalt betonet afgift.

Disse ændringer indebar både for benzin- og dieseldrevne motorkøretøjer en betydeligt lempeligere afgiftsberegning for køretøjer i de tungere vægtklasser, hvilket belystes ved nogle skematiske opstillinger i bemærkningerne til lovforslaget.

For dieseldrevne droscher og hyrevogne var det foreslået at fastsætte afgiften til 3½ gange afgiften for andre dieseldrevne køretøjer. Dette betød en væsentlig lempelse i forhold til det tidligere lovforslag.

Med de i lovforslaget indeholdte satser kunne vægtafgiftsprovenuet af en vognpark som i 1956-57 anslås til ca. 154 mill. kr. mod ca. 170 mill. kr. efter det tidligere fremsatte lovforslag. Det var derfor, når det samlede provenu af motorafgifterne skulle opretholdes uændret, ikke muligt at nedsætte benzinafgifterne så meget som foreslået i februar måned, og under hensyn hertil var benzinafgiften i det nedenfor omtalte forslag til lov om afgift af benzin foreslået fastsat til 52 øre pr. liter mod 51 øre pr. liter efter det tidligere lovforslag og 56 øre pr. liter efter de gældende bestemmelser.

Det er ikke muligt for de forskellige arter af køretøjer generelt at angive forholdet mellem den totale beskatning (vægt- og benzinafgift) efter forslaget og efter de gældende bestemmelser, idet dette vil afhænge af køretøjernes årskørsel, benzinøkonomien og lasteevnens størrelse i forhold til egenvægten. Beregninger af totalafgift efter de nu foreslåede satser sammenholdt med de gældende satser viser for benzindrevne køretøjer i det store og hele uændret eller lidt lavere total beskatning for almindelige personbiler og motorcykler, en nedgang i beskatningen af rutebiler og stigninger på mellem 1 og 13 pct. for last- og varevogne.

Forslagets satser for dieseldrevne køretøjer ville for lastvogne medføre en forhøjelse af den årlige afgift, der for de mindre køretøjers vedkommende kan anslås til omkring 30 pct., for de middelstore vogne til 40-50 pct. og for de meget store vogne til omkring 60 pct. i forhold til den nugældende beskatning. For de dieseldrevne rutebilers vedkommende vil den årlige afgift være nærmest uændret for små vogne, mens afgiften vil stige med ca. 30 pct. for større vogne og ca. 60 pct. for meget store vogne. For dieseldroschernes vedkommende betyder forslagets satser på 3½ gange afgiften for andre dieselkøretøjer en forhøjelse af den årlige afgift med ca. 30 pct. Det må i denne forbindelse erindres, at forhøjelserne af afgiften for dieselkøretøjer, der er indregistreret inden den gældende ordning, i henhold til lovforslagets § 26 først ville blive fuldt effektive i løbet af en 5 års periode.

Lovforslaget blev sambehandlet med forslag til lov om afgift af benzin og forslag til lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer m.v.

Ved lovforslagenes 1. behandling udtalte From (V), at de betegnede en betydelig forbedring i forhold til de tidligere forslag. Med henvisning til sine tidligere bemærkninger (årbog 1955-56, side 463) fremhævede han, at omsætningsafgiftens provenu burde figurere i statsregnskabet som en brofond, og at benzin- og vægtafgiften kun skulle andrage, hvad vejenes finansiering måtte kræve, således at vægtafgiften var fast, mens benzinafgiften varieredes efter behovet. Skulle det nuværende provenu af afgifterne opretholdes, måtte venstre i hvert fald foretrække den nuværende ordning, hvorefter pengene gik ind i vejfonden, fremfor finansministerens forslag om, at de skulle indgå i statskassen. Han beklagede, at der ikke i lovforslagene var taget stilling til en endelig ordning vedrørende retten til personbefordring i varebiler, og anbefalede et af varebilejernes organisation fremsat forslag om at give varebilejerne denne ret mod at betale dobbelt vægtafgift. Han mente, at dette spørgsmål eventuelt burde løses særskilt.

Poul Claussen (KF) syntes, at vægtafgiftsforslaget havde fået en make up, der dog næppe var tilstrækkelig. Han tilsagde medvirken ved udvalgsbehandlingen, men kunne ikke afgive erklæring om sit partis endelige stilling til forslagene, før denne behandling havde fundet sted.

Skytte (RV) fandt ligeledes, at der var sket betydelige forbedringer i forhold til de oprindelige lovforslag. Han forbeholdt sig i udvalget at stille forslag om ændringer af forholdet mellem benzin- og vægtafgift på linje med, hvad han tidligere havde givet udtryk for. Han tilsluttede sig Froms bemærkninger om personbefordring med varebiler.

Også Fuglsang (DK) og Tholstrup (DR) gav tilslutning til de foretagne ændringer i vægtafgiftsforslaget, idet de i øvrigt henviste til tidligere udtalelser.

Thisted Knudsen (V) mente, at lovforslagene ville betyde en stigende skattebyrde for de private rutebiler, som de ikke var i stand til at bære. Navnlig virkede bruttovægtsprincippet ugunstigt for de private rutebiler, og beskatningen af den nødvendige reserve af vogne, som de private rutebiler måtte have, var urimelig høj.

Finansministeren gav udtryk for sin villighed til at forhandle om lovforslagene i et udvalg om de forskellige rejste spørgsmål.

Lovforslagene henvistes til et udvalg, der ikke nåede til ende med sit arbejde. I den afgivne beretning oplystes bl. a., at udvalget fra Dansk Ingeniørforening havde modtaget en længere redegørelse vedrørende lovforslaget om vægtafgift, afgivet af et af foreningen nedsat udvalg. I anledning af denne redegørelse, der dels indeholdt en kritik af de principper, hvorpå lovforslaget hvilede, dels forenings- udvalgets forslag til grundlag for beskatning af motorkøretøjer, havde udvalget udbedt sig finansministerens bemærkninger, men disse var ikke modtaget ved beretningens afgivelse.