Ved fremsættelsen af forslaget til lov nr. 260 af 2. oktober 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing (årbog 1955-56, side 85) blev det bebudet, at der på ligningsloven ville blive optaget bestemmelser om indekskontrakternes skattemæssige behandling. Da loven om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing trådte i kraft den 1. april 1957, bliver beskatningsreglerne først aktuelle på ligningsloven for skatteåret 1958-59. Efter henstilling fra forsikringsselskaberne og pengeinstitutterne fremsattes forslaget til nærværende lov imidlertid så tidligt, at der var mulighed for at få det gennemført inden nævnte dato, hvilket også skete, idet folketinget efter en kortvarig udvalgsbehandling af lovforslaget tiltrådte det med en enkelt ændring, jfr. nedenfor.
Den således vediagne lovs første fire paragraffer er i det væsentlige et optryk af ligningslovens bestemmelser om renteforsikringer. Indekskontrakter, der oprettes på basis af renteforsikringer m. v., skal nemlig altid oprettes i en sådan form, at de betingelser, som i ligningsloven er opstillet for ret til fuldt fradrag, vil være opfyldt. I stedet for at indføre særlige regler for indekskontrakter, der er oprettet på basis af renteforsikringer m. v., har man derfor valgt at optage alle ligningslovens bestemmelser om forsikringer m. v. i nærværende lov med visse ændringer, der tilsigter at afstemme reglerne efter de bestemmelser, der skal gælde for indekskontrakter på opsparingsbasis. Disse regler er opbygget med de for renteforsikringer m. v. gældende regler som forbillede.
Loven har følgende ordlyd:
§ 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages:
a. Udgifter til arbejdsløshedsforsikring.
b. Udgifter til præmie vedrørende livrente, overlevelsesrente, invaliderente, pensionsforsikring eller lignende renteforsikring, der er tegnet til fordel for den skattepligtige eller hans pårørende, samt bidrag til en pensionsordning, der går ud på at sikre den skattepligtige eller hans pårørende en løbende årlig pensionsindtægt. Som renteforsikring betragtes annuitetsforsikringer, når forsikringssummens ratevise udbetaling efter policen skal udstrækkes over et åremål af 10 år eller mere, eller når forsikringen er kombineret med en opsat livrenteforsikring, samt arverenter, alt for så vidt der ikke ved policen er tillagt den til udbetalingen berettigede valgfrihed mellem ratevis eller samlet udbetaling af forsikringssummen. I andre tilfælde vil disse forsikringer i skattemæssig henseende være at betragte som kapitalforsikringer, for hvilke præmier kun kan bringes til fradrag i det under c. angivne omfang.
Indskud én gang for alle til en forsikrings- eller pensionsordning af fornævnte indhold kan ikke på samme måde fradrages i indkomsten for det år, hvori indskuddet præsteres, men kan fradrages med 1/15 i dette og hvert af de efterfølgende 14 år. Hvor præmie- eller bidragsbeløb efter forsikrings- eller pensionskontrakten skal tilsvares over et kortere åremål end 15 år, kan der i det enkelte år inden for præmiebetalingsperioden fradrages en så stor del af det erlagte beløb, som svarer til forholdet mellem præmiebetalingsperiodens åremål og 15 år; efter præmie- betalingsperiodens udløb kan der i det enkelte år foretages et tilsvarende fradrag, indtil der er sket fradrag for det i alt erlagte præmiebeløb. Såfremt forhøjelse af præmiebeløb vedrørende en skatteyders pensionsforsikring (pensionsordning) skyldes lønstigning på grund af oprykning i højere stilling, opnåelse af større anciennitet og lignende eller en almindelig ændring af pensionsvilkårene for de i en virksomhed ansatte pensionsberettigede personer, kan den forhøjede årlige præmie dog i sin helhed fradrages i det år, hvori den erlægges, selv om den resterende del af præmiebetalingsperioden er under 15 år. Det samme gælder med hensyn til pristalsregulerede forhøjelser af præmier vedrørende en renteforsikring m. v.
Dør den skattepligtige, inden afskrivning af indskud eller præmier i overensstemmelse med foranstående er afsluttet, kan afskrivningen fortsættes af ægtefællen, for så vidt ordningen er truffet til fordel for denne.
c. Andre beløb end under a. og b. nævnt, som af den skattepligtige er anvendt til pensions- og enkeforsørgelse, livsforsikring, ulykkes-, syge-, invaliditets- og alderdomsforsikring, dog ikke ud over et samlet beløb af indtil 600 kr. årlig.
Bestemmelserne i stk. 1 træder i stedet for bestemmelsen i § 6, stk. 1 c., 2. punktum, i lov nr. 149 af 10. april 1922. Den i stk. 1 b. hjemlede afskrivningsret kan kun gøres gældende for indskud m. v., der er foretaget i indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteår fra og med skatteåret 1955-56.
Tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i danske pengeinstitutter i overensstemmelse med vedtægter, godkendt af finansministeren, behandles i henseende til fradragsret for indbetalinger, skattepligt af udbetalinger og oplysningspligt vedrørende disse efter reglerne i § 1, stk. 1 b, § 2 og § 4, stk. 1. De i tontinerne indestående beløb og rentetilskrivningen derpå medregnes ikke i deltagernes skattepligtige indkomst eller formue.
§ 2. Til den skattepligtige indkomst henregnes:
a. Løbende udbetalinger hidrørende fra sådanne arverenter eller annuitetsforsikringer, der i henhold til § 1, stk. 1 b., 2. punktum, betragtes som renteforsikringer.
For renteforsikringer, der falder ind under lov nr. 260 af 2. oktober 1956 om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, omfatter skattepligten tillige eventuelle indekstillæg fra staten.
b. Bonusudbetalinger hidrørende fra forsikringer, hvortil indbetalinger i medfør af § 1, stk. 1 b., fuldt ud kan fradrages i eller afskrives over indkomsten. Undtaget er dog bonusudbetalinger efter invaliderenter og arventer, der er kombineret med en forsikring som nævnt i § 1, stk. 1 c, såfremt præmien for renteforsikringsdelen ikke overstiger 20 pct. af præmien for den samlede forsikring, og den årlige bonus for renteforsikringsdelen ikke overstiger 25 kr. Bonusudbetaling i forbindelse med ophævelse af en af de i 1. punktum omhandlede forsikringer beskattes efter reglerne nedenfor under c.
c. Andre udbetalinger i forsikringsforhold vedrørende de under b. omhandlede forsikringer, herunder udbetaling af tilbagekøbsværdi, samt vederlag for opgivelse af retten til en pensionsindtægt.
I tilfælde, hvor præmiebetalingsperioden er under 15 år, fragår i tilbagekøbsværdien (vederlaget) den ikke fratrukne del af de betalte præmier m. v. Hvor udbetalingen skyldes fratrædelse af stilling eller ophør af pensionsordningen i den virksomhed, hvori den skattepligtige er ansat, vil de første 1 000 kr. af udbetalingen dog ikke være at medregne i den skattepligtige indkomst. Anvendes det herefter skattepligtige beløb eller en del deraf inden 6 måneder fra forsikrings- eller pensionsforholdets ophør til indskud i en tilsvarende renteforsikrings- eller pensionsordning, vil dette beløb fuldt ud kunne fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, i hvilket udbetalingen har fundet sted.
Af den skattepligtige tilbagekøbsværdi eller det skattepligtige vederlag for opgivelse af retten til en pensionsindtægt medregnes en tredjedel i indkomsten for det indkomstår, hvori udbetaling har fundet sted, og en tredjedel i indkomsten for hvert af de to følgende indkomstår, jfr. dog § 6.
De i stk. 1 anførte bestemmelser finder ikke anvendelse på udbetalinger efter forsikrings- eller pensionsordninger, der er virksomme ved begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, eller til hvilke indbetalinger er ophørt før dette tidspunkt.
Er der til en forsikrings- eller pensionsordning foretaget indbetalinger såvel før som efter begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for ansættelsen for skatteåret 1955-56, kommer bestemmelserne i stk. 1 ikke til anvendelse på den del af udbetalingerne, der hidrører fra de før begyndelsen af nævnte indkomstår foretagne indbetalinger.
§ 3. Dispositioner over en forsikring af den i § 1, stk. 1 b., omhandlede art, der bevirker, at forsikringen ikke længere opfylder betingelserne for fuld fradrags- eller afskrivningsret for indbetalingerne, anses som tilbagekøb. Hvis en tilbagekøbsværdi ikke findes, træder ved beregningen af det skattepligtige beløb kapitalværdien af fripolicesummen på tidspunktet for den pågældende disposition i stedet for tilbagekøbsværdien.
§ 4. Forsikringsselskaber er efter finansministerens nærmere bestemmelse pligtige til uden opfordring til brug ved skatteligningen at give de skattelignende myndigheder oplysning om udbetalinger hidrørende fra forsikringer af den i § 1, stk. 1 b., omhandlede art, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger, om udbetaling af tilbagekøbsværdi og bonus efter sådanne forsikringer, om dispositioner af den i § 3 omhandlede karakter, for så vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab, samt om opdelinger vedrørende den i § 2, stk. 3, anførte bestemmelse. Der påhviler pensionskasser, pensionsfonds og andre, der udbetaler pensioner, samme oplysningspligt, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende pensionsordninger.
Forsikringsselskaber er endvidere pligtige at give forsikringskontrakter, der går ud på en kombination af forsikringer som i § 1, stk. 1 b. og c., nævnt, påtegning om, hvorledes indskud eller præmie fordeler sig på de to forsikringsarter.
§ 5. Ved pristalsreguleret alderdomsopsparing forstås i denne lov en i henhold til bestemmelserne i lov nr. 260 af 2. oktober 1956 oprettet indekskontrakt på opsparingsbasis.
Beløb, der indbetales til en konto vedrørende pristalsreguleret alderdomsopsparing, kan bringes til fradrag i den skattepligtige indkomst.
Renter, der tilskrives en konto vedrørende pristalsreguleret alderdomsopsparing, skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, så længe de ikke udbetales.
Det på en konto vedrørende pristalsreguleret alderdomsopsparing indestående beløb skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.
Løbende udbetalinger vedrørende pristalsreguleret alderdomsopsparing, herunder det af staten ydede indekstillæg, medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst.
Beløb, der udbetales i anledning af ophævelse af pristalsreguleret alderdomsopsparing, medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst med en tredjedel i indkomsten for det indkomstår, hvori udbetaling har fundet sted, og en tredjedel i indkomsten for hvert af de to følgende indkomstår, jfr. dog § 6.
I tilfælde, hvor en indekskontrakt i medfør af de af finansministeren derfor fastsatte regler kan overflyttes fra en virksomhed til en anden, medfører overflytning ikke skattemæssige virkninger.
§ 6. Såfremt beløb af den i § 2, stk. 1 c., og § 5, stk. 6, omhandlede art tilfalder et dødsbo eller en person, der hensidder i uskiftet bo efter den berettigede i henhold til policen eller kontrakten m. v., skal vedkommende forsikringsselskab eller pengeinstitut m. v. ved udbetalingen indeholde en afgift til statskassen på 25 pct. af det beløb, der er skattepligtigt ifølge § 2, stk. 1 c., jfr. stk. 2 og 3, eller ifølge § 5, stk. 6.
Udbetalinger, hvoraf den i stk. 1 nævnte afgift er erlagt, er fritaget for indkomstbeskatning.
Den i stk. 1 nævnte afgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Beregningen af den i stk. 1 omhandlede afgift kan af vedkommende dødsbo eller efterlevende ægtefælle inden 4 uger efter modtagelsen af underretning om afgiftens tilbageholdelse begæres efterprøvet af skatterådet i den skattekreds, inden for hvis område afdøde ved sin død var ansat til statsskat. Over skatterådets afgørelse kan klage indgives til landsskatteretten inden 4 uger efter modtagelsen af underretning om skatterådets afgørelse.
I øvrigt har de i lovgivningen om indkomst- og formueskat til staten indeholdte regler gyldighed også for den i stk. 1 ommeldte afgift i det omfang, hvori de efter deres indhold er anvendelige.
§ 7. Forsikringsselskaber, banker og sparekasser samt andre virksomheder, i hvilke indekskontrakter kan oprettes, er efter finansministerens nærmere bestemmelse pligtige at give de skattelignende myndigheder oplysning om udbetalinger i henhold til en indekskontrakt.
§ 8. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov, herunder for fremgangsmåden ved indbetaling til statskassen af den i § 6 omhandlede afgift, og bemyndiges til at afholde de med lovens gennemførelse forbundne udgifter.
§ 9. Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder, for så vidt angår de i § 1 omhandlede forsikringer og pensionsordninger m. v., i stedet for de i ligningsloven herom givne regler.
Loven finder første gang anvendelse for skatteåret 1958-59. Den i § 6 omhandlede afgift vil være at indeholde i tilfælde, hvor dødsfaldet har fundet sted den 1. juli 1957 eller senere.
Den ændring, som foretoges i folketinget, bestod i, at man nedsatte den i § 6, stk. 1, omhandlede afgiftssats fra de oprindelig foreslåede 30 pct. til 25 pct.
Ved lovforslagets 2. behandling udtalte udvalgets ordfører herom:
„Man har i udvalget specielt drøftet lovforslagets § 6, stk. 3, hvorefter sådanne skattebeløb ikke kan fradrages ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Hvis skattefradragsretten skulle bevares, kunne man ikke nøjes med 25 eller 30 pct., men måtte, for at opnå den samme beskatning, regne med procenter omkring marginalbeskatningsprocenterne, og det vil i hvert fald sige procenter i nærheden af 50. De 30 pct. uden skattefradragsret ville svare til det, man kalder den normale beskatningsprocent, men for også at tage hensyn til den fordel, skattevæsenet faktisk får af denne særlige beskatningsregel, er man i udvalget enedes om at ændre de 30 pct. til 25 pct."
I den ændrede form vedtoges lovforslaget enstemmigt, idet 13 medlemmer (DK og DR) afholdt sig fra at stemme. Retsforbundet kunne i princippet tiltræde lovforslaget efter vedtagelsen af loven om pristalsreguleret alderdomsopsparing og alderdomsforsikring, som partiet havde stemt imod. Kommunisterne var mere kritiske over for det, men undlod dog — som en konsekvens af gennemførelsen af nævnte lov, som også de havde stemt imod — at stemme.