Loven udgør en del af det kompleks af love, som regeringen gennemførte i folketingsårets 2. samling, og som tilsigtede at imødegå svækkelsen i landets valutariske likviditet, bl. a. gennem besparelser på statsbudgettet og en standsning af forbrugsstigningen.

Af lovforslagets bemærkninger skal anføres følgende:

„Ved nærværende lovforslag er det foreslået, at der til afløsning af de hidtil gældende ordninger vedrørende tildeling af indkøbstilladelser til motorkøretøjer og indkøb af motorkøretøjer på dollarpræmiebasis gennemføres en forhøjelse af omsætningsafgiften af motorkøretøjer.

Det har — efterhånden som antallet af meddelte købstilladelser er blevet stadig lavere, både absolut og i forhold til indgivne ansøgninger — vist sig stadig vanskeligere at træffe rimelige og retfærdige afgørelser med hensyn til, hvem af flere i og for sig kvalificerede ansøgere der burde foretrækkes, og tildelingsordningen har været forbundet med en ikke ubetydelig administration. Der blev i 1956 givet i alt 5 891 indkøbstilladelser til automobiler og 3 866 tilladelser til motorcykler. Der blev behandlet ca. 36 000 ansøgninger.

Ved den nu foreslåede omlægning bortfalder tildelingsordningen helt, når de inden 27. maj 1957 — på hvilken dato den påtænkte ophævelse af tildelingsordningen blev omtalt i pressen — indkomne ansøgninger er behandlet, og man opnår herved en betydelig forenkling af administrationen og besparelser.

Til bedømmelse af provenuet af omsætningsafgiften efter den foreslåede forhøjelse bemærkes, at provenuet af omsætningsafgiften af de i året 1956 afgiftsberigtigede køretøjer androg ca. 127 mill. kr., medens provenuet af bevillingstilsagn til motorkøretøjer i samme tidsrum androg ca. 135 mill. kr. Den forhøjede omsætningsafgift vil imidlertid ud over det provenu, som omsætningsafgiften og bevillingstilsagnene ville indbringe efter de gældende regler, indbringe et yderligere provenu som følge af, at alle køretøjer — med en enkelt modifikation for så vidt angår droscher, lillebiler og turistvogne — efter forslaget skal erlægge den forhøjede afgift svarende til den gældende omsætningsafgift + dollartillæg. Dette merprovenu kan — under forudsætning af, at den foreslåede omlægning ikke medfører nedgang i salget af motorkøretøjer — anslås til noget over 30 mill. kr. årlig.

Samtidig med at gennemføre de ændringer i lovgivningen om omsætningsafgift af motorkøretøjer, som afgiftsforhøjelsen medfører, har man fundet det ønskeligt at søge løst de spørgsmål — hovedsagelig af teknisk art — der endnu står tilbage fra den tidligere foreslåede revision af loven om omsætningsafgift af motorkøretøjer, efter at de to ændringslove, lov nr. 163 af 13. juni 1956 [årbog 1955-56, side 132] og lov nr. 81 af 29. marts 1957 [se side 140], er gennemført. Nærværende lovforslag er derfor udarbejdet på grundlag af de i folketinget den 7. februar 1956 [årbog 1955-56, side 454] og 14. november 1956 [se side 446] fremsatte forslag til lov om omsætningsafgift af motorkøretøjer, idet man nu har indarbejdet de ændringer, som dollarpræmietillæggets afløsning af en afgift giver anledning til, ligesom der er foreslået enkelte andre ændringer."

De ovennævnte tidligere fremsatte lovforslag var udarbejdet på grundlag af det lovudkast, som indeholdes i den af motorafgiftskommissionen den 21. maj 1954 afgivne betænkning, II. del. Nærværende lov er med hensyn til de tekniske bestemmelser i det store og hele overensstemmende med udkastet, dog med visse ændringer.

I sin endelige form falder loven i følgende afsnit: I. Omsætningsafgiften (§§ 1-23), II. Udligningsafgiften (§§ 24 og 25) og III. Almindelige bestemmelser (§§ 26-29).

Afsnit I. Omsætningsafgiften.

Denne afgift beregnes ifølge lovens § 3 efter følgende satser, jfr. dog § 5:

[Se skala i Folketingsårbogen, 1956-57, side 392]

Skalaen er noget lempeligere end efter det oprindelige lovforslag, hvilket skyldes, at den i lovforslaget foreslåede afgift under behandlingen i folketinget — som det nærmere vil blive omtalt nedenfor i forbindelse med lovens afsnit II — blev opdelt i to, nemlig dels en udligningsafgift af indførte personbiler, dels den her omhandlede omsætningsafgift.

I lovens § 4 er angivet en række grupper af køretøjer, som er fritaget for afgift. Reglerne svarer for en stor del til de hidtil gældende.

I paragraffens punkt 7, der omhandler last- og varekøretøjer, er det nu udtrykkeligt fastsat, at et afgiftsfritaget køretøj kan benyttes til kørsel til og fra garage, reparatør o. lign.

Efter den nævnte bestemmelse udvides adgangen til at befordre personer med last- og varemotorkøretøjer, idet det herefter vil være lovligt med et sådant køretøj at befordre én person foruden føreren, selv om det ikke er nødvendigt med 2 personer til at af- og pålæsse det transporterede gods. Det er fortsat en betingelse for at kunne benytte et last- og varekøretøj afgiftsfrit, at køretøjet kun benyttes i forbindelse med godstransport, hvorfor det også fremtidigt vil være ulovligt at benytte et sådant afgiftsfritaget køretøj, hvis formålet alene er befordring af personer. Af hensyn til faren for omgåelse bestemmes det, at motorkøretøjer, der er fritaget for afgift efter denne bestemmelse, på søn- og helligdage — hvor benyttelsen af last- og varekøretøjer i øvrigt er begrænset af bestemmelserne i helligdagslovgivningen — alene må benyttes til befordring af personer, der er nødvendige for af- og pålæsning af det transporterede gods, og at sådanne køretøjer ikke må benyttes til feriekørsel. Der tilvejebringes endvidere hjemmel for, at last- og varekøretøjer kan benyttes til befordring af personer, der er ansat i ejerens (brugerens) virksomhed, til og fra den arbejdsplads, hvor det medbragte materiel skal anvendes af de pågældende.

Ved § 5, stk. 1, fastsættes afgiftssatsen for turistbiler, droscher og lillebiler til 20 pct. — i det oprindelige lovforslag 30 pct. — af værdien.

I stk. 2 omhandles de last- og varemotorkøretøjer, hvoraf der — som hidtil — skal svares halv afgift.

Stk. 3, som indsattes under behandlingen i folketinget, har følgende ordlyd:

„For køretøjer, der efter nærmere af finansministeriet fastsatte regler udelukkende benyttes til udlejning til valutaudlændinge, svares afgift efter satserne i § 3, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 1954. Der skal ikke erlægges yderligere afgift efter nærværende lov, når køretøjerne efter at have været benyttet i overensstemmelse med de fastsatte betingelser overgår til anden anvendelse."

Bestemmelsen tilsigter at hjælpe de firmaer, der ved udlejning af personautomobiler til udenlandske turister bringer udenlandsk valuta til landet, således at deres konkurrenceevne over for tilsvarende udenlandske udlejningsfirmaer ikke forringes.

§ 6 giver regler om særlige nummerplader for varemotorkøretøjer, der er fritaget for afgift eller er berigtiget med nedsat afgift efter reglerne i §§ 4 og 5. Herefter skal alle sådanne varemotorkøretøjer forsynes med særlige nummerplader; for tidligere afgiftsberigtigede køretøjer med sorte nummerplader er der dog fastsat en frist på 2 år til ombytning af nummerpladerne.

I § 7 gives der regler for, hvilken afgift der skal erlægges, når betingelserne for en ydet afgiftsfritagelse eller -nedsættelse bortfalder. Reglerne er i princippet i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i den hidtil gældende lov.

Ifølge § 8 er den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer, bortset fra de tilfælde, hvor der i § 10 er foreskrevet vurdering, køretøjets fulde pris i dansk mønt, inklusive alt udstyr, ved den før indregistreringen sidst stedfundne omsætning. Omsætningsafgiften medregnes ikke til den afgiftspligtige værdi.

Er der for toldvæsenet anmeldt en standardpris, lægges denne til grund.

For nye motorkøretøjer, for hvilke der ikke for toldvæsenet er anmeldt standardpris, forhøjes afgiften efter § 3 med 50 kr. for motorcykler og 200 kr. for automobiler. For motorkøretøjer, der afgiftsberigtiges i henhold til § 5, stk. 1 og 2, foretages der ingen forhøjelse af afgiften.

Som en ny regel er det fastsat, at den afgiftspligtige værdi forhøjes med 500 kr., såfremt der i prisen for en personmotorvogn ikke er indbefattet varmeapparat eller varmeanlæg. Reglen har sin begrundelse i, at praktisk talt alle nye vogne er forsynet med de nævnte anlæg, og at der efter de hidtidige regler kunne opnås en lidet rimelig afgiftsmæssig fordel ved at afmontere køretøjernes varmeapparater og derpå — efter frembydelsen af køretøjerne for toldvæsenet — på ny montere varmeapparaterne.

§ 9 giver nærmere regler for dokumenteringen af den afgiftspligtige værdi.

I § 10 er samlet alle bestemmelserne vedrørende tilfælde, hvor et nyt køretøjs afgiftspligtige værdi skal fastsættes ved vurdering (jfr. om brugte køretøjer det ved § 11 anførte). Reglerne svarer i det store og hele til de hidtidige.

§ 11, der indsattes under behandlingen i folketinget, har følgende ordlyd:

„Afgiften af brugte køretøjer berigtiges efter følgende regler:

1) For personkøretøjer, der er indført som brugte her til landet, er den afgiftspligtige værdi 90 pct. af et tilsvarende køretøjs oprindelige, fulde pris i dansk mønt som nyt, inklusive sædvanligt udstyr, ved salg til bruger her i landet i ikke-afgiftsberigtiget stand. I tilfælde, hvor toldvæsenet ikke kan konstatere den oprindelige pris, berigtiges afgiften på grundlag af en af de i § 12, stk. 1, omhandlede vurderingsnævn skønnet tilsvarende pris. Afgiftsberigtigelse på grundlag af en afgiftspligtig værdi på 90 pct. af den ovennævnte pris er betinget af, at køretøjet har været indregistreret i udlandet i mindst 6 måneder og har været brugt i et nærmere fastsat omfang, idet køretøjets afgiftspligtige værdi i modsat fald er den fulde ovennævnte pris.

2) For last- og varevogne samt motorcykler forbundet med varesidevogn, der er indført som brugte her til landet, fastsættes den afgiftspligtige værdi i overensstemmelse med reglerne i punkt 1, såfremt køretøjet inden for et tidsrum af 3 år fra indførslen afgiftsberigtiges i henhold til nærværende lov.

3) Såfremt køretøjer som de i punkt 1 og 2 omhandlede er indgået toldfrit efter toldlovens § 2 e, fastsættes den afgiftspligtige værdi i overensstemmelse med reglen i punkt 5. I tilfælde, hvor køretøjet inden for et tidsrum af 3 år fra indregistreringen for den pågældende overføres til andre ved salg, udlejning, kreditorforfølgning eller på anden måde, svares der afgift efter reglerne i punkt 1 eller 2 med fradrag af den allerede erlagte afgift.

4) Såfremt et køretøj, der er fritaget for afgift i henhold til § 4, punkt 2, inden for et tidsrum af 2 år fra indregistreringen for den pågældende overføres til andre ved salg, udlejning, kreditorforfølgning eller på anden måde, fastsættes den afgiftspligtige værdi i overensstemmelse med reglerne i punkt 1. Ved afgiftsberigtigelse i andre tilfælde af sådanne køretøjer sker dette i overensstemmelse med punkt 5.

5) For andre brugte køretøjer berigtiges afgiften på grundlag af en ved vurdering af køretøjet ansat almindelig værdi ved salg til bruger her i landet i ikke-afgiftsberigtiget stand. Finansministeriet kan dog, når forholdene taler derfor, træffe bestemmelse om, at køretøjerne, såfremt der ikke i øvrigt foreligger grundlag for vurdering, jfr. § 10, skal berigtiges på grundlag af køretøjernes pris i overensstemmelse med § 8, stk. 1. Finansministeriet kan træffe bestemmelse om, at der for brugte køretøjer skal fremlægges en skriftlig kontrakt eller erklæring indeholdende nærmere oplysninger om køretøjets pris m. v."

Hensigten med den anførte bestemmelse er i tilfælde af en liberalisering af indførslen af brugte personkøretøjer at give mulighed for at modvirke en uønsket indførsel af udslidte køretøjer uden at hindre indførsel af køretøjer af høj værdi i forhold til nyvognsprisen.

§ 12 giver nærmere regler for sammensætningen af de vurderingsnævn, der foretager vurderingen.

Reglerne i § 13 om, hvem der kan foretage indregistrering eller omregistrering af køretøjer, svarer med visse modifikationer til de hidtil gældende regler herom.

Bestemmelserne i § 14 om udredelse af afgiften m. v. svarer til de hidtil gældende regler bortset fra en under behandlingen i folketinget indsat bestemmelse, hvorefter der gives mulighed for at tilstå virksomheder, der driver handel med køretøjer, en kredit på 15 måneder med erlæggelse af halvdelen af afgiften for personmotorvogne, som agtes benyttet til kørsel i demonstrations- og salgsøjemed.

Bestemmelsen modsvarer i det væsentlige den hidtidige ordning, hvorefter automobilforhandlerne efter omfanget af deres salg af nye personautomobiler har fået tildelt købstilladelse til et mindre antal køretøjer, der blev benyttet i salgsarbejdet samt i et vist omfang til almindelig privat kørsel. Forhandlerne, der var berettiget til at sælge køretøjerne, undgik at investere dollarpræmie, idet dollarpræmien først skulle erlægges i forbindelse med køretøjernes videresalg.

Sammensætningen af det i § 15 omhandlede nævn, der afgør, om et køretøj kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, om der kan tilstås afgiftsfritagelse eller -nedsættelse efter §§ 4 og 5, og som endvidere træffer afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt der for et køretøj findes standardpris, svarer til den hidtidige lovs bestemmelse herom, dog med den ændring, at et af nævnets medlemmer skal være dommer.

§§ 16-18 om politiets underretningspligt, om toldvæsenets beføjelser og om forbud mod ændring i et køretøjs chassis- eller motornummer uden anmeldelse svarer i alt væsentligt til de hidtidige regler herom.

Bestemmelserne i § 19, stk. 1 og 2, om indrømmelse af hel eller delvis godtgørelse af omsætningsafgiften til visse invalider svarer til allerede gældende regler.

Ifølge bestemmelsen i stk. 3, der er ny, kan der på ikke- erhvervsmæssig basis indrømmes godtgørelse af hele afgiften af visse mindre 2 personers køretøjer til brug for invaliderede, som ikke selv er i stand til at benytte motorkøretøj.

Foruden til invaliderede, som omfattedes af de hidtil gældende bestemmelser, har direktoratet for vareforsyning efter anbefaling fra invalideforsikringsretten tildelt købstilladelse til en gruppe invaliderede, som ikke omhandledes i disse lovbestemmelser. For i det væsentlige at undgå en skærpelse for denne gruppe invaliderede som følge af ophævelse af tildelingsordningen er der i stk. 4 åbnet mulighed for at godtgøre halvdelen af den forhøjede omsætningsafgift.

I stk. 5 gives der adgang til at indrømme godtgørelse af halvdelen af omsætningsafgiften af motorkøretøjer, der erhverves til kollektiv befordring af invaliderede i forbindelse med de i stk. 4 omhandlede formål.

§ 20 indeholder en række regler for den afgiftsmæssige behandling af køretøjer, der er indregistreret efter tidligere gældende bestemmelser. Paragraffen undergik under behandlingen i folketinget visse forenklinger.

En overgangsbestemmelse for motorkøretøjer, som frembydes til afgiftsberigtigelse inden udgangen af 1957, er optaget i § 21.

Bestemmelsen i § 22, der indsattes under behandlingen i folketinget, har følgende ordlyd:

„Den i nærværende lovs § 3 fastsatte afgift nedsættes fra 1. januar 1958 med 5 pct. af den del af den afgiftspligtige værdi, der ikke overstiger 2 000 kr., og derefter yderligere med 10 pct. af samme værdi fra begyndelsen af hvert af de følgende kalenderår, indtil afgiften er nedsat med i alt 45 pct. af nævnte værdi."

Den del af afgifterne, som herefter skal aftrappes, svarer til det merprovenu, som loven vil indbringe ud over den gældende omsætningsafgift + det hidtidige dollartillæg, og som fremkommer ved, at alle køretøjer — med enkelte undtagelser — fremtidig skal erlægge den forhøjede afgift. Jfr. herved de indledende bemærkninger.

I § 23 er det fastsat, at 60 pct. af det beløb, som omsætningsafgiften af motorkøretøjer m. v. indbringer efter lovens ikrafttræden, indgår i statskassen, mens 40 pct. anvendes i overensstemmelse med reglerne i § 23 i lov nr. 312 af 20. december 1924, jfr. § 4 i lov nr. 176 af 14. juli 1927 og § 5 i lov nr. 134 af 28. april 1931. Af sidstnævnte beløb tilfalder dog en fjerdedel forud vejfonden i henhold til § 9, stk. 2, i lov om afgift af motorkøretøjer m. v., og der kan kun disponeres over denne del efter forud indhentet tilslutning fra folketingets finansudvalg.

For så vidt angår den del af omsætningsafgiften i henhold til den hidtil gældende lov nr. 25 af 31. januar 1946 med senere ændringer, som efter nævnte lovs § 22, stk. 2, er tilfaldet den dér omhandlede vejfond, kan der fortsat kun disponeres efter forud indhentet tilladelse fra folketingets finansudvalg.

Afsnit II. Udligningsafgiften.

Afsnittets paragraffer er sålydende:

Ȥ 24.

Af her til landet indførte personmotorvogne svares en udligningsafgift til statskassen.

§ 25.

Udligningsafgiften beregnes af indførselsværdien efter følgende satser:

1. Når motorens cylindervolumen (slagvolumen) ikke overstiger l 600 cm3 ............ 9 pct. af værdien.

2. Når motorens cylinder volumen (slagvolumen) overstiger 1 600 cm3, men " ikke 3 000 cm3 ................ 7 pct. af værdien.

Indførselsværdien fastsættes på den i § 14 i lov nr. 43 af 14. marts 1955 om forbrugsbegrænsende foranstaltninger vedrørende beregningsgrundlaget for dækningsafgiften omhandlede måde, idet der dog bortses fra tolden."

De anførte bestemmelser indsattes under behandlingen i folketinget idet den oprindeligt foreslåede afgift, som ovenfor ved § 3 nævnt, deltes i en omsætningsafgift og den her omhandlede udligningsafgift, som alene påhviler indførte personmotorvogne og svarer til den hidtidige forskel i beregningsgrundlaget for dollarpræmien.

Om baggrunden for denne ordning anføres fra den af udvalget afgivne betænkning følgende:

„Under forhandlingerne med finansministeren har udvalget bl. a. drøftet de konsekvenser, som en gennemførelse af lovforslaget må antages at indebære for samlefabrikkerne her i landet.

Den hidtidige dollarpræmieringsordning med de dertil knyttede bevillingstilsagn rummede for samlefabrikkerne den fordel, at „dollarpræmien" kun blev beregnet af de anvendte deles værdi, medens den for de i færdig stand importerede vogne blev beregnet af hele indførselsværdien.

Ved den i lovforslaget foretagne sammenlægning af den hidtidige omsætningsafgift og den hidtidige betaling for bevillingstilsagnet til én afgift har det ikke været muligt at tage hensyn til det omhandlede forhold. Som følge heraf betyder lovforslaget en tendens til en prisforskydning mellem de her samlede og de i færdig stand indførte biler til ugunst for afsætningen af de herværende fabrikkers produktion."

For at undgå denne tendens stillede finansministeren med tilslutning af udvalgets flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget) de for gennemførelsen af ordningen nødvendige ændringsforslag, som vedtoges ved lovforslagets 2. behandling.

Afsnit III. Almindelige bestemmelser.

§ 26 indeholder straffebestemmelser m. m.

Ved § 28, stk. 1 — som indsattes under folketingets behandling — bemyndiges finansministeren til, hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, at indrømme fritagelse for eller nedsættelse af afgift i henhold til loven.

Loven træder ifølge § 29 i kraft den 8. juli 1957.

Ved 1. behandlingen i folketinget udtalte den socialdemokratiske ordfører (Retoft) bl. a., at der ikke var rimelig grund til at opretholde den hidtidige tildelingsordning på dollarpræmiebasis, som havde været meget vanskelig at administrere. Han fandt dog, at den stort set havde virket efter sin hensigt i den tid, den var nødvendig.

Han var tilfreds med de lempelser og forbedringer, som lovforslaget indeholdt for invalidernes vedkommende — et synspunkt, som deltes af de øvrige ordførere.

Endelig henstillede han til finansministeren at tage samlefabrikkernes forhold op til overvejelse, idet de efter lovforslaget ville blive ringere stillet. Dette spørgsmål berørtes også af flere af de øvrige ordførere og uden for disses kreds af Hans Rasmussen.

Holmberg (V) kunne være med til, at det provenu, dollarpræmieringen hidtil havde givet, nu kom ind i form af en ekstraordinær omsætningsafgijt, men denne omsætningsafgift måtte afvikles. Det merprovenu, som lovforslagets bemærkninger anslog til ca. 30 mill. kr. årlig, kunne han ikke medvirke til, idet motorkøretøjer i forvejen var alt for højt beskattet. Hvad turistbiler angik, efterlyste han en motivering for, at de nu skulle svare — ganske vist nedsat — omsætningsafgift, når de ikke tidligere havde betalt dollarpræmie.

Han rejste i øvrigt spørgsmålet om lempelser i lovforslagets regler for personbefordring med last- og varemotorkøretøjer og i de gældende bestemmelser for disse vognes indretning.

Også Ninn-Hansen (KF) kunne acceptere tanken om ophævelse af tildelingsordningen, som ikke længere var tilfredsstillende. Han var af valutariske grunde villig til at forhandle om en ekstraordinær, midlertidig omsætningsafgift, der svarede til dollarpræmieringens beløb og afvikledes efter bestemte i loven fastsatte regler. En forhøjelse af provenuet kunne man fra konservativ side ikke gå med til og måtte modsætte sig en sådan ny permanent beskatning af motorkøretøjer, som lovforslaget tilsigtede.

Tholstrup (DR) betonede, at retsforbundet fortsat fandt det forkert at belaste motorkørslen med vejudgifter ud over det til vejformål nødvendige. Lovforslaget var imidlertid et led i en samlet ordning, som først og fremmest tilsigtede at skaffe statskassen midler, som kunne gøre overtræk i nationalbanken overflødige og dermed standse pengeudpumpningen. Det skulle sikre dækning af udgifter, som folketinget tidligere havde påtaget sig uden hans partis medansvar. Retsforbundet ville arbejde for lettelser på motorbeskatningens område, når de nu foreslåede love havde vist deres virkninger.

Han ønskede, at det fra konservativ side fremsatte forslag om aftrapning af omsætningsafgiften kunne finde velvilje hos ministeren og i det kommende udvalg.

Aksel Larsen (DK) forstod på baggrund af statens driftsoverskud ikke nødvendigheden af de nu foreslåede skatter og afgifter. Både af valutariske og trafikale grunde var imidlertid en regulering af bilimporten nødvendig; men han fandt ikke, at lovforslaget kunne skabe en tilstrækkelig planmæssig regulering. En importregulering i forbindelse med en tildelingsordning for dem, der virkelig havde brug for biler, ville være bedre.

Der udspandt sig herefter en debat, som navnlig drejede sig om muligheden for indførelse af en aftrapningsordning.

Udvalgsbehandlingen mellem lovforslagets 1, og 2. behandling resulterede i en række ændringsforslag, stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalgets flertal (socialdemokratiets, det radikale venstres og retsforbundets medlemmer af udvalget). De nævnte ændringsforslag, som vedtoges ved 2. behandling, er i alt væsentligt omtalt ovenfor i forbindelse med lovens paragraffer.

Et mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer af udvalget) havde ifølge betænkningen ønsket lovforslaget udformet således, at der alene fastsattes en midlertidig omsætningsafgift svarende til det provenu, som dollarpræmieringen hidtil havde givet. Lovforslaget skulle desuden indeholde en bestemmelse om afvikling af denne afgift efter en aftrapningsordning, som skulle påbegyndes straks.

Da det ikke var teknisk muligt at få udarbejdet et lovforslag efter de ovenfor anførte retningslinjer inden for den tid, der var til rådighed, stillede mindretallet i betænkningen to ændringsforslag, hvoraf det ene indeholdt en ændret afgiftsskala og det andet en aftrapningsordning.

Den nævnte afgiftsskala ville i forbindelse med lovforslaget i øvrigt indbringe et merprovenu i forhold til den gældende omsætningsafgift, der omtrent ville svare til det provenu, dollarpræmieringsordningen hidtil havde indbragt.

Det andet ændringsforslag gik ud på at gennemføre en aftrapning af den forhøjelse af omsætningsafgiften, som stod i forbindelse med lovforslagets ophævelse af dollarpræmieringen under hensyn til den ovenfor foreslåede skala. Efter gennemførelsen af aftrapningsordningen ville lovforslaget som helhed med den reducerede afgiftsskala indbringe et provenu, der stort set svarede til provenuet af den gældende omsætningsafgift.

Det hedder i øvrigt i mindretallets udtalelse bl. a.:

„Da det er en forudsætning for mindretallets medvirken, at den ovennævnte aftrapningsordning gennemføres, kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse, medmindre de nævnte ændringsforslag vedtages."

Angående det ved 1. behandling berørte spørgsmål om personbefordring med last- og varemotorvogne udtales i udvalgets betænkning:

„Udvalget har endelig drøftet reglerne for transport af personer med last- og varemotorvogne, hvoraf der svares halv omsætningsafgift, jfr. justitsministeriets bekendtgørelse nr. 249 af 20. juni 1952, og for disse vognes indretning, jfr. finansministeriets bekendtgørelse nr. 250 af 23. juni samme år. Udvalget henstiller herefter til finansministeren i samarbejde med justitsministeren at søge de nævnte regler ændret således, at et køretøj af denne art tillades indrettet med aftageligt gitter mellem førersæde og varerum og med faste sæder i varerummet."

Uden for betænkningen var desuden fra kommunistisk side stillet et ændringsforslag, som gik ud på at nedsætte afgiften for rutebiler, droscher og lillebiler til 15 pt. af værdien.

Ved lovforslagets 2. behandling karakteriserede såvel venstres som den konservative ordfører det af finansministeren stillede ændringsforslag om en aftrapningsordning som langtfra tilfredsstillende og henviste i stedet til det af udvalgets mindretal stillede ændringsforslag.

Under den debat, der fandt sted, stillede Aksel Larsen følgende forslag til motiveret dagsorden:

„Folketinget udtaler, at en midlertidig begrænsning af importen af motorkøretøjer vil være formålstjenlig, først og fremmest på grund af valutasituationen, men at det er uhensigtsmæssigt og vil virke fordyrende på transportomkostningerne her i landet og derved virke med til almindelige prisstigninger at søge begrænsningen nået ved en højere motorbeskatning.

Folketinget opfordrer derfor regeringen til ved importregulering at begrænse importen af personmotorkøretøjer og at tilrettelægge denne således, at mulighederne og vilkårene for dansk eksport, især af landbrugsprodukter, forbedres mest muligt.

Så længe en sådan begrænsning af importen opretholdes, anser folketinget det for nødvendigt, at der består en tildelingsordning, således at alle, der kan godtgøre et rimeligt behov for erhvervelse af personmotorkøretøj, kan få købstilladelse. I det omfang valutabalancen tillader import ud over det hertil fornødne, bør personmotorkøretøjer, der erhverves uden købstilladelse, belægges med en betydelig forhøjet omsætningsafgift.

Folketinget går dermed over til næste sag på dagsordenen."

Alle de af ministeren og udvalgsflertallet stillede ændringsforslag vedtoges, mens de øvrige ændringsforslag tillige med den af Aksel Larsen stillede dagsorden blev forkastet.

Efter en fornyet udvalgsbehandling, hvorunder bl. a. lovforslagets bestemmelse om brugte køretøjer fandt sin endelige form, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 82 stemmer mod 60 (V, KF og DK).