Ved lovens afsnit I indføres en efter reglerne i § 6 beregnet, ikke fradragsberettiget særlig skat på 30 pct. af de engangsindtægter, der omhandles i § 1. Afsnit II indeholder nye regler om afskrivning på goodwill, patentrettigheder m. v. (§ 11), om den skattemæssige behandling af „arbejderaktier" (§ 12) og om adgang til bevillingsmæssigt at henføre visse engangsindtægter til beskatning med særlig indkomstskat (§ 13). Hertil kommer nogle ændringer i loven om skattefri afskrivninger m. v. (§ 14).
Bestemmelserne i forslaget til nærværende lov var i hovedsagen overført fra det i november 1957 fremsatte ligningslovforslag, der først blev gennemført, efter at væsentlige dele af dets indhold var udskilt til senere behandling. Af de udskilte dele blev — med forskellige ændringer og tilføjelser — nogle optaget i forslaget til den heromhandlede lov, andre i forslaget til lov nr. 150 af 28. maj
1958 om beskatningen af renteforsikringer m. v. (se nærmest foregående sag).
Lovforslaget om særlig indkomstskat m. v. gennemførtes i folketinget med nogle ændringer, af hvilke de væsentligste er omtalt i nedenstående redegørelse for lovens indhold.
Pligten til at svare særlig indkomstskat.
Efter § 7 påhviler pligten til at svare særlig indkomstskat — når betingelserne derfor er til stede — alle skattepligtige bortset fra kooperative virksomheder. For begrænset skattepligtige personer og selskaber m. v. samt for personer, der ansættes efter "tilflytterreglen" i ligningslovens § 2, gælder særlige regler.
Arten af de indtægter, hvoraf særlig indkomstskat skal svares.
Efter lovens § 2, stk. 1, og afskrivningslovens § 30, stk. 1, skal der ikke svares særlig indkomstskat af avancer, som indvindes ved afhændelser, der finder sted som led i den skattepligtiges næringsvirksomhed eller i spekulationsøjemed. Avancen skal i disse tilfælde fuldt ud medregnes i den skattepligtige indkomst.
Efter § 1, nr. 1, skal fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den til en erhvervsvirksomhed knyttede goodwill beskattes med særlig indkomstskat. Efter de hidtil gældende regler skulle halvdelen af en sådan fortjeneste — dog højst det beløb, hvormed denne overstiger 5 000 kr. — medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter de ny regler skal hele fortjenesten beskattes med særlig indkomstskat. I denne forbindelse bemærkes, at de ny regler efter lovens § 9 finder anvendelse på goodwillfortjenester, der erhverves den 1. april 1958 eller senere.
Den, der erhverver en goodwill den 1. april 1958 eller senere, kan efter bestemmelsen i § 11, stk. 1, afskrive det ydede vederlag fuldt ud i sin skattepligtige indkomst med 15 pct. årlig. Er goodwill erhvervet før 1. april 1958, kan kun halvdelen af vederlaget afskrives, og afskrivningsperioden er 5 år.
Efter § 1, nr. 2, skal fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder, såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke, beskattes med særlig indkomstskat. Disse fortjenester har hidtil været beskattet efter samme regler som goodwill. Efter lovens § 2, stk. 2, skal særlig indkomstskat ikke svares, når den, der afhænder rettigheden, selv har skabt opfindelsen eller værket m. v. I så fald skal fortjenesten som hidtil i almindelighed medregnes i den skattepligtige indkomst. De ny regler om beskatning af fortjeneste ved afhændelse af tidsbegrænsede rettigheder finder efter § 9 anvendelse på fortjenester, der erhverves den 1. april 1958 eller senere.
Den, der erhverver en af de her omtalte tidsbegrænsede rettigheder den 1. april 1958 eller senere, kan som hidtil afskrive vederlaget i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål, jfr. § 11, stk. 2.
Efter § 1, nr. 3, skal der svares særlig indkomstskat af fortjeneste ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt. Fortjeneste ved afhændelse af tidsbegrænsede rettigheder af denne art har hidtil skullet medregnes i den skattepligtige indkomst efter samme regler som goodwill — d. v. s. med halvdelen, dog højst med det beløb, hvormed fortjenesten overstiger 5 000 kr. Derimod skulle fortjenesten ikke beskattes, hvis rettigheden ikke var tidsbegrænset.
Ved afhændelse den 1. april 1958 eller senere, jfr. § 9, skal de nævnte fortjenester beskattes fuldt ud med særlig indkomstskat, og dette gælder, hvad enten den afhændede rettighed er tidsbegrænset eller ej.
Den, der erhverver en af de her omtalte rettigheder den 1. april 1958 eller senere, kan afskrive vederlaget i sin skattepligtige indkomst. Er rettigheden tidsbegrænset, kan han som hidtil afskrive med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende antal år. Er rettigheden ikke tidsbegrænset, kan vederlaget afskrives med lige store årlige beløb over en periode af 10 år. Efter de hidtil gældende regler har man ikke kunnet afskrive på vederlag for rettigheder, der ikke er tidsbegrænsede.
Efter § 1, nr. 4, skal der svares særlig indkomstskat af godtgørelse i anledning af fratræden af stilling eller opgivelse af agentur eller lignende.
Efter § 2, stk. 3, skal der dog i nogle tilfælde svares almindelig indkomstskat af en del af erstatningen for fratræden af stilling. Hvis arbejdstageren ikke har indtægt fra stillingen i perioden fra tidspunktet fra fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket han kunne være opsagt efter lovgivningens almindelige regler eller kontrakten mellem ham og arbejdsgiveren, skal han til sin almindelige skattepligtige indkomst medregne et beløb svarende til den indtægt, han har krav på for den nævnte periode — dog højst for en periode af et år — og særlig indkomstskat skal i så fald kun svares af resten af erstatningen.
De ny regler finder efter § 9 kun anvendelse på erstatninger m. v., hvorom aftale træffes den 1. april 1958 eller senere.
Efter § 1, nr. 5 og 6, skal særlig indkomstskat svares af de avancer, hvoraf der efter afskrivningsloven skulle svares en ikke-fradragsberettiget indkomstskat på 30 pct. I § 1, nr. 5, nævnes fortjeneste ved afhændelse m. v. af driftsmidler, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, eller af skibe, i tilfælde, hvor de nævnte aktiver afhændes i forbindelse med den pågældende virksomhed (afskrivningslovens § 6, jfr. § 13). I§ 1, nr. 6, nævnes fortjeneste ved afhændelse af bygninger og installationer, på hvilke der har været foretaget ekstraafskrivning i henhold til afskrivningsloven eller forlods afskrivning i henhold til loven om investeringsfonds (afskrivningslovens § 28).
I denne forbindelse bemærkes, at der ved lovens § 14 er foretaget forskellige ændringer i afskrivningsloven. En af disse går ud på, at en skattepligtig, der skal svare særlig indkomstskat af avance, som konstateres ved modtagelse af en forsikrings- eller erstatningssum i anledning af skade på en bygning eller en installation, under visse betingelser kan opnå fritagelse for beskatningen.
For fortjenester af den i § 1, nr. 5 og 6, nævnte art finder de ny regler efter § 9 anvendelse i alle tilfælde, hvor fortjenesten er indvundet den 15. september 1957 eller senere.
Efter § 1, nr. 7, skal særlig indkomstskat svares af beløb, der ved en pensionsordnings opløsning og bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget sine bidrag til ordningen.
Denne bestemmelse anvendes efter § 9 i alle tilfælde, hvor beløbet er indvundet den 1. april 1958 eller senere. Beløb af den nævnte art, der er tilfaldet arbejdsgiveren før denne dato, skal som hidtil medregnes i hans skattepligtige indkomst.
Efter § 1, nr. 8, beskattes visse gaver, gratialer el. lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver med særlig indkomstskat. Det er dog en forudsætning herfor, at der er tale om en udbetaling én gang for alle. Hvis udbetalingen er begrundet i arbejdstagerens forhold, er det endvidere en betingelse, at den sker i en særlig anledning som f. eks. arbejdstagerens jubilæum eller hans fratræden, hvad enten denne skyldes alder eller sygdom. Af udbetalinger, der er begrundet i arbejdsgiverens forhold, kommer kun jubilæumsgratialer i betragtning og kun i de tilfælde, hvor virksomheden har bestået i 25 år eller et antal år, der er deleligt med 25.
Efter § 9 kommer de ny regler til anvendelse på de omtalte gaver og gratialer m. v., der erhverves den 1. april 1958 eller senere. Beløb, der erhverves før denne dato, medregnes som hidtil i den skattepligtige indkomst.
Bestemmelsen i § 1, nr. 8, fik sin endelige form i folketinget.
Herom anfører det udvalg, der behandlede sagen, i en tillægsbetænkning:
„Udvalget har ... drøftet bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter visse gaver og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver beskattes med særlig indkomstskat. Efter forslaget er det en forudsætning herfor, at det er den skattepligtiges forhold, der giver anledning til udbetalingen. Derimod falder gratialer o. lign., som udbetales f. eks. i anledning af arbejdsgiverens jubilæum, ikke ind under bestemmelsen. Udvalget finder det imidlertid rimeligt, at visse gratialer, der udbetales i anledning af arbejdsgiverens jubilæum, inddrages under den særlige indkomstskat. For at undgå misbrug af ordningen har man dog fundet det nødvendigt at foreskrive, at dette kun skal gælde gratialer, der udbetales i anledning af, at virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25." I samme forbindelse oplyser udvalget, at der under dets forhandlinger har været „rejst spørgsmål om at beskatte visse engangsindtægter ved salg af mergel eller mergelforekomster med særlig indkomstskat. De pågældende indtægter beskattes efter de gældende regler med almindelig indkomstskat. Det er over for udvalget anført, at dette i nogle tilfælde har medført en vis tilbageholdenhed hos grundejeren med hensyn til at stille arealer med mergelforekomster til rådighed for mergelselskaber. Der er i udvalget enighed om, at dette spørgsmål bør tages op til nærmere overvejelse. I denne forbindelse vil det imidlertid være nærliggende tillige at overveje den skattemæssige behandling af indkomster ved salg af andre naturforekomster som f. eks. kalk, ler, sand, grus, brunkul og tørv m. m. samt at tage stilling til, om området for den særlige indkomstskat bør udvides til at omfatte også visse engangsindtægter af anden art. Finansministeren har givet tilsagn om, at han agter at gøre disse spørgsmål til genstand for en nærmere undersøgelse, forinden forslag til ligningslov for skatteåret 1959-60 fremsættes."
Opgørelse af den skattepligtige fortjeneste.
Efter § 5, stk. 1, skal fortjeneste eller tab ved afhændelse m. v. af goodwill (§ 1, nr. 1), af de i § 1, nr. 2, omhandlede tidsbegrænsede rettigheder og af de i § 1, nr. 3, omhandlede rettigheder (rettigheder i henhold til udbytte-, forpagtnings- og lejekontrakter) opgøres efter samme regler som hidtil.
Særlig indkomstskat skal svares ikke alene af salgsavancer, men også af avancer, der opnås ved erhvervelse af erstatnings- eller forsikringssummer, jfr. § 4, stk. 1. Endvidere sidestilles gaveoverdragelse af formuegoder med salg, jfr. § 4, stk. 2.
Erhvervelse ved arv eller gave skal efter § 4, stk. 3, sidestilles med køb, og dette gælder også med hensyn til adgangen til at foretage afskrivninger på det pågældende formuegode, jfr. § 11, stk. 3.
Angående opgørelsen af det skattepligtige beløb ved salg af et formuegode, der er erhvervet ved arv eller gave, samt ved gaveoverdragelser fastsætter § 5, stk. 2 og 3, nærmere regler.
Beregningen af den særlige indkomstskat.
Efter § 6 skal der foretages en samlet opgørelse af fortjenester m. v. eller tab, der omfattes af reglerne om særlig indkomstskat. Opgørelsen foretages i forbindelse med udfyldelsen af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Først sammenlægges alle fortjenester m.v., og i summen af disse beløb fradrages eventuelle tab ved afhændelser af de i § 1, nr. 1, 2, 3 og 5, nævnte formuegoder. Det bemærkes dog herved, at spekulationssalg og salg, der finder sted som led i den skattepligtiges næring, ikke omfattes af reglerne om særlig indkomstskat, og at det samme gælder salg af de i § 1, nr. 3, nævnte rettigheder til værker, opfindelser m. v., som den skattepligtige selv har skabt.
Hvis summen af de fortjenester, der herefter skal tages i betragtning, overstiger summen af de fradragsberettigede tab, afrundes forskelsbeløbet — nettofortjenesten — til nærmeste lavere med 50 delelige hele kronebeløb. Hvis nettofortjenesten efter afrundingen er 1 000 kr. eller derunder, skal der ikke svares særlig indkomstskat; er nettofortjenesten efter afrunding større end 1 000 kr., beregnes skatten med 30 pct. af den del af beløbet, der overstiger 1 000 kr.
Hvis summen af de fradragsberettigede tab er større end de fortjenester m. v., der omfattes af reglerne om særlig indkomstskat, fradrages forskelsbeløbet — nettotabet — ved opgørelsen af den almindelige skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.
Efter bestemmelsen i § 2, jfr. § 21 i lov nr. 150 af 28. maj 1958 om beskatningen af renteforsikringer m. v., kan en arbejdsgiver afskrive „engangsindskud" til pensionsordninger eller hjælpe- og understøttelsesfonds, der opfylder de i loven fastsatte betingelser, med lige store årlige beløb over en periode på 5 år. Har en arbejdsgiver foretaget et sådant indskud, og sælger han virksomheden, før indskuddet er afskrevet fuldt ud, kan han fradrage det uafskrevne beløb på samme måde som tab ved den foran omtalte samlede opgørelse.
Påligning, opkrævning, påklage m. v.
Efter § 6, stk. 6, finder statsskattelovens og kontrollovens regler, herunder reglerne om selvangivelse og om den foreløbige og endelige indkomstansættelse — i det omfang det er muligt — anvendelse på den særlige indkomstskat. Beregningen af den særlige indkomstskat foretages af de samme myndigheder, som foretager beregningen af indkomst- og formueskatten til staten af personer m. v. og de ordinære selskabsskatter m. v.
Kommunernes andel af den særlige indkomstskat.
Ifølge lovens § 8 tilfalder en tredjedel af de som særlig indkomstskat pålignede beløb kommunen, og der er i den nævnte bestemmelse givet nærmere regler for, hvilken — eller eventuelt hvilke — kommuner der er berettiget til denne andel.
Begæring om almindelig indkomstbeskatning over en periode af 3 år.
Indtægter, hvoraf særlig indkomstskat svares, skal efter § 3 ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens almindelige skattepligtige indkomst.
Efter § 10, der indføjedes i folketinget, kan en skattepligtig efter begæring opnå fritagelse for at svare særlig indkomstskat. Begæringen skal fremsættes senest samtidig med indgivelsen af selvangivelse for det pågældende skatteår. For skatteåret 1958-59 kunne begæring dog fremsættes efter selvangivelsens indgivelse, hvis den fremkom inden udgangen af juni måned 1958.
Begæring om fritagelse for særlig indkomstskat medfører, at den foran omtalte nettogevinst (summen af fortjenester m. v. ÷ eventuelle fradragsberettigede tab, men uden fradrag af det særlige beregningsfradrag på 1 000 kr.) skal medregnes i den almindelige skattepligtige indkomst med 1/3 for det indkomstår, hvori de pågældende fortjenester m. v. er erhvervet, og 1/3 for hvert af de nærmest følgende to indkomstår.
Bevillingsmæssig anvendelse af reglerne om særlig indkomstskat.
Som nævnt skal visse indtægter af den i § 1, nr. 2, omhandlede art ikke beskattes med særlig indkomstskat, men medregnes i den almindelige skattepligtige indkomst. Dette gælder alle indtægter ved salg af rettigheder, der er skabt af den skattepligtige selv, f. eks. en forfatters indtægt ved salg af et værk, han selv har skrevet, en opfinders indtægt ved salg af en opfindelse, han selv har gjort, og så fremdeles.
Efter § 13 kan skattepligtige, der efter § 2, stk. 2, skal medregne indtægter af den i § 1, nr. 2, nævnte art i deres almindelige skattepligtige indkomst, når visse betingelser er opfyldt, efter andragende opnå tilladelse til, at en del af deres indkomst beskattes efter reglerne om særlig indkomstskat. For at tilladelse skal kunne meddeles, er det efter § 13 en betingelse, at den skattepligtige indkomst efter den pågældendes almindelige indtægtsforhold er ekstraordinær stor, og at dette skyldes en indtægt af den i § 1, nr. 2, nævnte art.
Efter det oprindelige lovforslag skulle arbejdet med indtægtens erhvervelse tillige — når det ikke drejede sig om prisbelønninger for besvarelsen af konkurrenceopgaver m. v. — have strakt sig over mere end 2 år. Denne betingelse enedes man i folketinget om at frafalde.
„Arbejderaktier og -obligationer".
§ 12 indeholder regler om „arbejderaktier" og „arbejderobligationer". Ved „arbejderaktier" forstås aktier, som et aktieselskab udsteder som led i en udbyttedelingsordning eller som en anden form for tillæg til aflønningen til de personer, der er ansat hos selskabet. Ved „arbejderobligationer" forstås fordringer på arbejdsgiveren, som af denne under tilsvarende omstændigheder udloddes til personer, der er ansat i hans virksomhed.
Sådanne aktier eller obligationer skal principielt medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Ved § 12 åbnes der imidlertid mulighed for efter andragende at få udlodninger i form af arbejderaktier og -obligationer fritaget for almindelig indkomstbeskatning hos modtagerne. Fritagelsen er betinget af, at arbejdsgiveren for hver af arbejdstagerne indbetaler en afgift på 30 pct. af det beløb, hvormed værdien af de udloddede aktier eller obligationer overstiger 200 kr.
Arbejdsgiveren kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække værdien af de ydelser, han præsterer, herunder afgiftsbeløbet. Såvel ved beregningen af afgiften som ved afgørelsen af, hvilket beløb arbejdsgiveren kan fradrage ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, må kursværdien af udstedte aktier eller obligationer lægges til grund.
Vilkårene for arbejderaktier og -obligationer, der ønskes beskattet efter reglerne i § 12, skal godkendes af finansministeren. Ved afgørelsen af, om en udlodning i form af arbejderaktier eller -obligationer kan beskattes efter reglerne i § 12, vil der bl. a. blive lagt vægt på, at der ikke tillægges en enkelt eller nogle få personer beløb, der ikke står i rimeligt forhold til deres lønning og anciennitet. I almindelighed vil det endvidere blive krævet, at vilkårene for de udstedte værdipapirer udformes således, at modtageren i en periode af mindst 5 år ikke kan sælge, pantsætte eller på anden måde råde over værdipapirerne.
Af den nævnte 30 pct.s afgift tilfalder 2/3 staten og 1/3 kommunerne efter de samme fordelingsregler, som gælder for den særlige indkomstskat.
Nye afskrivningsregler og ændringer i afskrivningsloven.
§ 11 indeholder den nye fra 1. april 1958 gældende afskrivningsregel, at erhververen af kundekreds, forretningsforbindelse ell. lign. (goodwill) skal være berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med 15 pct. årlig (efter lovforslaget skulle afskrivningen ske over en periode af 10 år, men dette ændredes i folketinget).
I tilslutning hertil bestemmes, at hvor en rettighed af den i § 1, nr. 2 og 3, omhandlede art erhverves den 1. april 1958 eller derefter, skal erhververen være berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål eller — såfremt rettigheden ikke er tidsbegrænset — over en periode af 10 år.
Endelig skal nævnes, at der ved § 14 foretages en række ændringer i lov om skattefri afskrivninger m. v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 290 af 14. december 1957.
Disse ændringer, der vedrører afskrivningslovens §§ 6, 28 og 34, er hovedsagelig motiveret ved, at de fortjenester, der efter afskrivningsloven skulle beskattes med 30 pct. indkomstskat, fremtidig omfattes af de i loven om særlig indkomstskat indeholdte beskatningsregler. Samtidig har man dog under sagens behandling i folketinget benyttet lejligheden til i afskrivningslovens § 28 at foretage nogle yderligere ændringer vedrørende beskatningen af en avance, som opnås ved udbetaling af erstatningssummer i anledning af skade på en bygning eller installation.
Lovforslaget gav i folketinget anledning til en indgående debat.
Under udvalgsbehandlingen lykkedes det imidlertid at nå frem til en løsning, som kunne tiltrædes fra alle sider. I den ændrede affattelse blev lovforslaget derefter vedtaget enstemmigt.