Ved § 46 i lov nr. 391 af 12. juli 1946 om udskrivning af en formuestigningsafgift og et stabiliseringslån (engangsskatteloven) blev det bestemt, at der skulle oprettes et nævn bestående af 5 medlemmer til behandling af sager vedrørende henstands- og afdragsordninger med hensyn til pålignet formuestigningsafgift og stabiliseringslån. Iflg. lovens § 43, stk. 6, havde nævnet tillige til opgave at afgive indstilling til finansministeren i visse sager vedrørende bevillingsmæssig lempelse af sådanne ydelser.

Ved nærværende lov ophæves nævnet med virkning fra 1. oktober 1958.

Samtidig bestemmes det, at afgørelser i sager af den i ovennævnte lovs § 34, stk. 2, 3. pkt., og § 37, stk. 1-3, nævnte art fremtidig skal træffes af finansministeren.

Som begrundelse for lovforslaget anførte finansministeren ved dets fremsættelse:

„Pr. 2. januar 1958 forelå der kun 69 restancer af formuestigningsafgift og stabiliseringslån; den samlede restance udgjorde ca. 3 mill. kr. Jeg har derfor ment, at det må være forsvarligt nu at ophæve nævnet. Da der stadig i begrænset omfang fremkommer sager af den art, som ifølge engangsskatteloven skal behandles af nævnet, vil en ophævelse af dette nødvendiggøre, at der tilvejebringes lovhjemmel for, at de nævnet tillagte opgaver fremtidig varetages af finansministeriet. Herpå tager nærværende lovforslag, der fremsættes i overensstemmelse med en af nævnet afgivet indstilling, sigte."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider og vedtoges enstemmigt.