Loven har følgende indhold:

§ 1. Personer, der omfattes af bestemmelserne i § 2, kan i overensstemmelse med reglerne i denne lov vælge enten at foretage indskud på særlige opsparingskonti eller at svare tillægsskat til staten.

§ 2. Indskud eller tillægsskat som nævnt i § 1 udredes af personer, der ved begyndelsen af det pågældende skatteår opfylder følgende betingelser:

1) er fuldt skattepligtige til staten,

2) ikke er fyldt 25 år den nærmest foregående 1. januar og

3) ved skatteberegningen ikke skal stilles som familieforsørgere.

Indskud eller tillægsskat udredes første gang for 2. halvår af skatteåret 1958-59 af personer, der ved begyndelsen af dette skatteår opfylder de i stk. 1 anførte betingelser.

§ 3. Indskuddet andrager for hvert skatteår samme beløb som den indkomstskat til staten, det påhviler den skattepligtige at udrede. For skatteåret 1958-59 fastsættes indskuddet på grundlag af den indkomstskat til staten, som den skattepligtige skal udrede for 2. halvår af nævnte skatteår. Indskuddet for et skatteår kan ikke overstige 2 000 kr.; for 2. halvår af skatteåret 1958-59 kan indskuddet ikke overstige 1 000 kr.

Tillægsskatten udgør 25 pct. af det for det pågældende skatteår fastsatte indskudsbeløb.

Udgør indkomstskatten til staten for det pågældende skatteår under 100 kr., skal den skattepligtige hverken foretage indskud eller svare tillægsskat. Det samme gælder skattepligtige, hvis indkomstskat til staten for 2. halvår af skatteåret 1958-59 udgør under 100 kr.

Sømandsskat i henhold til lov nr. 83 af 31. marts 1958 om sømandsskat tages ikke i betragtning ved fastsættelsen af de i stk. 1 omhandlede indskud.

§ 4. Den kommune, der opkræver indkomstskatten til staten for det pågældende skatteår, giver de i § 2 nævnte personer meddelelse dels om indskudsbeløbets størrelse, dels om størrelsen af tillægsskatten til staten. De nærmere regler om indholdet af denne meddelelse og om tidspunktet for dens udsendelse fastsættes af finansministerren.

§ 5. De i § 1 omhandlede opsparingskonti — der benævnes opsparingskonti for ikke-forsørgere — kan oprettes i danske banker og sparekasser samt i overformynderiet. Opsparingskonti for ikke-forsørgere kan endvidere oprettes i andelskasser, der er medlemmer af Foreningen af danske Andelskasser, og som deltager i en gensidig garanti for opsparingskonti for ikke-forsørgere i andelskasser under foreningen og underkaster sig de kontrolforanstaltninger med hensyn til disse konti, som fastsættes af finansministeren.

En opsparingskonto for ikke-forsørgere skal betegnes som sådan i pengeinstituttets bøger og skal bære påtegning om kontohaverens navn og adresse.

Indskud på en opsparingskonto for ikke-forsørgere forrentes af vedkommende pengeinstitut. Tilskrevne renter kan hæves i overensstemmelse med de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler herom.

§ 6 fastsætter nærmere regler om indbetaling af indskud m. v.

§ 7. Indskud på en opsparingskonto for ikke-forsørgere skal forblive indestående, indtil kontohaveren er fyldt 30 år. De indskudte beløb kan dog kræves udbetalt inden dette tidspunkt, såfremt det ved forevisning af vielsesattest dokumenteres, at kontohaveren har indgået ægteskab.

Hvis en kontohaver godtgør, at han driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan finansministeren tillade, at de indskudte beløb frigives. Finansministeren kan endvidere tillade udbetaling i tilfælde, hvor kontohaveren definitivt forlader landet.

Finansministeren kan bestemme, at de ham i stk. 2 tillagte beføjelser kan udøves af andre myndigheder.

§ 8. Kontohaveren kan hverken ved salg, pantsætning eller på anden måde disponere over de indskudte beløb, så længe disse ikke er frigivet efter reglerne i § 7, stk. 1 og 2, ligesom beløbene skal være unddraget retsforfølgning fra hans kreditorers side. Beløbene skal dog frigives i tilfælde af kontohaverens død eller konkurs og udbetales dødsboet, henholdsvis konkursboet. Endvidere skal frigivelse finde sted, såfremt kontohaveren opnår en af skifteretten godkendt tvangsakkord uden for konkurs i henhold til lov nr. 225 af 14. april 1905.

I § 9 indeholdes regler om opkrævning af tillægsskat, når indbetaling på en opsparingskonto for ikke-forsørgere ikke har fundet sted i overensstemmelse med lovens bestemmelser.

§ 10. Når en skattepligtig indgår ægteskab, dør, erklæres konkurs eller opnår en af skifteretten godkendt tvangsakkord uden for konkurs, skal tillægsskat vedrørende det løbende og det nærmest foregående skatteår ikke udredes for terminer, hvis sidste rettidige indbetalingsdag falder efter datoen for ægteskabets indgåelse, dødsfaldet, konkursen eller skifterettens godkendelse af tvangsakkorden.

Finansministeren eller den myndighed, han måtte bemyndige dertil, kan fritage en skattepligtig, der godtgør, at han driver selvstændig erhvervsvirksomhed, for at udrede tillægsskat.

Finansministeren eller den myndighed, han måtte bemyndige dertil, kan fritage en skattepligtig, der definitivt forlader landet, for at udrede tillægsskat vedrørende det løbende og det nærmest foregående skatteår for terminer, hvis sidste rettidige indbetalingsdag indtræder efter datoen for udrejsen.

§ 11. I øvrigt kommer de for indkomstskatten til staten af personer gældende regler til anvendelse med hensyn til indskud på opsparingskonti for ikke-forsørgere og tillægsskat, for så vidt de er forenelige med de i denne lov indeholdte regler.

§ 12. Hvis en indkomstansættelse forhøjes i henhold til en efter skatteårets udløb truffet afgørelse, kan den skattepligtige ikke frigøre sig for den deraf følgende forhøjelse af tillægsskatten ved at foretage indskud på en opsparingskonto for ikke-forsørgere.

§ 13. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af bestemmelserne i denne lov og bemyndiges til at afholde de med gennemførelsen forbundne udgifter, herunder vederlag for beregningen af indskudsbeløb og for opkrævningen af tillægsskat.

§ 14. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.: „I forbindelse med behandlingen af de forskellige forslag til ændringer af skattelovgivningen, som har været fremsat i denne samling, har folketinget haft lejlighed til at drøfte en række muligheder for at fremme den private opsparing ved skattemæssige begunstigelser.

Den ordning, der nu foreslås gennemført, er et af resultaterne af disse drøftelser. Den har i hovedtræk været overvejet allerede under behandlingen af de ændringer i indkomstbeskatningen for ikke-forsørgere, der gennemførtes i anledning af det ny forsørgerbegreb.

De nye regler om, hvem der skal beskattes som forsørgere, blev som bekendt gennemført ved ligningsloven i december måned. De medførte, at en gruppe enligt stillede personer med egen husstand mistede deres forsørgerstilling. Ved behandlingen af udskrivningsloven i marts måned var der enighed om, at indkomstskatten for disse personer burde lempes. Den ny skala for ikke-forsørgere fik imidlertid af praktiske grunde gyldighed for alle ikke-forsørgere; men det folketingsudvalg, der behandlede forslaget til udskrivningsloven, udtalte, at det var en forudsætning herfor, at der snarest gennemførtes en særlig ordning, hvorefter ikke-forsørgere under 25 år enten skulle foretage en passende opsparing i et pengeinstitut eller betale et tillæg til den statsindkomstskat, der beregnes efter den lempeligere skala. Det store flertal af disse skatteydere er også tidligere blevet beskattet som ikke-forsørgere, og de pågældende vil som regel have mulighed for at lægge en del af deres indtægt til side, bl. a. fordi de i vidt omfang får kost og logi på gunstige vilkår enten hos forældrene eller hos arbejdsgiveren.

Det foreliggende lovforslag følger nøje de retningslinjer, der blev angivet under behandlingen af udskrivningsloven.

I denne forbindelse vil jeg gerne understrege, at forslaget ikke blot skal tjene til at løse de aktuelle beskatningsproblemer, som det nye forsørgerbegreb har rejst; der er også ved dets udformning lagt vægt på at skabe en varig ordning, som fremmer opsparingen hos de unge. De har, som jeg allerede har nævnt, som regel gode muligheder for at spare op, og det, som de lægger til side i de unge år, vil komme dem til gode, når de efterhånden skal stifte hjem eller begynde egen virksomhed.

Den samlede skattelettelse, som ikke-forsørgere opnår ved den ny, lempeligere skala, kan anslås til ca. 38 mill. kr. for skatteåret 1958-59. Heraf skønnes ca. 15 mill. kr. at falde på ikke-forsørgere under 25 år. Provenuet af den foreslåede tillægsskat vil afhænge af, hvor mange unge ikke-forsørgere der vælger at spare. Tænkte man sig, at de alle betalte tillægsskat, ville denne for et helt skatteår formentlig indbringe omkring 18 mill. kr.

Den nu foreslåede ordning må ses som et led i den række af foranstaltninger til fremme af den private opsparing, som er gennemført, eller som vil blive gennemført i den nærmeste fremtid

Spørgsmålet om nye former for skattemæssige begunstigelser af opsparing har i den seneste tid været fremme i forbindelse med behandlingen af forslaget om at forlænge præmieopsparingen for endnu et år. Under disse forhandlinger er der opnået enighed om, at præmieopsparingen, når den har løbet videre i et år, skal afløses af en mere varig ordning, der kan indgå i det almindelige skattesystem og er lettere at arbejde med. Den ny ordning skal samtidig afløse det fradrag for mindre renteindtægter, der indførtes på ligningsloven i december måned.

Ved den nye ordning skal der åbnes adgang for samtlige skatteydere til at foretage indskud på særlige kapitalbindingskonti i pengeinstitutter." (Den bebudede ordning indgik som et særligt afsnit i loven om beskatningen af renteforsikringer m. v. (se side 90).

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige ordførere med undtagelse af Alfred Jensen (DK), der gjorde gældende, at der i forvejen hvilede byrder nok på ungdommen. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, som enstemmigt indstillede det til vedtagelse med et par ændringer, hvorom det hedder i betænkningen:

„Efter forhandlingerne i udvalget har finansministeren stillet nedenstående ændringsforslag, som udvalget tiltræder.

Ifølge ændringsforslag nr. 1 udgår kravet om, at en kontohaver, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, skal være fyldt 25 år for at få de indskudte beløb frigivet. I konsekvens heraf bør en skatteyder under 25 år, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed, også kunne fritages for pligten til at foretage indskud eller betale tillægsskat, og ændringsforslag nr. 2 tager sigte på at fastslå dette."

Disse ændringsforslag vedtoges ved 2. behandling.

Fra kommunistisk side stilledes til 3. behandling ændringsforslag om, at lovforslagets titel skulle affattes således:

„Forslag til lov om en opsparingsordning og om tillægsskat for unge ikke-forsørgere."

Efter at dette var forkastet, vedtoges lovforslaget i den affattelse, det havde fået ved 2. behandling, med alle øvrige stemmer mod kommunisternes.