Finanslovforslagets drifts- og anlægsbudget udviste ved fremsættelsen indtægter til beløb 5 525 mill. kr. og udgifter til beløb 4 952 mill. kr., så at der var budgetteret et overskud på 573 mill. kr. Disse beløb ændredes under sagens behandling i folketinget til henholdsvis 5 583 mill. kr., 5 001 mill. kr. og 582 mill. kr., hvorved det anslåede overskud forøgedes med 9 mill. kr.
Ved fremsættelsen af finanslovforslaget udtalte finansministeren indledningsvis:
„Efter gennemførelsen af den nye budgetopstilling siden 1954-55 og forenklingen af tillægsbevillingsloven året efter har arbejdet med en reform af statens budget og regnskab — som jeg tidligere har omtalt her i tinget — været rettet mod at tilvejebringe en mere systematisk og enkel opstilling af de enkelte ministeriers regnskaber. Da en sådan ændring, når den er fuldt gennemført, vil berøre praktisk taget alle budgettets konti, har den nødvendiggjort ret omfattende og tidkrævende forarbejder. Det er imidlertid mit håb, at de første af disse omlægninger kan iværksættes på næste års finanslovforslag.
I de to sidste år er der som bilag til finanslovforslaget blevet fremlagt en kort redegørelse for den statsfinansielle stilling i det afsluttede regnskabsår. Da det på dette tidspunkt ikke har været muligt at indarbejde sikre skøn for det løbende finansår, vil oversigten for fremtiden blive udsendt i marts sammen med den økonomiske årsoversigt. Det er samtidig tanken til den tid at udvide den summariske redegørelse for den finansielle stilling, som hidtil har været meddelt i årsoversigten. En sådan redegørelse for den finansielle situation, der foreligger i begyndelsen af marts, vil kunne give et værdifuldt grundlag for tingets drøftelse af skattelovene og den øvrige økonomiske politik ved den endelige behandling af finansloven.
Før omtalen af den finansielle situation vil jeg gøre opmærksom på, at den i sommer gennemførte ændring af motorbeskatningen, hvorved det hidtidige dollarpræmietillæg blev indregnet i omsætningsafgiften af motorkøretøjer, medfører, at de på finanslovforslaget opførte tal for statens indtægter, overskud og finansieringsbehov stiller sig gunstigere end de tilsvarende tal for tidligere og indeværende finansår. For at muliggøre en realistisk vurdering af udviklingen har jeg derfor fundet det hensigtsmæssigt, når jeg sammenholder finanslovforslaget med tallene fra de foregående år, at indregne dollarpræmiebeløbene på samme måde i alle årene.
Tager vi denne korrektion i betragtning, viser det afsluttende statsregnskab for 1956-57 driftsindtægter på ca. 5 150 mill. kr., drifts- og anlægsudgifter på godt 4 500 mill. kr., d. v. s. et overskud på drifts- og anlægsbudgettet på næsten 650 mill. kr. Statens finansieringsbehov blev på i alt 370 mill. kr., der stort set blev dækket gennem obligationssalget.
For indeværende finansår regnedes der i den finansplan, der blev offentliggjort i den økonomiske årsoversigt, med et overskud på drifts- og anlægsbudgettet på 550 mill. kr. og et finansieringsbehov på 300 mill. kr., og da jeg i juni måned fremsatte den nye regerings finansielle lovforslag, måtte man regne med, at den finansielle stilling tegnede sig noget ugunstigere, bl. a. fordi der i mellemtiden var besluttet en fremskyndelse af statens refusioner af kommunernes sociale udgifter.
De i sommer gennemførte love om øgede statsindtægter og besparelser kunne — som jeg dengang nævnte — ventes at resultere i en styrkelse af statsfinanserne på op imod 400 mill. kr. årlig. Da disse love imidlertid først har fået virkning et stykke ind i finansåret, kan merindtægten i indeværende år anslås til godt 250 mill. kr.
Endvidere har udviklingen i den forløbne del af finansåret vist, at nogle af udgifterne — det gælder bl. a. rentekontoen og statsvirksomhedernes driftsresultat — rimeligvis bliver noget mindre end oprindelig påregnet.
Disse forhold taget i betragtning regner jeg i dag med, at overskuddet på drifts- og anlægsbudgettet vil andrage knap 650 mill. kr. eller omtrent det samme som i fjor."
Finansministeren gav derefter en indgående redegørelse for den finansielle situation, som det efterhånden var lykkedes at få styrket i væsentlig grad.
„Dette kommer måske tydeligst til udtryk i bevægelserne i statens finansieringsbehov. Så sent som for tre år siden måtte vi regne med et finansieringsbehov på normalt omkring 700 mill. kr. årlig. I de sidste to finansår har vi i kraft af den finansielle stramning i 1955 kunnet nedbringe finansieringsbehovet til omkring 400 mill. kr. årlig, og nu kan vi, ikke mindst som følge af de i sommer vedtagne forholdsregler, se frem til, at der ikke ud fra statsfinansielle synspunkter skulle være behov for salg af statsobligationer. Det er naturligt at rejse spørgsmålet om, hvilke konsekvenser denne ændring i den finansielle stilling vil få for den økonomiske politik i den kommende tid.
I de bemærkninger, jeg skal gøre herom, finder jeg det rimeligt at tage udgangspunkt i den økonomiske situation, som den tegnede sig, da regeringen i juni fremsatte sine finansielle lovforslag. Baggrunden for disse forholdsregler var jo ikke mindst den alvorlige forværring af betalingsbalancen, som satte ind i efteråret 1956, og som i løbet af første halvdel af 1957 medførte en følelig svækkelse af den valutariske likviditet. I løbet af det halve år, der løber fra 1. december 1956 til udgangen af maj 1957, skete der således en forringelse i nationalbankens valutastilling med i alt 300 mill. kr., hvoraf dog de 115 mill. kr. blev modsvaret af en forbedring i de private bankers valutastilling; netto var der altså kun en nedgang på knap 200 mill. kr. Denne ret pludselige forringelse skyldtes i nogen grad forhold af mere midlertidig karakter: de ekstraordinært høje importpriser forårsaget bl. a. af Suezkrisen, en kritisk periode for landbrugseksporten samt en vis lageropbygning i erhvervene. Det var imidlertid samtidig tydeligt, at der også i den indre danske økonomi var kræfter, der trak i retning af en forringelse af valutabalancen, herunder ikke mindst de tydelige tendenser til en ret kraftig forbrugsstigning.
De måneder, der er gået siden den finansielle stramning i juni, har været præget af en relativt gunstig udvikling i valutaforholdene. Den samlede valutastilling er således i de sidste fire måneder forbedret med 240 mill. kr. ud over de 235 mill. kr., der blev trukket på valutafonden. Der er nok grund til at tro, at bevidstheden om de ventelige virkninger af juniforholdsreglerne har øvet en dæmpende virkning på erhvervslivets dispositioner og derved på importen, men de væsentligste årsager til valutaforbedringen er dog givetvis at søge i andre forhold. Således skete bl. a. en gradvis normalisering af importpriserne på brændsel, men navnlig har det sikkert spillet en rolle, at der i løbet af disse få måneder er sket en mærkbar ændring i situationen på de internationale råvaremarkeder. På de fleste områder har der været tydelige tendenser til prisfald, og dette har naturligvis tilskyndet importørerne til forsigtighed med indkøbene. En del af valutaforbedringen skyldes derfor sikkert en nedbringelse af råvarelagrene.
Jeg vil dog til disse bemærkninger føje, at man ikke af denne udvikling kan drage den konklusion, at juniforholdsreglerne kunne have været undgået. Vor valutariske likviditet var på det tidspunkt så ringe, at indgreb var ubetinget nødvendige."
Det var fortsat regeringens ønske, at der kunne blive mulighed for en noget lempeligere kreditpolitik. I den senere tid var der da også indtruffet en mindre rentenedgang. „Den usikkerhed, der præger den internationale konjunktur og eksportvilkårene, gør imidlertid den største varsomhed i alle økonomiske forhold nødvendig, og det er regeringens opfattelse, at en sænkning af renten ikke bør ske i et sådant tempo, at det bliver vanskeligt senere at fastholde de opnåede resultater."
Ved finanslovforslagets 1. behandling talte foruden de finanspolitiske ordførere i alt 25 medlemmer samt de fleste af ministrene.
Efter at forslaget var overgået til 2. behandling, henvistes det til finansudvalget, hvis enstemmige betænkning indledes således:
„Udvalget har gennemgået finanslovforslagets enkelte paragraffer. Der er stillet en række skriftlige spørgsmål til ministrene; de væsentligste af spørgsmålene og svarene herpå er opført under de respektive paragraffer.
Endvidere er der afholdt en del samråd med ministrene. Disse samrådsspørgsmål er ligeledes nævnt under de respektive paragraffer.
De af ministrene foreslåede ændringer vil blive stillet som ændringsforslag til forslagets 3. behandling."
Ved 2. behandling havde foruden udvalgets ordfører kun Alfred Jensen (DK) ordet, idet der ikke var stillet ændringsforslag.
Mellem 2. og 3. behandling afgav finansudvalget en tillægsbetænkning med i alt 450 ændringsforslag. Af disse var 437 stillet af ministrene og tiltrådt af hele udvalget, mens de resterende 13 var stillet af ministrene og tiltrådt af et større eller mindre flertal inden for udvalget.
Desuden stilledes fra kommunistisk side 5 ændrings- og underændringsforslag angående forbedring af de værnepligtiges forhold, nedsættelse af den militære tjenestetid, forhøjelse af arbejdsministerens bevilling vedrørende beskæftigelsesloven og optagelse på lovforslaget af en ny bevilling til lån til socialt boligbyggeri for mindrebemidlede til 4 pct. rente.
Ved 3. behandling førtes der en forhandling om ændringsforslagene, som derpå sattes til afstemning efter en omdelt fortegnelse, hvori ændringsforslagene var ordnet efter ministerier. Resultatet blev, at samtlige i tillægsbetænkningen optagne ændringsforslag vedtoges, mens de kommunistiske forkastedes.
Vedrørende ændringsforslag nr. 148, der var stillet af fiskeriministeren og tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af 7 medlemmer fra socialdemokratiet og venstre), og som gik ud på bortfald af rødspætteudplantningerne i Limfjorden, skete afstemningen ved et navneopråb, som måtte gentages på grund af uoverensstemmelser ved optællingen af stemmerne. Ved det andet navneopråb, der afholdtes efter, at mødet havde været udsat en kortere tid, vedtoges ændringsforslaget med 77 stemmer (herunder medlemmer af alle partier med undtagelse af Danmarks kommunistiske parti og Slesvigsk parti) mod 64 (herunder medlemmer af samtlige partier). 2 medlemmer afholdt sig fra at stemme, og 36 var fraværende.
I den afsluttende debat, der fandt sted senere på dagen, havde foruden udvalgets ordfører kun 3 medlemmer samt ministeren for Grønland ordet.
Ved afstemningen vedtoges lovforslaget med 124 stemmer mod 6 (DK).