Ved loven ophæves med virkning fra 1. april 1958 bestemmelserne i lov nr. 100 af 14. april 1937 om en fælleskommunal udligningsfond med senere ændringslove, bortset fra følgende paragraffer, der bevarer deres gyldighed:
§ 2 om tilskud til sociale formål.
§ 3 om tilskud til kommunernes udgifter til skolevæsen. De i denne paragraf indeholdte tilskudssatser er senere forhøjet, jfr. nu lov nr. 77 af 29. marts 1957.
§ 4 om tilskud til kommunernes sygehusudgifter. Paragraffen er senere ændret ved lov nr. 71 af 27. februar 1946 om sygehusvæsenet og lov nr. 150 af 31. marts 1949 om ændring i reglerne om det amtskommunale fællesskab på Bornholm. Fondens tilskud til kommunernes sygehusudgifter er forhøjet og suppleret med et tilskud pr. sygedag ved nævnte lov om sygehusvæsenet som ændret senest ved lov nr. 46 af 8. marts 1957.
§§ 7-9 om tilskudsordningens forvaltning. Bestemmelserne i § 8 er ændret ved lov nr. 133 af 28. marts 1951.
§ 23, stk. 2, om udbetalingsterminerne for tilskuddene.
Bestemmelsen er ændret ved lov nr. 95 af 10. marts 1941.
§ 25, der ophæver forskellige bestemmelser i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale ejendomsskatter.
§ 26 om lovens gyldighedsområde.
Da selve udligningsfonden herved bortfalder, bestemmes det videre, at statskassen overtager de udgifter, som fortsat skal afholdes i henhold til nærværende lov eller anden i forbindelse dermed stående lovgivning. Fondens formue ved udgangen af finansåret 1957-58 skal henstå som en særlig kapital på statsregnskabet, men således at indenrigsministeren årligt kan anvende et beløb af indtil 2 mill. kr. til fordeling blandt særlig vanskeligt stillede kommuner. Tidligere kunne et beløb af 1 mill. kr. årligt anvendes på tilsvarende måde i henhold til den nu ophævede § 6 i loven om den fælleskommunale udligningsfond.
Som en konsekvens af udligningsfondens bortfald ophæver loven de bestemmelser i lov nr. 352 af 7. august 1922 om beskatning til staten af faste ejendomme som ændret ved lov nr. 102 af 14. april 1937 og i lov nr. 30 af 15. februar 1957 om fiksering af ejendomsskyld til staten, hvorefter en del af ejendomsskatterne til staten skulle afgives til udligningsfonden.
Samtidig ophæves bestemmelsen i statsejendomsskattelovens § 8, sidste stk., hvorefter finansministeren for ejendomme, der i henhold til den før 1. januar 1937 gældende boligstøttelovgivning af kommunalbestyrelsen er fritaget for kommunal ejendomsskyld, er bemyndiget til at bevilge tilsvarende fritagelse for den del af ejendomsskylden til staten, der skal afgives til udligningsfonden. I henhold til denne bestemmelse er der i de senere år kun givet ganske enkelte fritagelser, der nu alle er udløbet, og bestemmelsen har derfor mistet praktisk betydning.
Endelig bemyndiger loven indenrigsministeren til i det omfang, han finder det hensigtsmæssigt, at henlægge de heromhandlede tilskudsudbetalinger til de ministerier, som tilskuddene vedrører.
Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte indenrigsministeren bl. a.:
„Ved lov nr. 82 af 28. marts 1956 blev de særlige indkomst- og formueskatter til den fælleskommunale udligningsfond ophævet, ligesom bestemmelserne om, at en andel af afgiften af gevinster i klasselotteriet og af tipningsafgifter skulle tilfalde udligningsfonden, bortfaldt. Til gengæld blev det bestemt, at statskassen skulle tilsvare udligningsfonden, hvad der ud over de fælleskommunale ejendomsskatter er fornødent til dækning af fondens udgifter, idet fondens pligt til at udrede to tredjedele af statens samlede udgifter til politivæsen samtidig bortfaldt.
Nærværende forslag går ud på at videreføre den ved nævnte lov påbegyndte forenkling af reglerne om tilskud til kommunale opgaver derved, at den fælleskommunale udligningsfond ophæves som selvstændig fond, idet fondens indtægter og udgifter overtages af statskassen. Den del af skatterne på fast ejendom, der hidtil er opkrævet til den fælleskommunale udligningsfond, tilfalder herefter statskassen, og de refusioner, der nu af fonden ydes statskassen for udgifter til forskellige formål, vil efter forslaget bortfalde, mens de fonden i øvrigt påhvilende tilskud — bortset fra tilskud til vanskeligt stillede kommuner — overtages af statskassen.
Da spørgsmålet om, i hvilket omfang og under hvilken form der i fremtiden skal kunne ydes tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner, mere naturligt hører hjemme i en almindelig skatte- og udgiftsreform, er det foreslået til det nævnte formål som en midlertidig ordning at stille et årligt beløb til rådighed af udligningsfondens formue, der med det beløb, den udgør ved udgangen af finansåret 1957-58, foreslås hensat som en særlig kapital på statsregnskabet. Under hensyn til den siden 1937 stedfundne økonomiske udvikling foreslås samtidig det årlige rådighedsbeløb forhøjet fra 1 til 2 mill. kr."
Lovforslaget gennemførtes i folketinget uden udvalgsbehandling og vedtoges enstemmigt.