Ifølge § 5 i lov nr. 178 af 11. juni 1954 om ændringer i lov nr. 171 af 16. maj 1934 om foranstaltninger vedrørende åndssvage skulle forslag til revision af loven forelægges folketinget i folketingsåret 1957-58.

Denne frist udskydes ved nærværende lov til folketingsåret 1958-59.

Samtidig har man foretaget en enkelt ændring i den gældende ordning, idet den i § 4, stk. 2, 2. punktum, i loven om foranstaltninger vedrørende åndssvage omhandlede 14 dages frist for anstaltledelsens afgørelse af en fremsat anmodning om udskrivning er forlænget til 1 måned.

Som begrundelse for lovforslagets bestemmelser anførte socialministeren ved fremsættelsen:

„Lovforslaget... bygger på de overvejelser, man i det af socialministeriet nedsatte udvalg til behandling af åndssvageforsorgens problemer har haft vedrørende spørgsmålet om frihedsberøvelse under åndssvageforsorgen og om garantien mod uberettiget frihedsberøvelse, og jeg kan herved henvise til det den 5. december 1957 offentliggjorte 1. afsnit af udvalgets betænkning.

Åndssvageudvalgets overvejelser vedrørende den formelle fremgangsmåde ved iværksættelse af frihedsberøvelse er dog endnu ikke tilendebragt, idet de hænger nøje sammen med det endnu ikke afklarede spørgsmål om åndssvageforsorgens fremtidige organisation. Jeg har derfor fundet det rigtigst at foreslå, at den ved § 5 i lov om foranstaltninger vedrørende åndssvage omhandlede lovrevision, der skulle have fundet sted i folketingsåret 1957-58, udskydes et år, men har dog på den anden side ment allerede nu at burde fremsætte forslag til forlængelse af den i lovens § 4, stk. 2, fastsatte frist af 14 dage for åndssvageanstalternes ledelse til at træffe afgørelse af en fremsat anmodning om udskrivning, idet anstaltsledelserne på baggrund af de siden 1954 indhøstede erfaringer er betænkelige ved denne forholdsvis korte frist. I denne forbindelse kan jeg også anføre, at højesteret i en skrivelse til justitsministeriet har udtalt, at højesteret finder den omhandlede 14 dages frist for kort. Fristen foreslås derfor forlænget til 1 måned."

Lovforslaget gav i folketinget anledning til nogen forhandling og henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der stillede socialministeren en række spørgsmål. Disse spørgsmål og svarene derpå findes aftrykt i et bilag til udvalgets betænkning. Udvalget indstillede enstemmigt lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse. Da der heller ikke fra anden side stilledes ændringsforslag, gennemførtes lovforslaget i den form, det havde ved fremsættelsen. Det vedtoges enstemmigt.