Loven er i alt væsentligt i overensstemmelse med de for skatteåret 1957-58 gældende regler for udskrivningen af indkomst- og formueskatten til staten.

Om de væsentligste af de ændringer, som loven indeholder, anføres:

I § 1 har man ændret indkomstskatteskalaen for ikke-forsørgere således, at den laveste skalaindkomst, der pålignes statsskat, forhøjes fra 2 500 kr. til 2 600 kr. Endvidere er der gennemført mindre nedsættelser i skatten. af skalaindtægter under 12 000 kr. (efter det oprindelige lovforslag var grænsen 9 000 kr.). Skattenedsættelserne andrager op til 130 kr. For skalaindtægter på 12 000 kr. og derover er skatten uændret.

Provenutabet som følge af de foretagne nedsættelser for ikke-forsørgere anslås til 38-39 mill. kr. Dette er noget mere end det merprovenu, som den ved ligningsloven for skatteåret 1958-59 gennemførte ændring af forsørgerbegrebet ville medføre med uændrede indkomstskatteskalaer.

Indkomstskatteskalaen for personer, der ikke er forsørgere, finder efter den gældende udskrivningslov anvendelse ikke alene på fuldt skattepligtige personer, men også på en række andre skattepligtige. Den skal således, uanset om de pågældende er forsørgere eller ej, anvendes på personer, der er bosat i udlandet, men er begrænset skattepligtige her i landet, fordi de her ejer fast ejendom eller driver erhvervsvirksomhed. Det samme gælder indenlandske, offentligt skiftede dødsboer. De nævnte skattepligtige skulle dog efter de hidtil gældende regler udrede indkomstskatten med mindst 6 pct. af den skattepligtige indkomst.

Personskatteskalaen for ikke-forsørgere skal endvidere anvendes på udenlandske selskaber, foreninger og stiftelser m. fl. samt dødsboer, der er begrænset skattepligtige her i landet. Også for disse skattepligtige gjaldt en minimumssats, der dog her var fastsat til 12 pct.

De nævnte minimumssatser ophæves ved nærværende lov. De har kun haft ringe praktisk betydning, og det har ved forhandlinger om overenskomster til undgåelse af dobbeltbeskatning voldt vanskeligheder, at man for udlændinge, der driver virksomhed her i landet, anvendte særregler på dette punkt.

Begrænset skattepligtige udenlandske personer og begrænset skattepligtige udenlandske selskaber, foreninger, stiftelser m. fl. skulle efter de gældende regler udrede formueskat med en minimumssats på 2,5 p. m.

Ud fra tilsvarende betragtninger har man ophævet den særlige formuebeskatning af udenlandske selskaber m. v. samt minimumssatserne.

For dødsboer, der behandles i udlandet, opretholdes formueskattepligten, dog uden minimumssatser.

Reglerne om nedslag i formueskatten i den nugældende udskrivningslovs § 24, stk. 3, har hidtil alene haft gyldighed for fuldt skattepligtige personer. For også på dette punkt at opnå ligestilling mellem fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige personer har man udvidet reglerne til at omfatte begge de nævnte grupper af personer.

I § 6 har man omformuleret stk. 4, som drejer sig om, hvilke fonds der skal betragtes som faste reserver ved beregningen af udbytte- og restrate. Ændringen tager sigte på at klargøre, at henlæggelserne skal opfylde de i praksis stillede krav. Samtidig bestemmes det, at overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier, f. eks. i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen, kan henregnes til faste reserver, for så vidt de pågældende beløb henlægges til fonds, der i øvrigt opfylder betingelserne for at blive betragtet som faste reserver.

Endelig skal nævnes, at der under lovforslagets behandling i folketinget blev givet det en tilføjelse angående kommunernes vederlag for opkrævning af statsskatterne. For den ordinære aktieselskabsskat samt forhøjelserne af denne har kommunerne hidtil fået 1 pct. af de opkrævede beløb, og dette vederlag er ikke ændret. For opkrævningen af statsskat af andre skatteydere end aktieselskaber har opkrævningsvederlaget siden skatteåret 1956-57 været fastsat til 9 kr. pr. skatteyder. Dette sidste vederlag forhøjes til 12 kr. pr. skatteyder. Ved fastsættelsen af vederlaget til dette beløb er det forudsat, at kommunerne ikke modtager vederlag for opkrævning af folkepensionsbidrag.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren bl. a.:

„I forslaget til udskrivningslov vedrører den vigtigste ændring skalaen for indkomstskatten af ikke-forsørgere. Den foreslåede ændring må ses på baggrund af det nye forsørgerbegreb, der gennemførtes ved den sidste ligningslov. Herefter vil ca. 165 000 enlige skatteydere, der hidtil har været stillet som forsørgere, fra og med skatteåret 1958-59 blive beskattet som ikke-forsørgere. Som jeg oplyste ved ligningslovforslagets fremsættelse, vil det nye forsørgerbegreb med uforandrede skalaer medføre et merprovenu på 25-30 mill. kr. Jeg fremhævede ved denne lejlighed, at det ikke var hensigten at forøge den samlede skatteudskrivning med dette beløb, men at det burde benyttes til en regulering af indkomstskatteskalaerne ...

De øvrige ændringer i forslaget til udskrivningslov er overvejende af teknisk karakter og vil næppe få finansiel betydning."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Under drøftelserne af de foreslåede skattenedsættelser for ikke-forsørgere har der været enighed om, at disse nedsættelser vil være rimelige, bl. a. hvor det drejer sig om skatteydere, der hidtil har været beskattet som forsørgere, men som efter de nye regler i ligningsloven skal behandles som ikke-forsørgere. Efter forslaget får dog også de skatteydere, der hidtil er beskattet som ikke-forsørgere, fordel af skattenedsættelserne, og dette har man i udvalget fundet mindre rimeligt, navnlig fordi det her i stort omfang drejer sig om yngre skatteydere uden forsørgerpligter. Da disse skatteydere som regel vil have mulighed for at lægge en del af deres indtægt til side, har man ment, at der — som led i de almindelige bestræbelser for at fremme den private opsparing — bør gennemføres en lovgivning, der tilskynder yngre ikke-forsørgere til at forøge deres opsparing. Finansministeren har erklæret sig enig i dette synspunkt, og der er mellem udvalget og finansministeren enighed om snarest at søge gennemført en ordning, hvorefter ikke-forsørgere under 25 år kun skal beskattes efter den foreslåede lempeligere: skala, såfremt de foretager indskud af en nærmere fastsat størrelse på bundne konti i pengeinstitutter. De yngre ikke-forsørgere, der ikke foretager sådanne indskud, skal i stedet betale et tillæg til den statsindkomstskat, som beregnes efter den nævnte lempeligere skala. [Jfr. herom den nedenfor under nr. 16 omtalte lov].

Endvidere har der i udvalget været enighed om, at der ud over de foreslåede nedsættelser af indkomstskatten for ikke-forsørgere med skalaindtægter under 9 000 kr. bør gives nedsættelser for ikke-forsørgere med indtægter mellem 9 000 og 12 000 kr. Ændringsforslag nr. 1, der er stillet af finansministeren og tiltrådt af udvalget, tager sigte herpå. Ændringsforslaget vil medføre et provenutab på 3-4 mill. kr.

Endelig har finansministeren stillet ændringsforslag nr. 2, der ligeledes er tiltrådt af udvalget. Ændringsforslaget vedrører kommunernes vederlag for opkrævning af statsskatterne. For den ordinære aktieselskabsskat samt forhøjelserne af denne har kommunerne hidtil fået 1 pct. af de opkrævede beløb, og dette vederlag foreslås ikke ændret. For opkrævningen af statsskat af andre skatteydere end aktieselskaber har opkrævningsvederlaget siden skatteåret 1956- 57 været fastsat til 9 kr. pr. skatteyder. Dette sidste vederlag foreslås nu forhøjet til 12 kr. pr. skatteyder ..."

Til lovforslagets 2. behandling stilledes fra kommunistisk side et ændringsforslag, hvorefter der efter § 1 skulle indføjes følgende ny paragraf:

„Ved skatteansættelsen for skatteåret 1958-59 af personer med en skattepligtig indkomst på 15 000 kr. og derunder skal der i selve ansættelsen gives et nedslag på 1 000 kr. Er indkomsten over 15 000 kr., men under 19 000 kr., gives der et nedslag på en fjerdedel af forskellen mellem den skattepligtige indkomst og 19 000 kr."

Efter at det kommunistiske ændringsforslag var forkastet med alle øvrige stemmer mod kommunisternes og de andre ændringsforslag vedtaget uden afstemning, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling enstemmigt i den ændrede affattelse, idet kommunisterne afholdt sig fra at stemme.