Ved loven opretholdes lov nr. 138 af 29. april 1955 om indskrænkning i adgangen til at anvende pap og andre erstatningsmaterialer i skotøj (årbog 1954-55, side 307), hvilken lov udløb 30. april 1958, indtil 30. april 1960.

Som begrundelse herfor anførte handelsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget:

„Der har nu gennem en årrække i medfør af denne lovgivning bestået en kvalitetskontrol med skotøjet. Det drejer sig her om en opgave, som jeg egentlig finder naturligt burde løses ved et samarbejde mellem fabrikanter, forhandlere og forbrugere. Disse parter i sagen har imidlertid ikke hidtil haft nogen form for samvirken, der kunne skabe et naturligt grundlag for at løse en sådan sag, hvorfor det har været overladt til staten gennem lovgivningen at søge forholdet reguleret.

Erhvervsorganisationer og forbrugerorganisationer i fællesskab har imidlertid nylig oprettet et varedeklarationsnævn, som man må regne med vil begynde sin virksomhed med at få gennemført varedeklarationer for forskellige varer. Jeg vil for mit vedkommende finde, at løsningen af kvalitetsspørgsmålet for skotøj naturligt engang burde overtages af varedeklarationsnævnet. Det må imidlertid dels være en frivillig sag, om varedeklarationsnævnet vil tage denne opgave op, dels må det være naturligt, at varedeklarationsnævnet er godt indarbejdet, inden det eventuelt tager en sådan opgave op, hvorfor det forekommer mig rimeligt at foreslå loven forlænget for 2 år.

Jeg kan tilføje, at det i henhold til den gældende lovs § 6 nedsatte udvalg har indstillet loven til forlængelse ......"

Lovforslaget vedtoges i folketinget enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.