Ved loven opretholdes den senest ved lov nr. 29 af 15. februar 1957 for finansåret 1957-58 fastsatte tillægsafgift for visse motorkøretøjer m. v. (årbog 1956-57, side 138) uændret og uden tidsbegrænsning, så at den fortsat skal udredes med halvdelen af den ordinære vægtafgift.
Loven har følgende ordlyd:
§ 1. Af motorcykler, af side- og påhængsvogne til sådanne og af personautomobiler, der er vægtafgiftspligtige i medfør af lovbekendtgørelse nr. 123 af 23. marts 1932, erlægges en tillægsafgift, der udgør halvdelen af den de pågældende køretøjer påhvilende ordinære vægtafgift.
Tillægsafgift erlægges ikke af motorkøretøjer m. v., der benyttes til erhvervsmæssig personbefordring, af motorcykler, der helt eller delvis er fritaget for omsætningsafgift, samt af sådanne side- og påhængsvogne til motorcykler, der kun må benyttes til varetransport.
§ 2. Tillægsafgiften skal såvel med hensyn til forfalds- og betalingstider som ved afgørelse af, hvem afgiften påhviler, følge den ordinære vægtafgift.
§ 3. Tillægsafgiften tilfalder vejfonden i henhold til § 9, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 123 af 23. marts 1932. Der kan dog kun disponeres over de i henhold til nærværende lov indgåede beløb efter forud indhentet beslutning fra folketingets finansudvalg.
§ 4. I øvrigt finder reglerne i lovbekendtgørelsen af 23. marts 1932 tilsvarende anvendelse på tillægsafgiften.
§ 5. De til lovens gennemførelse fornødne nærmere bestemmelser trænes af finansministeren efter forhandling med ministeren for offentlige arbejder.
§ 6. Denne lov træder i kraft den 1. april 1958.
Af bemærkningerne til det af finansministeren fremsatte lovforslag anføres:
„Tillægsafgiften har nu været opkrævet uafbrudt siden finansåret 1950-51, og da alt tyder på, at det også fremover vil blive nødvendigt at opkræve afgiften, så længe den nuværende vægtafgiftslov er gældende, skønnes det mest praktisk at gennemføre den uden tidsbegrænsning, idet man herved undgår at skulle vedtage og gennemføre en forlængelseslov hvert eller hvert andet år.
Den foreslåede tillægsafgift anslås at ville indbringe ca. 15 mill. kr. årligt. Ligesom med hensyn til tillægsafgiften for de tidligere finansår foreslås det, at provenuet af tillægsafgiften i sin helhed tilfalder vejfonden, således at der kun kan disponeres over det med tilslutning fra folketingets finansudvalg."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra de tre regeringspartier, mens venstre og det konservative folkeparti var imod at gøre tillægsafgiften permanent. Kommunisterne tog ligeledes afstand fra lovforslaget; de havde, udtalte Fuglsang, „hele tiden været imod en motorafgiftslovgivning, hvis provenu ikke anvendes til det, der oprindelig var formålet, nemlig til dækning af vejudgifter."
Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg. I dettes betænkning indstillede et flertal (regeringspartiernes medlemmer) lovforslaget til vedtagelse i uændret affattelse; mens udvalgets øvrige medlemmer (V og KF) ikke kunne tiltræde lovforslaget i den foreliggende form.
I et samråd med finansministeren fremsatte mindretallet ønske om en afvikling af tillægsafgiften, hvilket ministeren imidlertid ikke mente at kunne gå med til, som forholdene lå.
Mindretallet anfører i betænkningen, at det under udvalgsbehandlingen havde „erklæret sig villigt til at stemme for en 1-årig forlængelse af loven, såfremt finansministeren ville fremsætte forslag til en samlet revision af motorafgiftslovgivningen på et sådant tidspunkt, at denne kunne gennemføres i indeværende folketingsår. Da finansministeren har afvist denne anmodning og har fastholdt lovforslagets bestemmelser om en permanent forhøjelse af vægtafgiften, kan mindretallet ikke medvirke til lovforslagets gennemførelse. "
Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling med 79 stemmer (S, RV og DR) mod 64 (V, KF og DK), idet 1 grønlandsk medlem afholdt sig fra at stemme.