Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:

Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde forslag til ændringer i de gældende skattelove efter følgende retningslinjer:

I. Opgørelsen af den skattepligtige indlcomst.

De gældende fradrag, som skatteyderne kan foretage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst — herunder retten til fradrag for erlagte, forfaldne personlige skatter til stat, kommune og kirke — bevares med følgende ændringer:

a) Fradraget i loven af 28. maj 1958 om beskatningen af renteforsikringer m. v. for udgifter til syge- og livsforsikring samt for indskud på kapitalbindingskonti forhøjes til 1500 kr. for familieforsørgere og til 750 kr. for andre skattepligtige. Samme ret til fradrag inden for de nævnte grænser indrømmes for en periode af fem år for beløb, en skatteyder har anvendt til nedbringelse af gæld, han har måttet påtage sig i forbindelse med etablering eller overtagelse af selvstændig virksomhed.

b) Skatteydere, der har ydet frivillige bidrag til sociale, kulturelle, religiøse eller andre almennyttige formål med i alt mindst 200 kr., kan ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst fradrage halvdelen af det ud over 200 kr. ydede beløb. Der kan dog ikke efter denne regel opnås fradrag i skatteindkomsten med mere end 1000 kr.

II. Eksistensfradrag samt fradrag for børn og hustrus selverhverv m. v.

Forinden skatten beregnes, nedsættes den skattepligtige indkomst med følgende fradrag:

a) for ægtepar fradrages 5000 kr.

b) for ægtepar, hvor hustruen har indkomst ved selvstændigt erhverv eller ved arbejde for andre, fradrages halvdelen af denne indkomst, dog højst 1000 kr.

c) for andre skatteydere (enlige) fradrages 2500 kr.

d) for børn, adoptiv- og plejebørn under 22 år, der sambeskattes med forældrene, fradrages 1000 kr. for hvert barn.

e) for børn, adoptiv- og plejebørn, der er fyldt 22 år og ramt af kronisk sygdom, invaliditet el. lign., og for andre personer, såsom den skattepligtiges eller dennes hustrus forældre, bedsteforældre eller søskende, kan fradrages 1 000 kr., såfremt den pågældende bor hos den skattepligtige og i det væsentlige forsørges af denne.

III. Indkomstskattens beregning.

1) Efter at være reduceret med de foran omtalte fradrag beregnes indkomstskatten til staten af det således fremkomne beløb (skalaindkomsten) med en grundskat, der for ægtepar udgør 20 pct. og for andre skatteydere 10 pct. af skalaindkomsten indtil 2500 kr. og 250 kr. af 2500 kr. og 20 pct. af beløb herudover.

Hvis skalaindkomsten (den selvangivne skattepligtige indkomst minus de under II omtalte eksistensfradrag, evt. børne- og hustrufradrag m. v.) overstiger 10000 kr., beskattes den herudover liggende del af indkomsten med en suppleringsskat, der udskrives efter følgende skala:

Såfremt det skattepligtige beløb (skalaindkomsten) udgør:

[Se tabel i Folketingsårbogen 1958-59, side 565]

2) For skattepligtige, der er berettiget til børnefradrag, og hvis indkomst, beregnet som anført nedenfor, ikke overstiger nedennævnte grænser, foretages reduktion i den beregnede skat. Hvis reduktionsbeløbet overstiger skattetilsvaret, udbetales det overskydende beløb kontant.

Reduktionsbeløbet bestemmes af størrelsen af den skattepligtige, selvangivne indkomst inden foretagelsen af eksistensfradraget, men efter børnefradrag og eventuelt hustrufradrag og ydes med følgende beløb:

[Se tabel i Folketingsårbogen 1958-59, side 566]

a) For ægtepar med indkomster — beregnet som foran anført — under 6000 kr. ydes reduktion beregnet for hvert barn, skatteyderen er sambeskattet med. Ligger skatteyderens indkomst mellem 6000 og 8999 kr., ydes reduktion for h ver t barn ud over det første, og for indkomster mellem 9000 og 11999 kr. ydes reduktion for hvert barn ud over to børn. Er indkomsten 12 000 kr. eller derover, bortfalder reduktionen.

b) For enlige forsørgere ydes reduktion for hvert barn i overensstemmelse med foranstående skala.

IV. Adgang til forskudsvis skattebetaling.

Den gældende lov om lempelse i beskatningen af merindtægt ophæves. Personer, der er pligtige at betale supplerings- skat, bliver berettiget til inden udløbet af fristen for selvangivelsens indlevering at udrede skat for det følgende år, selv om denne skat ikke er pålignet eller forfalden. Det forskudsvis indbetalte beløb skal kunne bringes til fradrag ved den nærmest følgende selvangivelse af den skattepligtige indkomst.

V. Formueskatten.

Formueskatten udskrives efter nedenstående skala:

[Se tabel i Folketingsårbogen 1958-59, side 566-67]

VI. Ikrafttrædelsestidspunkt.

De af nærværende forslag til beslutning nødvendiggjorte lovændringer gennemføres med virkning første gang for skatteåret 1960-61.

Ved fremsættelsen begrundedes forslaget udførligt af ordføreren for forslagsstillerne, Poul Møller (KF), af hvis tale nogle indledende bemærkninger gengives:

„Det ligger desværre uden for en oppositions tekniske muligheder at fremsætte et egentligt lovforslag på et område så vidtrækkende som dette. Dertil er administrationens medarbejderskab simpelt hen en nødvendighed. Vi har derfor valgt beslutningsformen, der på lige så god en måde giver tinget og et af tinget nedsat udvalg lejlighed til at drøfte de principielle ændringer, det efter vor opfattelse er påtrængende at få gennemført i vor skattelovgivning.

Forslaget omfatter kun indkomst- og formueskat af personer til staten. Når vi har foretrukket at koncentrere os om dette område af skattelovgivningen, skyldes det, at den nuværende statsbeskat- ning må ændres, og at den kommunale beskatning allerede er under behandling på grundlag af et fremsat regeringslovforslag.

Forslag om ændringer i selskabsbeskatningen vil formentlig kunne ventes inden udløbet af dette folketingsår. Tilbage er beskatningen af faste ejendomme til staten og amtskommunerne samt hele den indirekte beskatning. Ejendomsbeskatningen til staten og amtskommunerne forbeholder vi os i anden forbindelse senere at vende tilbage til, og vedrørende den indirekte beskatning oplyste regeringen i åbningstalen, at den omgås med overvejelser på grundlag af den afgivne embedsmandsbetænkning. Vi vil afvente resultatet af disse overvejelser.

Det er vort håb, at dette forslag til beslutning må tjene som forhandlingsgrundlag for det høje tings bestræbelser for at få gennemført en skattereform. Vore partier nærer den opfattelse, at tiden netop nu er velegnet til et sådant reformarbejde. Det er nemlig for os magtpåliggende, at en skattereform gennemføres i forbindelse med en almindelig lettelse af det direkte skattetryk. Vi har erfaring for, at alle reformbestræbelser, der ikke er blevet kombineret med en lettelse af skattetrykket, løber ud i sandet, idet man da kun er i stand til at gennemføre en omfordeling af skattebyrden.

Når vi anser tiden for velegnet til at gennemføre en skattelettelse, skyldes det flere grunde. For det første vil en sådan have en særlig gunstig virkning på vort omkostningsniveau og dermed kunne forøge vore erhvervs konkurrenceevne netop på et tidspunkt, hvor det europæiske fællesmarked stiller os over for vanskeligere konkurrencevilkår end nogen sinde før. For det andet vil en beskatning, der i højere grad er proportional, som det her foreslås, kunne fremme arbejdslysten, risikovilligheden og initiativet i en tid, hvor vi vil få særdeles god brug derfor. For det tredje vil en lettelse kunne øge den private opsparing og dermed investeringerne i det private erhvervsliv. For det fjerde er det vor tro, at en skattelettelse som den, her er foreslået, vil kunne mindske det stadige pres på de offentlige udgifter, som vi har oplevet igennem en meget lang årrække.

Gennemføres forslaget i den forelagte skikkelse, vil det medføre et samlet nettotab for staten i reformens første år på omkring 250 mill. kr. og noget mindre i de følgende år. Forslagsstillerne er villige til at forhandle om, hvorledes dette indtægtstab skal dækkes ved besparelser på statsbudgetterne.

Da vi tidligst regner med, at det kan træde i kraft i skatteåret 1960-61, må dækningen naturligvis afhænge af en samlet bedømmelse af den statsfinansielle stilling på det tidspunkt, dette finansår påbegyndes. Vi anser det imidlertid for betydningsfuldt, at folketinget tidligst muligt søger at nå frem til en sådan afvikling af statsudgifter, at skattelettelsen virkelig kan blive aktuel fra 1. april 1960. Vi mener det muligt at nedbringe udlånene til boligbyggeri til 100 mill. kr. årlig imod det for finansåret 1959-60 budgetterede beløb på 350 mill. kr. Den øvrige offentlige udlånspolitik ønsker vi ligeledes afviklet i et sådant tempo, at udgifterne hertil kan nedsættes med i hvert fald 40 mill. kr. i forhold til budgettallene for 1959-60. Endvidere ønsker vi, at de statslån, der er ydet i henhold til bygge- støttelovene af 1946 og 1951, og som stadig modtager ekstraordinært rentetilskud, i fremtiden forrentes med lånenes normale rentesatser, der er væsentligt under markedsrenten, hvorved 25-30 mill. kr. vil kunne indvindes. Det fremgår heraf, at der er god mulighed for at sikre den fornødne dækning til gennemførelse af de foreslåede skattelettelser, såfremt viljen er til stede, hvad vi meget håber på."

Forslaget var i øvrigt ledsaget af fyldige bemærkninger, hvori dets formål og virkninger nærmere belystes.

Ved 1. behandling knyttede finansministeren nogle kommentarer til forslaget, om hvilket han indledningsvis udtalte:

„Jeg vil gerne begynde med at komplimentere de ærede forslagsstillere, fordi de har fremsat dette forslag til folketingsbeslutning indeholdende forskellige tanker om, hvordan vor indkomstskat skal beregnes. Jeg vil gerne sætte en streg under denne kompliment, for det kan naturligvis ikke undgås, at jeg senere må fremføre enkelte kritiske bemærkninger, og jeg vil nødig have det taget som udtryk for, at jeg ikke synes, det er godt, at man fra oppositionens side her på et enkelt punkt har taget initiativ til at bekendtgøre, hvad man mener om tingene."

Den skattelettelse, som forslaget indebar, stillede finansministeren sig skeptisk over for. Når man så realistisk på den økonomiske situation og på statens muligheder for at sætte sine udgifter ned, måtte man komme til det resultat, at skattelettelser ikke lod sig gennemføre for tiden, og at det var tvivlsomt, om betingelserne derfor ville være til stede om et års tid; det måtte afhænge af, hvordan de økonomiske forhold udviklede sig indtil da.

„Derimod er der god grund til at drøfte, hvorledes vi kan forbedre vort indkomstskattesystem, og jeg takker særlig for det initiativ, der er taget på dette felt. Det har været meget vanskeligt i de foregående år at komme ind i egentlige forhandlinger på dette område, men nu er der lagt tanker frem, som kan give grundlag for en drøftelse. Den synes jeg vi skal tage op straks i udvalget, men det kan være rimeligt, at jeg kommenterer ganske kort inden for den taletid, der er til min rådighed, nogle af de forslag, der er fremsat af de ærede forslagsstillere.''

Efter nærmere at have omtalt en række enkeltheder i forslaget, sluttede finansministeren sin stillingtagen til forslaget således:

„Jeg håber ikke, at disse, jeg indrømmer måske lidt kritiske betragtninger og kommentarer til forslaget betager forslagsstillerne modet. Som jeg sagde til indledning, synes jeg, der er god grund til at gå videre med en reform af vor indlcomstslcattelovgivning. Der er her fremsat tanker, og jeg synes mange af dem er gode. De gode tanker er ikke alle nye, men det gør dem ikke mindre gode. Der er også fremsat helt nye tanker, og jeg synes, at nogle af dem er gode, og dem vil jeg gerne være med til at forhandle om."

Også ordførerne for regeringspartierne og for kommunisterne fandt det ønskeligt, at der blev arbejdet videre med sagen, uanset hvilken opfattelse man kunne have om, hvordan den ved forslaget tilsigtede reform skulle udformes. At en reform var tiltrængt på dette område, herskede der fra alle sider enighed om.

Forslaget henvistes efter 1. behandling til behandling i et udvalg.

Dette afgav ikke betænkning.