Loven er i hovedsagen — bortset fra en omlægning af indkomstskatteskalaen for familieforsørgere — i overensstemmelse med de for 1958-59 gældende regler for udskrivningen af indkomst- og formueskatten til staten (årbog 1957-58, side 79).

Om de væsentligste af de ændringer, som loven indeholder, anføres:

Den nye indkomstskatteskala for familieforsørgere, der er til fordel for de mindre indtægter og for mellemindtægterne, mens den medfører forhøjelser for de større skatteydere, omend i ret begrænset omfang, har følgende satser:

[Se oversigt i Folketingsårbogen, 1958-59, side 103]

Efter det af finansministeren fremsatte lovforslag skulle skattepligten først indtræde ved en skalaindkomst på over 5 000 kr. og for alle skalaindkomster på indtil 12 000 kr. udgøre 24 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 5 000 kr.

Som begrundelse herfor anførtes i bemærkningerne til lovforslaget:

„Som det første skridt i retning af at beskatte det overvejende antal af skatteyderne med en ensartet procent af den del af indkomsten, der overstiger et fast fradrag, foreslås skalaen for forsørgere ændret. Herefter skal statsindkomstskatten for forsørgere med skalaindtægter til og med 12 000 kr. beregnes med 24 pct. af den del af skalaindkomsten, der overstiger 5 000 kr. En skalaindkomst på 12 000 kr. svarer nogenlunde til en samlet indtægt på 15 000 kr., og den foreslåede beskatningsform vil omfatte omkring 600 000 af i alt ca. 1½ million statsskatteydere. Samtidig vil omkring et halvt hundrede tusinde forsørgere blive fritaget for at betale statsskat som følge af, at beskatningen først sætter ind, når skalaindtægten er over 5 000 kr. Efter de gældende regler svarer familieforsørgere statsskat, når deres skalaindkomst andrager 4 100 kr. og derover.

Ændringen i beskatningen af familieforsørgere med skalaindkomster indtil 12 000 kr. har givet anledning til mindre ændringer i beskatningen af familieforsørgere med skalaindkomster over denne grænse ...."

Under sagens behandling i folketinget blev skattegrænsen sat ved 4 500 kr. og skalaen samtidig ændret lidt. Til belysning af virkningerne heraf på forskellige indkomsttrin anføres følgende oversigt:

[Se oversigt i Folketingsårborgen, 1958-59, side 104]

Skalaen for ikke-forsørgere er kun ændret på et enkelt punkt. Efter de for skatteåret 1958-59 gældende regler satte beskatningen ind ved en skalaindkomst på 2 600 kr., så at der af dette beløb skulle svares 10 kr. Efter loven for 1959-60 beskattes derimod indtægter over 2 500 kr., men ikke over 5 500 kr., med 10 pet. af den del af indtægten, der ligger over 2 500 kr. Imidlertid har man af praktiske grunde fastsat, at skattebeløb under 20 kr. ikke skal opkræves, hvilket vil bevirke, at der ikke skal svares statsskat af skalaindkomster, som for forsørgere ligger under 4 650 kr. og for ikke-forsørgere under 2 700 kr.

I § 35 har man under sagens behandling i folketinget forhøjet kommunernes vederlag for opkrævning af indkomst- og formueskat til staten fra 12 kr. til 14 kr. pr. skatteyder. Det er herved iflg. betænkningen fra det udvalg, der behandlede lovforslaget, forudsat, at kommunerne ikke modtager vederlag for opkrævning af folkepensionsbidrag.

I de tidligere udskrivningslove havde § 36, stk. 1, følgende indhold:

„I tilfælde, hvor en skatteyders økonomiske forhold efter udløbet af det regnskabsår, der er lagt til grund for hans ansættelse til skat til staten efter nærværende lov, er blevet i særlig grad forringet, kan finansministeren eftergive eller nedsætte denne skat".

Bestemmelsen, der i de første udskrivningslove indeholdt en henvisning til krigsforholdene, er nu slettet, fordi den ikke længere har nogen selvstændig betydning ved siden af den almindelige lempelsesbestemmelse i statsskattelovens § 37. Den omstændighed, at bestemmelsen udgår, medfører således ikke nogen ændring af praksis med hensyn til behandlingen af andragender om skattelettelse.

Bestemmelsen i udskrivningslovens § 37, stk. 1, angående adgang til at opnå lempelse i beskatningen af lotterigevinster m. v. har hidtil været praktiseret således, at den pågældende indkomstansættelse nedsættes til et sådant beløb, at gevinsten undergives en beskatning på ca. 15 pct.

Efter at der ved lov nr. 23 af 27. januar 1956 er blevet indført en særlig afgift af gevinster ved her i landet afholdte offentlige bortlodninger m. v. — herunder bortlodninger ved tombola — og ved her i landet afholdte offentlige præmie- og gættekonkurrencer, har udskrivningslovens § 37, stk. 1, ringe praktisk betydning, idet bestemmelsen nu alene omfatter gevinster ved totalisatorspil samt udenlandske lotterigevinster og gevinster ved præmie- eller gættekonkurrencer afholdt i udlandet.

Det har været overvejet at undlade at foreslå bestemmelsen opretholdt. Under hensyn til, at der kan forekomme tilfælde, hvor et gevinstbeløb, fordi det er en engangserhvervelse, ved ordinær beskatning vil blive uforholdsmæssig stærkt ramt, har man dog ment, at bestemmelsen bør opretholdes. Det er da, efter hvad der oplyses i bemærkningerne til lovforslaget, hensigten fremtidig kun at bringe bemyndigelsen til at lempe skatten af de omhandlede gevinster i anvendelse, når ordinær beskatning af et gevinstbeløb set på længere sigt skønnes at blive uforholdsmæssigt hård.

Lovforslaget gav ved første behandling anledning til nogen diskussion, men der opnåedes under udvalgsbehandlingen mellem de i udvalget repræsenterede partier enighed om at indstille det til vedtagelse med de ændringer, som er omtalt foran (angående indkomstskatteskalaen for familieforsørgere og angående kommunernes opkrævningsvederlag). Kommunisterne fandt derimod ikke lovforslaget tilfredsstillende. De foreslog ved 2. behandling, at indkomstskatten skulle lempes for de mindste indtægter og for mellemindtægterne, men forhøjes lidt for de største skatteydere, set i forhold til hvad der var foreslået i udvalgsbetænkningen. Efter kommunisternes ændringsforslag skulle der eksempelvis kun svares 1 400 kr. af en skalaindkomst på 12 000 kr. mod 1 665 kr. efter udvalgsbetænkningen og 1 680 kr. efter det oprindelige lovforslag.

Efter hvad udvalgets ordfører, Hans R. Knudsen (S), oplyste ved lovforslagets 2. behandling, ville den i betænlmingen foreslåede ændring af indkomstskatteskalaen betyde, at den samlede skattelettelse på ca. 35 mill. kr., som finansministeren gennem det oprindelige forslag havde tænkt sig at fordele mellem skatteydere, der har skattepligtige indkomster under ca. 20 000 kr., blev forøget til ca. 50 mill. kr. „I forhold til den samlede skatteudskrivning på knap 2 milliarder kroner repræsenterer hverken de 35 eller de 50 mill. kr. noget afgørende provenutab for statskassen, hvilket for øvrigt heller ikke har været tilsigtet; det kan sikkert også forventes at blive udlignet gennem de stigninger i skatteydernes indkomster, som i hvert fald efter de foreliggende oplysninger fra ligningsarbejdet rundt om i landet kan ventes."

Ved afstemningen forkastedes kommunisternes ændringsforslag, mens ændringsforslagene i betænkningen blev vedtaget med alle øvrige stemmer mod kommunisternes, idet de 2 grønlandske medlemmer afholdt sig fra at stemme.

I udvalgets mellem 2. og 3. behandling afgivne tillægsbetænkning omtales en fra Erhvervenes Fællesudvalg modtaget henvendelse. „Henvendelsen drejer sig dels om indførelse af et nedslag i skatten af indtægter erhvervet i udlandet, når der i udlandet allerede er opkrævet skat af disse indtægter, dels om indførelse af en regel om, at udgifter i forbindelse med etablering af markeder for dansk eksport skulle kunne fradrages som driftsudgifter; efter nuværende praksis betragtes sådanne udgifter som anlægsudgifter, der hverken kan fradrages i afholdelsesåret eller afskrives i indkomsten over en årrække.

Finansministeren har erklæret, at han inden fremsættelsen af ligningslovsforslaget for skatteåret 1960-61 vil tage de i henvendelsen rejste problemer op til undersøgelse."

Lovforslaget vedtoges i den ændrede affattelse enstemmigt. Kommunisterne afholdt sig fra at stemme.