L 12 Lov om lempelse af beskatningen af merindtægt for skatteåret 1960-61.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1958-59
Status: Stadfæstet
Lov nr. 78 af 21-03-1959
Ved loven forlænges de regler om lempelse af beskatningen af merindkomst, som med gyldighed for skatteåret 1957-58 blev gennemført ved lov nr. 181 af 23. juni 1956 (årbog 1955-56, side 81), og som senest ved lov nr. 81 af 31. marts 1958 (årbog 1957-58, side 112) blev forlænget for et år.

Under hensyn til, at skatteansættelserne for skatteåret 1960-61 baseres på det regnskabsår, der for de fleste skatteyderes vedkommende udløber 31. december 1959, har man anset det for ønskeligt, at skatteyderne allerede tidligt på året fik klarhed over, hvilke regler der skal gælde på dette område for 1960-61.

Lovforslaget gennemførtes uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Thorkil Kristensen (V), Poul Møller (KF), Hilmar Baunsgaard (RV), Niels Andersen (DR) og Alfred Jensen (DKP)