L 14 Lov om ændring i lov om sømandsskat.

Af: Finansminister Viggo Kampmann (S)
Samling: 1958-59
Status: Stadfæstet
Lov nr. 181 af 05-06-1959
Ved nærværende lov ændres de i § 9, stk. 1, i lov nr. 83 af 31. marts 1958 om sømandsskat indeholdte skalaer, hvorefter den månedlige sømandsskat udredes. Herved tages der hensyn til de siden sømandsskattelovens gennemførelse stedfundne ændringer i udskrivningsreglerne for skatten i land. Samtidig har man i lovens § 29 indføjet en bestemmelse, der gør det muligt at inddrage skibe med anden erhvervsmæssig anvendelse end den i lovens § 2, nr. 1, nævnte under sømandsskatteordningen.

Ved fremsættelsen af lovforslaget anførte finansministeren:

„Siden 1. januar 1959 er der opkrævet sømandsskat af sømænds indtægter om bord. For disse indtægters vedkommende træder sømandsskatten, der indeholdes ved lønudbetalingen, i stedet for indkomstskat til stat og kommune samt folkepensionsbidrag og kirkelige afgifter. De skalaer, som sømandsskatten beregnes efter, er udformet således, at sømandsskatten på det nærmeste svarer til indkomstskatten i land efter de for skatteåret 1958-59 gældende udskrivningsregler.

Efter sømandsskattelovens gennemførelse er der imidlertid sket forskellige ændringer i beskatningsreglerne i land. Således er indkomstskatten til staten for skatteåret 1959-60 nedsat for forsørgere med skalaindkomster under ca. 30 000 kr. Endvidere er kommuneskatten i byerne og de bymæssige kommuner nedsat for skatteydere med mindre indtægter, og endelig har unge ikke-forsørgere fået valget mellem at udrede en tillægsskat eller at foretage indskud på særlige opsparingskonti i banker og sparekasser. Det vil herefter være rimeligt at gennemføre tilsvarende ændringer i sømandsskatten.

De vigtigste ændringer af skatten i land får i de fleste kommuner virkning for de skattebeløb, hvis opkrævning påbegyndes i månederne maj-juli 1959, men de foreslåede ændringer i sømandsskatten vil tidligst kunne træde i kraft fra 1. januar 1960 på grund af den tid, der medgår til skattetabellernes udarbejdelse og udsendelse til de enkelte skibe. Det må derfor være forsvarligt allerede ved den nu foreslåede ændring af sømandsskatten også at tage hensyn til de ændringer i beskatningen i land, der fremkommer, når personfradragene ved kommuneskattens beregning fra og med skatteåret 1960-61 forhøjes til 4 000 kr. for forsørgere og 2 500 kr. for andre skatteydere i byerne og de bymæssige kommuner.

De foreslåede ændringer i sømandsskatteskalaen vil bevirke, at skatten af forsørgere i de fleste tilfælde nedsættes med et par hundrede kroner pr. år, medens skatten af ikke-forsørgere på nogle indtægtstrin forhøjes med op imod 100 kr. årlig og på andre indkomsttrin nedsættes med lignende beløb.

Samtidig med ændringen i skalaerne foreslås der åbnet mulighed for en mindre udvidelse af den personkreds, der skal svare sømandsskat. Det har under arbejdet med sømandsskatteordningen vist sig, at en del personer ikke kan bringes ind under ordningen, selv om de i praksis er stillet på samme måde som de sømænd, der skal betale sømandsskat. Det drejer sig navnlig om sømænd, der gør tjeneste om bord på skibe, der ikke anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods, f. eks. visse sandsugere og kabelskibe. Desuden er der tale om sømænd, der gør tjeneste på hjælpefartøjer til bjærgningsskibe, f. eks. på pontoner. Sådanne fartøjer er ikke udstyret med egne fremdrivningsmidler og er derfor ikke omfattet af de nugældende regler. Efter forslaget skal finansministeren kunne bestemme, at sømandsskat også skal erlægges i de lige omtalte tilfælde, når forhyringsvilkårene for de pågældende sømænd i det væsentlige svarer til, hvad der sædvanligt gælder for de sømænd, der svarer sømandsskat."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse af regeringspartierne, mens venstre og det konservative folkeparti, der ikke havde stemt for loven om sømandsskat og heller ikke for den nye kommunale skattelov, indtog en reserveret holdning over for lovforslaget. Kommunisterne kunne heller ikke tiltræde det, idet de fandt, at ikke-forsørgerne blev for hårdt beskattet.

Lovforslaget gennemførtes uændret uden forudgående udvalgsbehandling. Det vedtoges med 87 stemmer, idet 55 medlemmer (V, KF, DK og 1 grønlandsk medlem) afholdt sig fra at stemme.
Partiernes ordførere
Hans Knudsen (S), Anders Andersen (V), Hans Baagø-Hansen (KF), Axel Sørensen (RV), Kristian Kristensen (DR) og Alfred Jensen (DKP)