Loven har følgende indhold:

§ 1. Finansministeren bemyndiges til fra 1. december 1958 at søge gennemført en konvertering af den i henhold til lov nr. 266 af 14. juni 1951 opkrævede bundne opsparing for personer for skatteåret 1951-52 og i forbindelse hermed kontant at udbetale den påløbne rente med 30,6 pet. af den pålydende værdi af de for den bundne opsparing udstedte opsparingsbeviser.

Personer, der vælger at konvertere deres bundne opsparing, vil ikke have krav på yderligere forrentning efter § 11 i nævnte lov.

§ 2. Finansministeren bemyndiges til at udstede statsobligationer til en pålydende værdi af i alt 200 mill. kr.

§ 3. Såfremt der i henhold til § 2 udstedes præmieobligationer, har de i lov nr. 123 af 23. marts 1948 om udstedelse af statspræmieobligationer §§ 2, 3, 4, 5 og 6 fastsatte regler gyldighed også for præmieobligationer efter denne lov. Udbetaling af præmier skal foregå på grundlag af udtrækning mellem samtlige udstedte obligationer.

§ 4. Det i Danmarks nationalbank i medfør af § 17 i lov nr. 266 af 14. juni 1951 hensatte beløb overføres pr. 31. december 1959 til finansministeriets løbende konto i Danmarks nationalbank.

De i pengeinstitutterne i medfør af samme lovs § 10, stk. 2, indestående beløb kan fra dagen for konverteringens påbegyndelse af finansministeriet kræves indbetalt i statskassen tillige med påløbne renter, jfr. nævnte lovs § 10, stk. 3.

I det oprindelige lovforslags § 4, stk. 1, stod i stedet for "pr. 31. december 1959": "på dagen for konverteringens påbegyndelse". Ændringen foretoges i folketinget, hvor § 4, stk. 2, samtidig undergik en ændring af formel karakter.

§ 5. Finansministeren fastsætter de for denne lovs gennemførelse og administration fornødne nærmere regler og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne udgifter, herunder evt. vederlag til pengeinstitutterne for deres medvirken ved konverteringens gennemførelse.

§ 6. Denne lov træder straks i kraft.

Som begrundelse for lovens bestemmelser anførtes i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget, bl. a.:

„Ifølge § 17 i lov nr. 266 af 14. juni 1951 skal den i medfør af denne lov for skatteåret 1951-52 opkrævede bundne opsparing for personer tilbagebetales senest med udgangen af året 1959. Opsparingsprovenuet udgjorde pr. 31. oktober 1958 efter stedfundne ekstraordinære tilbagebetalinger i alt ca. 218 mill. kr., hvoraf 156 mill. kr. henstod i Danmarks nationalbank og ca. 62 mill. kr. i pengeinstitutterne. Det samlede opsparingsbeløb forrentes af statskassen med 4 pct. p. a. (rentes rente), og det beløb, der pr. 31. december 1959 skal udredes til indløsning af den bundne opsparing med påløbne renter, vil derfor udgøre ca. 300 mill. kr.

Da det må forudses, at en samlet tilbagebetaling af opsparingsbeløbene med renter vil medføre en betydelig øjeblikkelig forbrugsudvidelse, hvilket må anses for uønskeligt, har regeringen fundet det hensigtsmæssigt, forinden den almindelige frigivelse finder sted, at søge en del af den bundne opsparing omlagt til almindelige statslån og dermed sikre en gradvis afvikling af beløbene....

Efter forslagets § 1 bemyndiges finansministeren til fra 1. december 1958 at søge gennemført en konvertering af den bundne opsparing.

På grundlag af denne bemyndigelse og bemyndigelsen i § 2 er det hensigten at give indehavere af opsparingsbeviser for den omhandlede bundne opsparing lejlighed til — såfremt de måtte ønske det — at ombytte deres opsparingsbeviser med omsættelige, forrentede statsobligationer af samme pålydende. I forbindelse med en sådan ombytning af et opsparingsbevis vil der ske kontant udbetaling af de påløbne renter.

For ikke at vanskeliggøre opgørelsen af den skattepligtige renteindtægt af bunden opsparing vil de påløbne renter blive beregnet pr. 31. december 1958, og for at opnå en forenkling af administrationen af udbetalingen af kontantbeløbene ved udbetalingsstederne vil den beregnede rente pr. denne dato på ca. 30,53 pct. af opsparingsbevisernes pålydende blive rundet op til 30,6 pct. I forslagets § 1 er der søgt hjemmel til denne merudbetaling.

Det er hensigten, at opsparingsbeviser på 500 kr. og derover skal ombyttes med ordinære statsobligationer af pålydende på 500 kr., 1 000 kr., 2 000 kr., 4 000 kr. og 8 000 kr. For overskydende beløb udleveres præmieobligationer á 50 kr. For opsparingsbeløb under 500 kr. udleveres ligeledes præmieobligationer. [Angående en ændring, som blev foretaget i disse planer, se nedenfor]. De ordinære statsobligationers vilkår vil blive afpasset efter markedssituationen, således at der på tidspunktet for konverteringens påbegyndelse så vidt muligt vil være overensstemmelse mellem pålydende værdi og kursværdi...."

I sin fremsættelsestale anførte finansministeren, at det ikke var regeringens hensigt at søge den almindelige frigivelse af opsparingsbeløbene fremskyndet. „Det foreliggende forslag tager derimod sigte på at afbøde nogle af de uheldige virkninger, der vil være forbundet med en sådan meget stor samlet udbetaling fordelt på til dels relativt små beløb blandt et stort antal personer.

De uheldige virkninger af en samlet, almindelig frigivelse består dels i, at den vil medføre en kraftig forøgelse af statens finansieringsbehov, dels i, at den vil resultere i en muligvis kraftig og i hvert fald stærkt koncentreret forøgelse af forbruget."

Videre udtalte ministeren bl. a.:

„Vi har i regeringen overvejet, hvorledes man kunne mindske de ulemper, der er forbundet med den særlige karakter af den bundne opsparing. De ulemper for publikum, der knytter sig til, at opsparingsbeviset er et uomsætteligt navnepapir, og at indfrielsen derfor vil blive besværliggjort ved, at den enkelte skal præstere legitimation, er der ikke noget at gøre ved. Der er heller ikke mange muligheder for at afbøde de økonomiske og statsfinansielle virkninger af den generelle frigivelse, idet der ikke kan være tale om at forringe stillingen for de opsparingspligtige. Det skal være hævet over enhver tvivl, at de rettigheder, der er skabt for den enkelte borger som led i de stabiliseringsforanstaltninger, som det gennem årene har været nødvendigt at gennemføre, er uantastelige. De skal heller ikke kunne modificeres gennem ny lovgivning.

Det foreliggende forslag indeholder da heller ikke noget forsøg på at forringe stillingen for indehaverne af den bundne opsparing. Enhver indehaver af et opsparingsbevis vil få det indfriet tillige med påløbne renter ved udgangen af 1959 i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov nr. 266 af 14. juni 1951.

Forslaget tager derimod sigte på at åbne adgang for indehavere af opsparingsbeviser til at foretage en konvertering til andre statspapirer, hvis de finder konverteringstilbuddet fordelagtigt."

Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse, omend der fra oppositionens side toges forbehold over for flere af dets enkeltheder.

I det folketingsudvalg, der fik sagen til behandling, enedes man om at indstille lovforslaget til vedtagelse med den foran nævnte realitetsændring i § 4, stk. 1, hvortil (ved 3. behandling) kom en redaktionel ændring i samme paragrafs stk. 2. Desuden gav finansministeren tilsagn om, at der ved konverteringen ville blive søgt åbnet adgang for personer, der ikke ønskede at modtage præmieobligationer, til i stedet for et antal præmieobligationer at modtage almindelige obligationer for 500 kr. mod kontant at indbetale forskellen mellem opsparingsbevisets pålydende og det nærmeste højere med 500 delelige kronebeløb.

Herom udtalte ministeren videre ved 2. behandling:

"Af praktiske og kontrolmæssige grunde vil det ikke være muligt straks at give publikum adgang til denne ombytning. Det vil være nødvendigt at trykke nye blanketter o. lign., og derfor må konverteringen i den første tid ske i overensstemmelse med det oprindelige forslag, men derefter vil den nævnte adgang blive givet. Skulle folk imidlertid ønske at få de nye statsobligationer, kan de sælge deres
præmieobligationer og købe almindelige obligationer for dem; det kan finde sted allerede fra den 1. december."

I den ændrede affattelse vedtoges lovforslaget enstemmigt.