Loven, der gennemførtes i forbindelse med lov nr. 100 af 25. marts 1959 om ændring i lov om sygehusvæsenet m. v. (se nærmest foregående sag), har følgende indhold:
§ 1. I lov nr. 65 af 7. marts 1952 om statsstøtte til behandling og pleje af tuberkuløse m. m. foretages følgende ændringer:
Til § 3.
Som nyt stk. 4 indsættes:
„Statstilskud i henhold til stk. 2 til behandling og pleje af patienter på kommunale tuberkulosesanatorier og -hospitaler samt statstilskud i henhold til stk. 3 til ambulant pneumothoraxbehandling på disse institutioner udbetales kun med det beløb, hvormed tilskuddet i tilskudsåret overstiger det for samme år beregnede tilskud pr. sygedag eller tilskud til ambulant behandling i henhold til § 8 i lov nr. 71 af 27. februar 1946 om sygehusvæsenet med senere ændringer."
Stk. 4 ændres til stk. 5.
Til § 4.
Stk. 3, 1. og 2. punktum, affattes således:
„Dersom en patient, der omfattes af § 3, stk. 1, indlægges eller behandles ambulant på et statsanerkendt tuberkulosehospital eller -sanatorium, som drives af en amts- eller købstadkommune (eller Københavns kommune), i hvilken patienten ikke har fast ophold, kan der kræves en tillægsbetaling efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren."
§ 2. Denne lov træder i kraft den 1. april 1959.
Som motivering for indsættelsen af det nye stk. 4 i tuberkulosestøttelovens § 3 anførte indenrigsministeren ved fremsættelsen:
"Statstilskuddet til kommunernes udgifter til tuberkulosepatienter har hidtil været ydet i henhold til den særlige tuberkulosestøttelov med et beløb af 16 kr. 50 øre pr. sygedag. Da sygehustilskuddet nu fastsættes til 60 pct. af samtlige kommuners sygehusudgifter, er det af tekniske grunde nødvendigt at medtage tilskud til disse sygedage i sygeloven, således at der efter tuberkulosestøtteloven kun ydes differencen mellem den nævnte tilskudssats på 16 kr. 50 øre pr. sygedag og tilskuddet pr. sygedag efter sygehusloven, der vil blive 3-4 kr. lavere."
Om baggrunden for den ændrede affattelse af tuberkulosestøttelovens § 4, stk. 3, 1. og 2. punktum, oplystes følgende i de bemærkninger, der ledsagede lovforslaget ved fremsættelsen:
„Ifølge tuberkulosestøttelovens § 4, stk. 3, kan statsanerkendte, kommunale tuberkulosehospitaler og -sanatorier afkræve patienter, der ikke har ophold i vedkommende kommune, en tillægsbetaling, der ikke må overstige summen af betalingstakst og statstilskud, d. v. s. for tiden 1 kr. 50 øre + 16 kr. 50 øre = 18 kr. pr. sygedag. Ved indlæggelse kan den samlede betaling i forbindelse med statstilskuddet derhos ikke overstige institutionens (afdelingens) gennemsnitlige sygedagsudgift i det senest afsluttede regnskabsår, bortset fra forrentning og afskrivning. Tillægsbetalingen udredes normalt af den amts- eller købstadkommune (eller Københavns kommune), hvor patienten har hjemsted. Da statstilskuddet i henhold til tuberkulosestøtteloven efter forslaget vil blive væsentlig mindre end 16 kr. 50 øre, og tillægsbetalingen derfor for lille, foreslås det, at indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte tillægsbetalingens størrelse. Det er hensigten foreløbig at bevare den nugældende tillægsbetaling på 18 kr., men såfremt sygedagsudgifterne på tuberkulosehospitaler og -sanatorier skulle stige væsentligt, vil spørgsmålet om at forhøje tillægsbetalingen blive taget op til overvejelse."
Af den af udvalget afgivne betænkning fremgik det, at udvalget fra Københavns magistrat havde modtaget en henvendelse, hvori magistraten henstillede, at man tog tuberkulosestøttelovens tilskudssatser op til overvejelse med henblik på en forhøjelse af disse, forinden en fastlåsning fandt sted. I denne anledning udtalte udvalget:
„Udvalget har anset det for rimeligt, at der foretages en vis mindre forhøjelse af satserne for det omhandlede tilskud, og har haft samråd med indenrigsministeren om spørgsmålet. Indenrigsministeren har givet tilsagn om, at han i henhold til tuberkulosestøttelovens § 3, stk. 4, over for finansudvalget vil rejse spørgsmålet om forhøjelse af den nævnte tilskudssats med 2 kr. pr. sygedag."
I øvrigt indstillede udvalget enstemmigt lovforslaget til vedtagelse uændret.
Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt.