Ved loven bemyndiges finansministeren til at optage statslån i udlandet til et samlet beløb af indtil 200 mill. kr. i udenlandsk valuta.
Som begrundelse for lovforslaget anførte finansministeren ved fremsættelsen:
„Da jeg i begyndelsen af december i fjor fremsatte et lignende lovforslag om optagelse af statslån i udlandet, gjorde jeg rede for, hvorfor tilførsel af udenlandsk kapital må anses for særlig vigtig for Danmarks økonomiske udvikling, da vi står over for nødvendigheden af at gennemføre meget store investeringer. Jeg fremhævede, at lånoptagelsen i Den internationale Bank og på markedet i New York måtte ses på denne baggrund og ikke tages som udtryk for et umiddelbart behov for styrkelse af den valutariske likviditet.
Det lovforslag, som jeg i dag fremsætter, har samme almindelige motivering som det forslag, der i december vandt det høje tings tilslutning. I bemærkningerne til lovforslaget er der ret detaljeret redegjort for, hvorledes der i de nærmest kommende år vil ske ganske betydelige kapitalbetalinger til udlandet i forbindelse med afdrag på den ordinære udenlandske gæld, afdrag på gæld, som var oparbejdet over for den nu ophævede Europæiske Betalingsunion samt indbetalinger til Den internationale Valutafond og til Den europæiske Fond. De to sidstnævnte kapitalbetalinger vil ikke medføre nogen absolut svækkelse af vor valutariske likviditet, idet vi har mulighed for i givet fald igen at trække disse beløb, men i første omgang er der også her tale om betalinger i udenlandsk valuta, som skal finde sted, og som vil formindske valutabeholdningen.
Idet jeg i øvrigt om enkeltheder i disse betalingsforpligtelser tillader mig at henvise til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg blot fremhæve to forhold, som regeringen tillægger vægt i denne sammenhæng.
Der er som bekendt sket en betydelig og glædelig vækst i valutareserven gennem det sidste halvandet år. Men for det første er den valutareserve, vi nu har, selv om den vel er større end nogen sinde tidligere, ikke særlig stor, hverken målt med Danmarks udenrigsomsætning på 11 milliarder kr. om året hver vej eller i sammenligning med andre lande. Bl. a. af denne grund finder regeringen det — og det er det andet forhold, jeg vil fremdrage — vigtigt at reservere valutareserven til anvendelse som stødpude over for en konjunkturudvikling, som går os imod — og en sådan oplever vi jo nok før eller senere. Det må anses for rimeligt med den valutariske stilling, vi har opnået, at søge at undgå samme kraftige forbrugs- og investeringsbegrænsende foranstaltninger, som vi tidligere har måttet gribe til, når valutastillingen blev forringet med nogle hundrede millioner kroner. Det har vi nu en vis chance for at kunne, men ikke hvis vi bruger betydelige dele af valutareserven til at nedbringe den udenlandske gæld i samme tempo som i den foregående periode.
Med henblik på at undgå det forekommer det rimeligt at optage nye lån i et vist omfang, og i hvert fald skulle dette ikke være betænkeligt, så længe der ikke herved sker en kraftig forøgelse af den udenlandske gæld, idet den udenlandske statsgæld er meget beskeden både sammenlignet med tiden før krigen og med andre lande.
Når jeg fremsætter lovforslaget på indeværende tidspunkt, er det, fordi finansministeriet har modtaget et tilbud fra et schweizisk bankkonsortium om at emittere et dansk statslån på det schweiziske kapitalmarked. Dette tilbud ønsker jeg gerne at fortsætte forhandlingerne om med henblik på snarlig afslutning af en låneaftale.
Jeg vil i denne forbindelse gerne oplyse, at lånetilbuddet ikke er på 200 mill. kr., men at det dels vil være en fordel under forhandlingerne ikke at være bundet af en for lille bemyndigelsesramme, dels — og især — kan være af betydning for eventuelle forhandlinger til anden side, at der er mulighed for optagelse af andre lån."
Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra regeringspartierne, mens de øvrige partier stillede sig mer eller mindre reserverede over for det, også efter at der i finansudvalget havde været samråd med finansministeren om sagen.
Thorkil Kristensen (V) karakteriserede ved 2. behandling stillingen således, at „for det første vil optagelsen af dette lån kunne påføre Danmark et ret betydeligt rentetab i en ret lang tid, og for det andet er der en betydelig mulighed for, at dette låns optagelse indirekte kan bidrage til en yderligere forøgelse af den meget store pengerigelighed i landet og derved i virkeligheden blive til økonomisk skade for landet i stedet for til fordel for det, hvilket jo skulle være hensigten med det." Venstre ville derfor stemme imod lovforslaget. Poul Claussen (KF) gav på sit partis vegne udtryk for tilsvarende betænkeligheder; han mente, at man indtil videre måtte kunne klare sig igennem uden ny lånstiftelse i udlandet, hvis der førtes en fornuftig økonomisk politik. Alfred Jensen (DK) tog ligeledes afstand fra lovforslaget. Hvad det drejede sig om, var efter hans opfattelse at få landets økonomiske fremtid sikret ved en hensigtsmæssig udenrigs- og handelspolitik. Aksel Larsen (SF) havde ved 1. behandling gjort gældende, at han måtte vide mere om regeringens økonomiske planer samt om hensigterne med lånene og lånevilkårene, før han kunne tage stilling til lovforslaget.
Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med 82 stemmer mod 62.