Forslaget til nærværende lov svarede — bortset fra ikrafttrædelsesdatoen og den hermed sammenhængende bestemmelse om lovens revision — ganske til et i folketingsåret 1957-58 fremsat lovforslag, som ikke blev færdigbehandlet (årbog 1957-58, side 507).

I lovforslagets bemærkninger anføres bl. a.:

„Det udvalg, der i november 1956 blev nedsat af regeringen med den opgave at undersøge problemerne i forbindelse med indførelse af en enkepensionsordning, har efter fremsættelsen af det nævnte lovforslag afgivet sin betænkning. Udvalget foreslår ikke i denne betænkning nogen udvidelse af den kreds af personer, der bør have adgang til pension. Udvalget understreger i betænkningen nødvendigheden af, at der bør gives enligblevne kvinder udvidet adgang til at få personlig rådgivning, og fremhæver i øvrigt, at det både for den enkelte kvinde selv og for samfundet som helhed må anses for ønskeligt, at hun kommer ud i erhvervslivet."

Om baggrunden for lovforslaget og om dets indhold henvises i øvrigt til det nævnte sted i årbogen for 1957-58.

Lovforslagets gennemførelse nødvendiggjorde de ovenfor under nr. 67 og 78 omtalte ændringer i folkeforsikringsloven og forsorgsloven.

Under behandlingen i folketinget ændredes lovforslagets 8 4 i overensstemmelse med et af socialministeren stillet og af udvalget tiltrådt ændringsforslag, således at reglerne om fradrag i enkepensionen og de nærmere regler for indtægtsberegningen, der skal danne grundlag for enkepensionen, kom til at svare til bestemmelserne i folkeforsikringslovens § 41, for så vidt angår folkepension.

Herefter er ifølge § 4, stk. 1, retten til at oppebære pension med det i § 3, stk. 1, angivne beløb betinget af, at vedkommendes årlige indtægt, beregnet efter reglerne i stk. 3, ikke overstiger følgende beløb, jfr. dog § 13 (om pristalsregulering) :

I København, Frederiksberg og Gentofte m. fl. kommuner ..... 1 800 kr.

I købstæder, Marstal samt i flækker og bymæssige bebyggelser på landet med over 1 500 indbyggere ..... 1 700 kr.

I det øvrige land .............................. 1 500 kr.

I stedet for det oprindelige stk. 2 indsattes:

„For hver 100 kr., indtægten overstiger de i stk. 1 omhandlede fradragsfri beløb, fradrages 60 kr. i pensionens grundbeløb. Overstiger indtægten 140 pct. af de nævnte fradragsfri beløb, fradrages 72 kr. i pensionens grundbeløb for hver 100 kr., indtægten overstiger de nævnte 140 pct. Overstiger indtægten 180 pct. af de nævnte fradragsfri beløb, fradrages 84 kr. i pensionens grundbeløb for hver 100 kr., indtægten overstiger de nævnte 180 pct. Overstiger indtægten 220 pct. af de nævnte fradragsfri beløb, fradrages 96 kr. i pensionens grundbeløb for hver 100 kr., indtægten overstiger de nævnte 220 pct. Pensionen bortfalder, når den ville blive mindre end 1/6 af det i § 3, stk. 1, nævnte grundbeløb.

Efter beregningen af de indtægtsbeløb, ved hvilke fradraget for indtægter ud over de fradragsfri beløb forhøjes, vil disse beløb være at afrunde opad til nærmeste med 100 delelige tal i kroner."

I de i stk. 3 indeholdte regler om indtægtsberegningen er der i forhold til den oprindelige affattelse kun sket den ændring, at der som et nyt punkt er indføjet følgende:

„Ved beregningen af pensionen ses der bort fra indtægter — bortset fra formueindtægt — svarende til 1/3 af det i stk. 1 nævnte fradragsfri beløb."

Endelig er der som et nyt stk. 5 indsat følgende bestemmelse:

„Såfremt en kvinde, der oppebærer pension i henhold til nærværende lovs § 1, i anledning af ægtefællens død har fået tilkendt (tillagt) erstatning i henhold til ulykkesforsikringsloven eller anden lov, dansk eller fremmed, fradrages i enkepensionen 20 pct. af det beløb, hvormed ulykkesforsikringsrenten eller, hvis erstatningen er kapitaliseret, den livrente, der i statsanstalten for livsforsikring er eller kunne være indkøbt for kapitalbeløbet på det tidspunkt, da det blev udredet, overstiger 2/3 af det i stk. 1 nævnte fradragsfri beløb. Såfremt en tilstået erstatning måtte være forbrugt helt eller delvis før denne lovs ikrafttræden, kan kommunalbestyrelsen efter omstændighederne undlade at bringe foranstående regel om yderligere fradrag til anvendelse. Hvis en pensionist trods opfordring fra kommunalbestyrelsen ikke selv gør et hende i anledning af ægtefællens død tilkommende erstatningskrav gældende, er kommunalbestyrelsen berettiget til på pensionistens vegne at gøre kravet gældende mod den erstatningspligtige og derefter lade den erstatning, som måtte blive ydet, komme til fradrag i pensionen efter foranstående regler."

Loven trådte i kraft den 1. april 1959 og kommer også til anvendelse for kvinder, der er blevet enker før lovens ikrafttræden. Den optages til revision i folketingsåret 1962-63.

Lovforslaget mødte i folketinget sympati hos alle ordførere. Det fremhævedes, at enkerne og enlige kvinder med visse undtagelser bedst kunne hjælpes ved at skaffe dem hjælp til en uddannelse og derigennem skabe mulighed for deres deltagelse i erhvervslivet.

Der var endvidere enighed om, at mange af de kvinder, lovforslaget tog sigte på at hjælpe, ikke forstod at udnytte de forhåndenværende muligheder for støtte, og at der derfor måtte tillægges spørgsmålet om rådgivning og oplysning overordentlig stor betydning.

Bestemmelsen i § 1, stk. 1, gav ikke anledning til drøftelser.

Herefter tilkommer ret til pension efter lovens bestemmelser:

1) en kvinde, der bliver enke efter det fyldte 55. år,

2) en kvinde, der bliver enke efter det fyldte 45. år, og som ved ægtefællens død havde forsørgelsespligt over for — og bidrog til forsøgelse af — 2 eller flere børn under 18 år, så længe hun har forsørgelsespligt over for — og bidrager til forsørgelse af — 1 barn under 18 år,

3) en enke, der ved det fyldte 55. år modtager løbende underholdshjælp efter § 15, stk. 1 eller stk. 3, og som har — eller har haft, jfr. § 15, stk. 3, 3. punktum — forsørgelsespligt over for et eller flere børn under 18 år.

Derimod var der ikke enighed om affattelsen af bestemmelsen i § 1, stk. 2, hvorefter enker og andre enlige kvinder undtagelsesvis får adgang til at opnå pension fra det fyldte 50. år ved særlig dispensation efter samme regler, som i folkeforsikringsloven er fastsat med hensyn til adgang til folkepension for personer, der ikke opfylder de sædvanlige aldersbetingelser.

Herom stillede udvalgets mindretal (venstres og det konservative folkepartis medlemmer) i betænkningen et ændringsforslag, som gik ud på at afgrænse begrebet „andre enlige kvinder" til separerede og fraskilte kvinder, som ved separationen eller skilsmissen har fået tillagt underholdsbidrag, og hvis ægtefælle, henholdsvis tidligere ægtefælle, er afgået ved døden. Det tilsigtedes hermed at understrege lovens karakter af en lov for enker og ligestillede.

Flertallet fandt, at den af mindretallet foreslåede ændring trak en for skarp grænse for anvendelsen af dispensationsbestemmelserne i § 1, stk. 2. Begrænsningerne i nævnte stykke indebar efter flertallets og ministerens opfattelse, at pension kun undtagelsesvis kunne ydes til andre enlige kvinder end enker.

Ved 2. behandling forkastedes mindretallets ændringsforslag, mens ministerens ovenfor omtalte ændringsforslag vedtoges uden afstemning.

Uden for betænkningen forelå fra kommunistisk side en række mere vidtgående ændringsforslag, som kommenteredes udførligt af partiets ordfører (Ragnhild Andersen), der fandt lovforslaget ganske utilstrækkeligt. De forkastedes med alle øvrige partiers stemmer mod kommunisternes.

Ved 3. behandling vedtoges lovforslaget med en yderligere ændring af mindre væsentlig betydning enstemmigt med 126 stemmer.