I loven bestemmes:

Til udbygning og ombygning af institutionen Lillemosegård med Gammelmosehus stilles i finansårene 1959-60—1962-63 inklusive et beløb af indtil 25 mill. kr. til rådighed for Østifternes Ándssvageanstalt som lån af statskassen.

Som begrundelse herfor anførte socialministeren ved lovforslagets fremsættelse:

„Baggrunden for dette lovforslag er pladsmangelen under åndssvageforsorgen, som jeg ikke vil betænke mig på at kalde katastrofal. Ándssvageudvalget, der afgav sin betænkning i september 1958, havde bl. a. fået til opgave at fremkomme med forslag til forbedring af pladsforholdene, og udvalget har i samarbejde med sundhedsstyrelsen gennemgået samtlige institutioner rum for rum. Resultatet blev, at der kunne konstateres en faktisk overbelægning på ca. 1 500...

Ud over denne overbelægning har forsorgen i dag ventelister på mellem 650 og 700 patienter. Pladsmangelen er herefter på
2 100-2 200, men hertil må lægges et antal pladser i private, leder- ejede institutioner, således at man ved opstilling af et byggeprogram må regne med, at der i de nærmeste år må tilvejebringes midler til fremskaffelse af ca. 3 000 pladser. En del af disse pladser opnås ved ombygning af bestående institutioner, ved overtagelse af private institutioner og ikke mindst ved muligheden for overtagelse af tuberkulosesanatorier, der som følge af en glædelig udvikling i dag står delvis tomme....

Ándssvageudvalget har opstillet et byggeprogram på i alt ca. 150 mill. kr., hvoraf de ca. 130 mill. kr. vedrører de institutioner, vi hidtil har kaldt åndssvageanstalter, medens de 20 mill. kr. er et foreløbigt byggeprogram for den eksterne forsorg.

Det mest omfattende arbejde i dette byggeprogram er en modernisering og en udvidelse af Lillemosegård med Gammelmosehus. Herved vil der blive skabt ca. 400 nye pladser og forsvarlige forhold for de ca. 225 patienter, som for tiden bor på disse institutioner.

Lillemosegårds og Gammelmosehus' bygningsmæssige forhold har gennem flere år været udsat for en berettiget offentlig kritik. Forholdene derude er i øvrigt så kendt af dette høje tings medlemmer, idet både finansudvalget og det i henhold til grundlovens § 71, stk. 7, nedsatte tilsyn har aflagt besøg på stedet, at jeg ikke behøver at give en nærmere beskrivelse heraf.

Bestyrelsen for Østifternes Åndssvageanstalt har allerede for flere år siden forberedt en forbedring af disse forhold, og på grundlag af en i årene 1953-55 udarbejdet foreløbig dispositionsplan blev der i efteråret 1957 stillet et projekteringsbeløb på ca. 181 000 kr. til rådighed for bestyrelsen. Man sigtede dengang på at udvide institutionen, så der kunne skabes forsvarlige pladsforhold til ca. 600 patienter, og man anslog udgiften hertil til at ville blive ca. 15 mill. kr. Efter at denne dispositionsplan var udarbejdet, blev den omtalte pladsundersøgelse foretaget, og i forbindelse hermed blev spørgsmålet om bygningsstandarden m. v. på åndssvageinstitutionerne behandlet i åndssvageudvalget, og dette medførte, at de oprindelige planer helt måtte omarbejdes, således at det projekt, der ligger til grund for lovforslaget, regner med en udgift på ca. 25 mill. kr.

Forslaget regner med en bygningsstandard, som stort set svarer til den standard, som lægges til grund ved sindssygevæsenets udbygning. Man må her erindre, at åndssvageinstitutioner er mindre hospitalsprægede end de egentlige sindssygehospitaler, og derfor er udgiften ved det foreslåede byggeri også mindre end de forventede udgifter ved nye sindssygehospitaler. Man regner med en gennemsnitsudgift på 35 000 kr. pr. plads, medens udgiften ved oprettelse af psykiatriske hospitaler, hvorom der ligeledes for tiden foreligger lovforslag til behandling her i tinget, er kalkuleret til 60 000-70 000 kr. pr. plads. Udgiften til opførelse af plejehjem under sindssygevæsenet, som til en vis grad kan anvendes som sammenligningsgrundlag, andrager formentlig mellem 35 000-45 000 kr. pr. plads.

Jeg vil dog gerne nævne, at der i det fremsatte lovforslag også indgår projekt om opførelse af et børnehospital til mere end 300 børn, hvoraf et flertal må forventes at blive et ret dårligt klientel. Denne del af institutionen må derfor i et vist omfang få hospitalspræg, og i samme omfang som åndssvageforsorgen får mulighed for egentlig behandling af patienter, må kravene til hospitalsmæssige indretninger blive større. Ved den nærmere projektering — der foreligger kun skitseprojekt til børnehospitalet — må man være opmærksom på behovet for specialapparatur og lignende, som kan medføre fordyrelser, men det er dog mit indtryk, at den anslåede udgift stort set vil kunne holde.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, er der tale om at etablere et plejehjem til 308 voksne patienter og en børneinstitution, som benævnes Børnehospitalet i Vangede, til i alt 372 børn, hvoraf et vist antal dog kun skal søge hospitalet eksternt, d. v. s. at der bliver et antal daghospitalspladser til rådighed....

Plejehjemmet for de 308 voskne patienter er foreslået bygget med relativt små afdelinger, som søges indrettet med et hjemligt og hyggeligt præg. De bedst udrustede af patienterne kommer til at bo i afdelinger med plads til i alt 16-17 i hver, og disse afdelinger placeres i en slags rækkehusbyggeri omkring en grønning. Man har i det hele tilsigtet at gøre byggeriet så lidt institutionspræget som muligt. Det samme gælder for børnehospitalet, der også består af mange små afdelinger eller hjem i et stort grønt område.

Det er vist ganske enestående, at man i en storby har et areal af denne karakter til rådighed for en institution af denne art. Ved planernes gennemførelse vil man kunne skabe den institution for åndssvage, som Storkøbenhavn må have krav på."

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra alle sider. Det henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning udtaler:

„Udvalget lægger vægt på, at der i videst muligt omfang gennemføres undervisning og oplæring på institutionerne, og at der til dette formål indrettes egnede lokaler. Især har taleundervisningen været fremdraget i den forbindelse. Socialministeren har tiltrådt disse synspunkter.

Da lovforslaget støtter sig til et skitseprojekt, hvis enkeltheder ikke er afklaret, opfordrer udvalget socialministeren til fornyet og kritisk gennemgang af de foreliggende projekter med mulige besparelser for øje, eventuelt ved at afsvække institutionernes hospitalspræg."

Udvalget indstillede lovforslaget til vedtagelse med en ændring, som var af formel karakter.

Med denne ændring vedtoges lovforslaget enstemmigt.