Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
Folketinget beslutter at opfordre regeringen til at lade udarbejde og i folketinget fremsætte forslag til en sygelønsordning, der omfatter alle lønarbejdere og har følgende formål:
1. At sikre enhver lønmodtager løn under sygdom uanset arbejdsplads og uanset, om den pågældende er arbejdsløs eller konfliktramt ved sygdommens indtræden.
2. At sikre, at sygeløn ydes fra første sygedag.
3. At fastsætte den daglige sygeløn til mindst samme beløb, som i henhold til lov om ulykkesforsikring er fastsat som maksimum for dagpengehjælp.
Ingen, der modtager anden pengehjælp eller løn i sygeperioden, skal dog kunne oppebære mere end gennemsnitsfortjenesten i vedkommende fag.
Hidtil gældende sygelønsordninger må ikke forringes.
4. At fastsætte, at de med ordningen forbundne omkostninger bæres af arbejdsgiverne.
Et tilsvarende forslag fremsattes i den foregående folketingssamling af de samme forslagsstillere. Det overgik efter 1. behandling til 2. (sidste) behandling, men uden at blive færdigbehandlet (årbog 1958-59, side 569).
Forslaget fremsattes på forslagsstillernes vegne af Ragnhild Andersen (DK), der anbefalede det til vedtagelse.
Socialministeren kom ved 1. behandling ikke nærmere ind på forslaget, om hvilket han udtalte:
„Det vil være almindelig kendt, at sygeforsikringskommissionen af 1954 i sin nylig afgivne betænkning har stillet forslag på bl. a. dette område. For tiden overvejer regeringen sin stilling hertil, og jeg venter i nær fremtid for folketinget at kunne fremsætte et lovforslag om dette og andre spørgsmål, der berøres af betænkningen.
Selv om jeg deler ønsket om at sikre sygeløn til de lønarbejdere, der ikke omfattes af de eksisterende sygelønsordninger, og ønsket om i det hele taget at dække hullerne i disse ordninger, må jeg henstille, at forslaget trækkes tilbage, idet hele dette problemkompleks rummer så mange tekniske vanskeligheder, at en isoleret behandling og beslutning efter det angivne ville give et forkert arbejdsgrundlag."
Efter at ordføreren havde repliceret, vedtoges det — ved en på begæring af Mørk (S) foretaget afstemning — med 126 stemmer mod 6 (DK og SF) at nægte forslaget overgang til 2. (sidste) behandling. Det var dermed bortfaldet.