Forslaget til folketingsbeslutning gik ud på følgende:

Folketinget opfordrer regeringen til at udarbejde forslag til ændringer i de gældende skattelove efter følgende retningslinjer:

I. Om opsparing og forudbetaling af skat m. v.

De gældende fradrag, som skatteyderne kan foretage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst - herunder retten til fradrag for erlagte, forfaldne personlige skatter til stat, kommune og kirke - bevares med følgende ændringer:

a) Retten til fradrag for betalte skatter udvides til også at gælde forudbetalte, pålignede, men endnu ikke forfaldne skatter. Den gældende lov om lempelse i beskatningen af merindtægt bortfalder.

b) Fradraget i loven af 28. maj 1958 om beskatningen af renteforsikringer m. v. for udgifter til syge- og livsforsikring m. v. samt for indskud på kapitalbindingskonti og lignende ordninger forhøjes til 1.500 kr. for såvel forsørgere som andre skatteydere. De på indskudskonti indsatte beløb skal som hidtil være spærret i 5 år, men kan dog frigives forinden, såfremt det dokumenteres, at beløbet skal bruges i forbindelse med

1) etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed,

2) erhvervelse af egen bolig,

3) indskud i lejlighed,

4) køb af andelsbevis i lejlighed,

5) bosætning ved ægteskabs indgåelse,

6) faglig uddannelse, studieformål o. lign.

Der skal endvidere være adgang til inden 5 års periodens udløb at anvende spærrede midler til køb af aktier og obligationer o. lign., men over de anskaffede værdipapirer kan der ikke disponeres før den omtalte 5 års periodes udløb.

c) I en periode af 5 år efter at have etableret sig i selvstændig bedrift kan en skatteyder skattefrit afdrage indtil 1.500 kr. årlig på den ved etableringen stiftede gæld.

II. Om fradrag efter forsørgerrforhold og børnefradmg m. v. a)

Da et beløb svarende til eksistensminimet ikke bør beskattes, er 5 000 kr. af forsørgeres og 2 500 kr. af andre skatteyderes skattepligtige indkomst fritaget for skat. Fradraget er indarbejdet i den under afsnit III foreslåede skala, således at beløb af de nævnte størrelser går fri for skat.

b) For børn under 18 år, som skatteyderen er sambeskattet med, ydes der et fradrag i den skattepligtige indkomst på 1 000 kr. for det første og 1 250 kr. for hvert efterfølgende barn.

c) Det nugældende fradrag i ligningslovens § 23 i forbindelse med hustrus indkomst ved selvstændig virksomhed eller ved arbejde for fremmede bortfalder.

d) For børn, adoptiv- og plejebørn, der er fyldt 18 år og ramt af kronisk sygdom, invaliditet eller lignende, og for andre personer, såsom den skattepligtiges eller dennes hustrus forældre eller søskende, kan fradrages 1 000 kr., såfremt den pågældende bor hos den skattepligtige og i det væsentlige forsørges af denne.

III. Om indkomstskattens beregning.

1) Efter at den selvangivne indkomst er reduceret med de i afsnit II nævnte fradrag, beregnes indkomstskatten til staten efter nedenstående skala.

Forinden skatten beregnes for sambeskattede ægtefæller, deles den således fremkomne indkomst — hvad enten den er tjent af den ene af ægtefællerne eller begge i forening — i to lige store dele. Skatten beregnes for hver halvdel af indkomsten, hvorefter de fremkomne skattebeløb sammenlægges (delingssystemet).

Enlige skatteydere, der har forsørgerpligt over for børn, beskattes efter samme princip som ægtefæller (delingssystemet).

For andre skatteydere — ikke-forsørgere — reduceres den skattepligtige indkomst med 20 pct., dog højst 5 000 kr., inden skatten beregnes.

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1959-60, side 558]

2) For skattepligtige, der er berettiget til børnefradrag, og hvis indkomst, beregnet som nedenfor anført, ikke overstiger nedennævnte grænser, foretages reduktion i den beregnede skat. Hvis reduktionsbeløbet overstiger skattetilsvaret, udbetales det overskydende beløb kontant.

Reduktionsbeløbet bestemmes af den skattepligtige indkomsts størrelse, efter at denne er formindsket med børnefradrag, men inden den for forsørgere fastsatte deling af indkomsten sker. Skattereduktionen for børn ydes da med følgende beløb, idet områderne A, B og C svarer til de i den gældende ligningslov fastsatte:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1959-60, side 558]

For skatteydere med indkomster — beregnet som foran anført — under 6 000 kr. ydes reduktion for hvert barn. Er skatteyderens indkomst mellem 6.000 og 8.999 kr., ydes reduktion for hvert barn ud over det første, og for indkomster mellem
9.000 og 11.999 kr. ydes reduktion for hvert barn ud over to børn. Er indkomsten 12.000 kr. eller derover, bortfalder reduktionen.

IV. Om ophævelse af ungdomsslcatten.

Loven af 7. juni 1958 om en tillægsskat på unge ikke-forsørgere, der ikke præsterer indskud på særlige opsparingskonti, ophæves.

V. Om beskatning ved overgang til pensionsindtægt m. v.

Der udarbejdes regler, hvorefter skatteydere, der på grund af alder opgiver stilling eller erhverv, beskattes på basis af deres fremtidige indkomst i det tidsrum, der hengår, indtil de efter de sædvalige regler bliver skatteansat af deres pensions- eller lignende indkomst.

VI. Om nedsættelse af formueskatten.

Formueskatten udskrives efter nedenstående skala:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1959-60, side 559]

VII. Om ejendomsskatterne til staten.

De på fast ejendom hvilende grund- og bygningsskatter til staten ophæves.

Hensigten med forslaget var ifølge de bemærkninger, der ledsagede det:

1) at dæmpe den stadige vækst i statens udskrivning af direkte skatter, således at borgerne får større rådighed over deres egne indkomster, og i forbindelse hermed:

2) at gennemføre en reform for udskrivningen af direkte skatter til staten, hvorved a) øget arbejdslyst og større initiativ fremmes gennem overgang fra progressiv til proportional beskatning for det store flertal af landets skatteydere, b) det nuværende uforholdsmæssigt høje skatteniveau, navnlig for mellemindkomsterne, nedsættes, c) sambeskatningens uheldigste virkninger fjernes og d) et bredt grundlag for befolkningens opsparing tilvejebringes.

Forslaget fremsattes på forslagsstillernes vegne af Poul Møller (KF), der bl. a. udtalte:

„Statsindtægten vil, hvis vore forslag gennemføres, falde med i alt 661,5 mill. kr. i forhold til en uændret skatteudskrivning for finansåret 1960-61, eller med et beløb, der stort set svarer til den forventede indkomststigning. Heraf falder ca. 515 mill. kr. på indkomst- og formuebeskatningen og 96,5 mill. kr. på ejendomsskatterne til staten, hvortil kommer, at vi i det udvalg, der behandler beskatningen af aktieselskaber, vil søge at få selskabsskatten reduceret med et beløb på omkring 50 mill. kr. Ud over dette arbejder de to partier med en afvikling af den amtskommunale ejendomsbeskatning og en begrænsning af den sognekommunale ejendomsbeskatning. Forslag herom vil fremkomme senere."

Forslaget tilsigtede en fastlåsning af statens indtægter på det nuværende niveau. Samtidig lagde de to partier, der stod bag forslaget, „megen vægt på at anvise besparelser til delvis dækning af den foreslåede skattereduktion. Igennem de forslag, der allerede er fremsat, og igennem forslag, der vil fremkomme, vil statens udgifter til udlån, anlægsarbejder og civile udgifter blive foreslået nedsat med et beløb på 300-400 mill. kr. I denne forbindelse kan jeg oplyse, at de to partier i den nærmeste fremtid vil fremsætte forslag om ændring af de midlertidige rentelempelser og af lovgivningen om huslejetilskud.

Det har ikke blot været forslagsstillernes formål at nå frem til en reduktion af den høje beskatning. Det har tillige været vor hensigt i forbindelse med de muligheder, som den statsfinansielle situation indebærer, at søge gennemført en reform af den direkte beskatning til staten. Målet har herved været for det første at fremme arbejdslyst og initiativ ved at fjerne progressionen i statsskatten så langt som muligt. Forslaget medfører, at 90 pct. eller 1,8 millioner skatteborgere i fremtiden fritages for progressiv stats- indkomstskat. Det er samtidig lykkedes at nedsætte den faste skatteprocent til 16 pct., hvilket vil sige, at indtægter efter fradrag på 5.000 kr. for ægtepar plus de foreslåede børnefradrag og 2.500 kr. for enlige kun skal betale 16 pct. i statsskat, indtil deres indkomst overstiger progressionsgrænsen, der for ægtefæller uden børn indtræder ved en skattepligtig indkomst på 15.000 kr."

Finansministeren tog ved 1. behandling afstand fra forslaget, idet han ikke fandt den foreslåede store skattelettelse forsvarlig og savnede anvisning på, hvordan de betydelige besparelser, som forudsattes gennemført, skulle kunne opnås. Han sluttede sin stillingtagen til forslaget således:

„Jeg mener, at der som helhed tiltrænges mange supplerende oplysninger om enkeltheder i forslaget, før man kan foretage en samlet og endelig bedømmelse af det. Det er mit håb, at allerede første behandling i dag kan bidrage hertil. Mange beregninger må også foretages, således at forslagets virkninger kan foreligge klart for befolkningen, og jeg går ud fra, at forslagsstillerne deler ønsket herom. Alt i alt vil forslaget vedrørende indkomstskatten betyde en skattenedsættelse på 475 mill. kr. til ca. 1,5 million skatteydere eller i gennemsnit godt 300 kr. pr. skatteyder. For det store flertal af skatteydere — de 90 pct., som falder ind under den såkaldte proportionalskat — bliver skattelettelsen dog næppe meget over 200 kr. i gennemsnit. For den enkelte skatteyder vil virkningen ganske afhænge af de nærmere omstændigheder med hensyn til indkomst, hustruindtægt og børneantal. Hvis mange ved at se på forslagets tabeller når til større beløb, kan det kun betyde, at andre får mindre nedsættelser eller endog som nævnt skatteforhøjelser. Mere sikkert ligger det for de større indtægter på over en snes tusinde kroner. Den gennemsnitlige skattenedsættelse vil for disse skatteydere andrage et par tusinde kroner pr. skatteyder, hvortil kommer, at det vel bliver de samme skatteydere, som stort set får gavn af de foreslåede nedsættelser af formue- og selskabsskatterne, således at der snarere bliver tale om et gennemsnitligt beløb på henimod 3.000 kr. Da de fleste af disse skatteydere vel også vil drage nytte af den værdistigning på faste ejendomme, som ejendomsskatternes bortfald vil betyde, kan man jo ikke undre sig over, at de små hundredtusinde skatteydere, som tjener mest her i landet, ser med nogen tilfredshed på forslaget. Derimod er det jo et spørgsmål, hvorledes den øvrige befolkning vil bedømme den måde, hvorpå det konservative folkeparti og det liberale venstre vil løse det, som ordføreren for forslagsstillerne, det ærede medlem hr. Poul Møller, ved fremsættelsen kaldte vor tids største sociale problem."

Under den efterfølgende debat blev finansministerens synspunkter imødegået af ordførerne for de forslagsstillende partier, mens de øvrige ordførere gik imod forslaget.

Thorkil Kristensen, der lige var udtrådt af venstres folketingsgruppe, vendte sig ligeledes mod forslaget, som han hverken i teknisk henseende eller med hensyn til dets økonomiske rækkevidde kunne tiltræde. Han håbede, at regeringen kunne modstå fristelsen til at konkurrere med oppositionen om skattelettelse. Hvad der tiltrængtes, var en liberal finanspolitik. „Det er ønskeligt at få reduceret den direkte beskatning i det omfang, hvori det er muligt, når balancen i samfundet skal bevares, og derfor må det modsvares af besparelser i langt højere grad i forhold til skattelettelserne, end det her er sket. Der må være mere balance mellem besparelse og skattelettelse, sådan som jeg fremhævede det i min finanslovtale i december, og sådan som jeg forsøgte at få det gennemført, da venstre og det konservative folkeparti havde drøftelser om de samme problemer for et års tid siden. Jeg tror, det ville have været klogt at følge denne tankegang også rent politisk, fordi det altid er betænkeligt som opposition at foreslå noget, som man kan få vanskeligheder med, når man bliver regeringsparti.''

Forslaget til folketingsbeslutning henvistes efter forhandlingens slutning til behandling i et folketingsudvalg. Dette afgav ikke betænkning.