Loven svarer — bortset fra de skalaer, hvorefter skatten beregnes, og fra de nedenfor nævnte tilføjelser og ændringer — i alt væsentligt til den for skatteåret 1959-60 gældende udskrivningslov.
Af praktiske grunde har man som nyt afsnit V optaget reglerne om børnetilskud (med ændret områdeinddeling og ændrede satser) i loven, og der er derfor ikke gennemført nogen selvstændig lov herom for skatteåret 1960-61. Endvidere er de i lov nr. 78 af 21. marts 1959 indeholdte bestemmelser om lempelse af beskatningen af merindtægt for skatteåret 1960-61 optaget som stk. 3 og 4 i lovens § 2, idet man har fundet det praktisk, at disse bestemmelser, der anvendes ved skatteberegningen, findes i udskrivningsloven i stedet for i en særlig lov.
For indkomstskattens vedkommende er foretaget nogle mindre nedsættelser. Disse gennemførtes dels ved en forhøjelse af de skattefri mindstebeløb, der er indarbejdet i skalaerne, dels ved nedsættelse af beskatningsprocenterne på en række indtægtstrin. De skattefri mindstebeløb er forhøjet fra 4 500 kr. til 5 500 kr. for familieforsørgere og fra 2 500 kr. til 2 800 kr. for andre skatteydere. Da skattebeløb under 20 kr. — som hidtil — ikke skal opkræves, betyder dette, at de laveste skalaindkomster, der skal pålignes statsskat, forhøjes fra 4 650 kr. til 5 600 kr. for forsørgere og fra 2 700 kr. til 3 000 kr. for andre skatteydere. Herved vil 80 000-100 000 personer, der efter de hidtil gældende regler skulle svare indkomstskat til staten, helt blive fritaget derfor. Nedsættelsen af beskatningsprocenterne omfatter navnlig den del af skalaindkomsterne, der ligger mellem 12 000 og 18 000 kr. For familieforsørgere blev disse indtægtsdele efter de gældende regler beskattet med fra 34 til 62 pct., mens beskatningsprocenten efter den nye lov nedsættes til 32. De vedtagne lempelser vil bevirke, at skatten for de fleste indkomster nedsættes med 80-100 kr. Dog bliver der for de såkaldte „mellemindkomster" tale om noget større nedsættelser.
Også formueskatten er undergået nogle ændringer, idet man har forhøjet skattegrænsen fra 50 000 kr. til 60 000 kr. og lempet skalaen lidt til fordel for skatteydere med formuer på under 200 000 kr.
Ved beregningen af børnetilskud skal fremtidig anvendes den ændrede områdeinddeling, som blev indført i årets ligningslov med hensyn til nedslagsbeløbene for folkepensionister m. fl. (jfr. nærmest foregående sag). Samtidig har man reguleret tilskudssatserne under hensyn til ligningslovens nye børnefradragsregler.
Endelig skal nævnes, at man under lovforslagets behandling i folketinget enedes om at indrømme kommunerne opkrævningsvederlag også for de personer, der er pålignet folkepensionsbidrag uden samtidig at være pålignet statsskat. Samtidig er vederlaget for opkrævningen af statsskat m. v. af andre skatteydere end aktieselskaber nedsat fra 14 kr. til 13 kr. 50 øre pr. skatteyder eller bidragyder; men resultatet vil alligevel blive, at kommunerne opnår noget mere end hidtil.
I bemærkningerne til lovforslaget oplystes, at såfremt statsskat og børnetilskud for skatteåret 1960-61 skulle beregnes efter de for skatteåret 1959-60 gældende skalaer, måtte man antage, at den samlede udskrivning af statsskat efter fradrag af børnetilskud ville stige med 350-400 mill. kr. De foretagne ændringer i skatteskalaer og børnetilskudssatser vil antagelig medføre, at stigningen kun kommer til at andrage 100-150 mill. kr.
I overensstemmelse hermed anførte finansministeren ved lovforslagets fremsættelse, at han havde fundet det forsvarligt at foreslå en lempelse af indkomstbeskatningen på omkring 250 mill. kr., hvilket nærmere begrundedes. Videre udtalte ministeren bl. a.:
„Da statsskatteskalaen for familieforsørgere sidste år blev ændret, var der almindelig enighed om, at vi efterhånden burde gå over til at beskatte et meget stort antal skatteydere med en fast procent af den del af indkomsten, der overstiger det skattefri mindstebeløb. Det var ikke økonomisk muligt straks at gennemføre en sådan omlægning. Vi opnåede dog at få det skattefri mindstebeløb for forsørgere forhøjet til 4 500 kr. Endvidere blev skalaen ændret, således at den del af skalaindkomsten, der ligger mellem 6 000 kr. og 12 000 kr., beskattes med 24 pct.; for den del af indkomsterne, der ligger mellem 4 500 kr. og 6 000 kr., bevaredes en lavere beskatningsprocent på 15.
Den udvikling, der blev indledt sidste år, foreslås nu videreført. Efter lovforslaget skal de skattefri mindstebeløb for forsørgere forhøjes fra 4 500 kr. til 5 500 kr. Forhøjelsen af mindstebeløbet har gjort det muligt at beskatte al skalaindkomst, der ligger mellem mindstebeløbet — 5 500 kr. — og 12 000 kr., med 24 pet. Det har været overvejet at føre beskatningsprocenten på 24 noget højere op i indtægtsklasserne. Med de midler, der er til rådighed, ville man imidlertid ikke kunne føre de 24 pet. ret højt op. Derfor har man foretrukket at anvende en lidt højere beskatningsprocent på 32, som så til gengæld har kunnet anvendes på al skalaindkomst mellem 12 000 og 18 000 kr. På disse indkomsttrin er beskatningsprocenterne i øjeblikket 34, 50 og 62.
De foreslåede ændringer vil medføre, at et stort antal af de skatteydere, der har forøget deres indtægt fra 1958 til 1959, vil komme til at betale nogenlunde samme statsskat som for indeværende skatteår. Sammenligner man med den skat, der skulle have været betalt ved uforandret forlængelse af de gældende regler, bliver der tale om nedsættelser. På de fleste indkomsttrin drejer det sig om omkring 100 kr., men for de såkaldte mellemindtægter på fra 16 000 kr. og op til 40 000 kr. bliver nedsættelserne noget større — nemlig indtil 800-900 kr.
Også for ikke-forsørgere foreslås mindre ændringer i skalaen. Den vigtigste er, at det skattefri mindstebeløb foreslås forhøjet fra 2 500 kr. til 2 800 kr. I øvrigt vil den foreslåede skala for ikke- forsørgere virke på nogenlunde samme måde som forslagets skala for forsørgere; dog vil nedsættelserne i skattebeløbene gennemgående blive noget mindre end for forsørgere.
De omtalte forhøjelser af de skattefri mindstebeløb vil bevirke, at 80 000-100 000 personer vil blive helt fri for at betale statsindkomstskat."
De ændrede børnetilskudssatser var foreslået under hensyn til, at børnefradragene efter den nye ligningslov er ens i hele landet. „Navnlig i hovedstadsområdet betyder de nye regler en nedsættelse af børnefradragene. For at afbøde virkningerne heraf foreslås børnetilskuddene i hovedstadsområdet forhøjet med 20-50 kr. pr. barn. I købstæderne m. v. (område B) foreslås noget mindre forhøjelser, og i landkommunerne (område C), hvor børnefradragene gennemgående er forhøjet, foreslås de nuværende tilskud opretholdt nogenlunde uændret."
Lovforslaget underkastedes i folketinget en indgående behandling. Det udvalg, hvortil sagen henvistes, drøftede ifølge den afgivne betænkning bl. a. bestemmelserne i §§ 10 og 11 i ligningsloven (lovbekendtgørelse nr. 326 af 15. december 1959), hvorefter underholdsbidrag til børn fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst og til gengæld medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. „Udvalget er opmærksom på, at som reglerne er udformet, bliver der således ikke tale om, at bidragene beskattes mere end ét sted, og at beskatning altid sker hos den, der har beløbene til rådighed. Udvalget finder imidlertid, at selv om man tager i betragtning, at modtageren af bidragene får både børnefradrag og eventuelt børnetilskud, kan beskatningen af de — ofte ret lave — børnebidrag virke forholdsvis hårdt.
Finansministeren har i denne anledning over for udvalget udtalt, at man kunne bøde på dette forhold ved at give særlig højt børnetilskud i de tilfælde, hvor faderen eller moderen er alene med de pågældende børn. Af administrative grunde vil det imidlertid være meget vanskeligt at gennemføre en sådan ordning allerede for skatteåret 1960-61. Hertil kommer, at den særlige ydelse til enlige mødre på 100 kr. pr. halvår, som har været gældende i en årrække, nu er forlænget for et år, jfr. lov nr. 40 af 16. februar 1960. Finansministeren har udtalt, at han ved udarbejdelsen af forslaget til udskrivningslov for skatteåret 1961-62 vil overveje en mere hensigtsmæssig løsning af det rejste spørgsmål."
Udvalgets flertal (regeringspartierne) indstillede lovforslaget til vedtagelse med den ovenfor omtalte ændring af kommunernes vederlag for opkrævning af visse statsskatter.
Udvalgets øvrige medlemmer (V og KF) fandt de skattelempelser, som lovforslaget bød på, utilstrækkelige og kunne derfor ikke tiltræde det. De henviste i stedet for til de skattereformplaner, som oppositionen havde skitseret.
Fra kommunistisk side stilledes til 2. behandling nogle ændringsforslag, som gik ud på at give familieforsørgere en yderligere lettelse i beskatningen, for så vidt angår indtægter under 20 000 kr. Desuden foresloges det, at børnetilskuddene skulle udgøre 400 kr. pr. barn uden graduering og udbetales kontant til den berettigede, i reglen moderen, så at der ikke mere blev tale om at modregne beløbet i de personlige skatter.
Thorkil Kristensen (uden for partierne) gjorde under sagens behandling i folketinget gældende, „at det ikke er øjeblikket til at fremsætte forbrugsforøgende forslag, og selv om det må erkendes, at regeringens forslag er betydelig mere forsigtigt en oppositionens, er der ingen af dem, der har støtte i den økonomiske situation.
Jeg vil derfor ved tredje behandling stemme imod det foreliggende lovforslag, men ud fra en helt anden begrundelse end den, som er fremført af de ærede ordførere for oppositionen i dag. Jeg kan stemme for det ændringsforslag, der er stillet i betænkningen, men derimod ikke for dem, der er stillet af det kommunistiske parti." Efter at ændringsforslagene uden for betænkningen var forkastet ved 2. behandling og ændringsforslaget i betænkningen vedtaget, vedtoges lovforslaget ved 3. behandling med 83 stemmer mod 55 (V, KF og Thorkil Kristensen), idet 7 medlemmer (DK og de 2 grønlandske medlemmer) afholdt sig fra at stemme.