Loven har følgende indhold:

§ 1. På opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder til fremstilling af krigsmateriel, kan meddeles hemmeligt patent i overensstemmelse med nedenstående regler.

Det bestemmes ved kgl. anordning, hvad der i denne lov skal forstås ved krigsmateriel.

§ 2. Såfremt hensynet til rigets forsvar gør det påkrævet, kan handelsministeren efter anmodning fra forsvarsministeren bestemme, at patent på en opfindelse, der omfattes af § 1, når ansøgning om patent på denne er indgivet af en her i landet hjemmehørende person eller virksomhed eller af en dansk institution, skal meddeles som hemmeligt patent.

§ 3. Opfindelser, der omfattes af § 1, og som er genstand for ansøgning om patent, indgivet af en her i landet hjemmehørende person eller virksomhed eller af en dansk institution, må ikke uden forsvarsministerens tilladelse offentliggøres, røbes til andre eller i fremmed stat gøres til genstand for ansøgning om patent, brugsmønster eller anden beskyttelse. Ej heller må rettigheder i henhold til sådan ansøgning uden forsvarsministerens samtykke overføres til andre ved aftale eller retsforfølgning.

De i 1. stk. indeholdte bestemmelser gælder ikke, når der er forløbet 3 måneder fra ansøgningens indlevering, uden at der er truffet bestemmelse om, at et eventuelt patent vil være at udfærdige som hemmeligt patent, eller givet ansøgeren meddelelse om, at der ikke er truffet endelig afgørelse af spørgsmålet, hvorefter bestemmelserne i 1. stk. vil være gældende i yderligere 3 måneder.

§ 4. Bestemmelserne i §§ 2 og 3 omfatter ikke opfindelser, der, før ansøgning om patent er indgivet, er offentliggjort eller i udlandet gjort til genstand for ansøgning om almindeligt patent.

§ 5. På ansøgninger om patent, der skal meddeles som hemmeligt, finder forskrifterne i patentloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 361 af 19. december 1958, anvendelse, dog at den i lovens § 16 foreskrevne offentlige bekendtgørelse af ansøgningen og fremlæggelse af denne ikke finder sted.

§ 6. Er der truffet bestemmelse om patentets udfærdigelse som hemmeligt patent, foretages den i patentlovens § 20 foreskrevne bekendtgørelse om udfærdigelsen samt indførelsen af det i § 21 omhandlede register med betegnelsen „hemmeligt patent" uden angivelse af patentets genstand og patenthaverens og hans fuldmægtigs navn. Den i § 21, 4. stk., indeholdte bestemmelse om adgang til eftersyn af en patentsags akter finder ikke anvendelse, og trykning og offentliggørelse af patentbeskrivelsen finder indtil videre ikke sted. Afgift for patentets udstedelse og beskrivelsens trykning erlægges dog på sædvanlig måde.

§ 7. Opfindelser, der er genstand for hemmeligt patent, må ikke uden samtykke af forsvarsministeren søges patentbeskyttet i udlandet eller åbenbares for uvedkommende. Ej heller må rettigheder i henhold til sådant patent uden samtykke af forsvarsministeren overføres til andre ved aftale eller retsforfølgning.

§ 8. Når en i henhold til § 2 truffet bestemmelse ophæves, forinden patent er meddelt, viderebehandles ansøgningen efter de almindelige regler i patentloven.

Ophæves en i henhold til § 2 truffet bestemmelse efter udfærdigelsen af et hemmeligt patent, vil dette være at ændre til et almindeligt patent. Patentregisteret suppleres da med de i patentlovens § 21 ommeldte oplysninger, hvorhos der udstedes en fuldstændig bekendtgørelse om patentet, ligesom beskrivelsen af den patenterede opfindelse offentliggøres.

Når gyldigheden af et hemmeligt patent ophører, offentliggøres den til patentet hørende beskrivelse snarest muligt, medmindre forsvarsministeren træffer bestemmelse om fortsat hemmeligholdelse af opfindelsen.

§ 9. De i § 8, 1. og 2. stk., indeholdte regler finder tilsvarende anvendelse, såfremt det over for patentkommissionen dokumenteres, at opfindelsen er blevet offentliggjort således, at sagkyndige derigennem er i stand til at udøve den.

§§ 10-12 indeholder bl. a. straffebestemmelser.

§ 3, stk. 2, havde i det oprindelige lovforslag følgende affattelse:

„De i stk. 1 indeholdte bestemmelser gælder ikke, når der er forløbet 6 måneder fra ansøgningens indlevering, uden at der er truffet bestemmelse om, at et eventuelt patent vil være at udfærdige som hemmeligt patent."

Ændringen blev foretaget i folketinget på foranledning af en henvendelse fra „De danske Patenttageres Forening".

Som begrundelse for lovens bestemmelser anførte handelsministeren ved fremsættelsen af lovforslaget bl. a.:

„I tilslutning til Danmarks tiltrædelse af Den nordatlantiske Traktat blev der i januar 1950 afsluttet en overenskomst, hvorefter den amerikanske og danske regering indgik gensidig forpligtelse om at forhandle om hensigtsmæssige ordninger om benyttelsen af patenter og tekniske oplysninger. Samtidig gav overenskomsten udtryk for det ønskelige i at fremme produktionen af materiel til forsvaret ved at lette og befordre udvekslingen af patentrettigheder og tekniske oplysninger, ligesom overenskomsten anerkendte, at de private ejeres ret til patenter og tekniske oplysninger i henhold til den almindelige lovgivning fuldt ud bør respekteres og beskyttes.

Under henvisning til denne bestemmelse har den amerikanske regering over for den danske regering fremsat et forslag til en overenskomst vedrørende disse spørgsmål. Forslaget, der er optrykt som bilag A til dette lovforslag, er i overensstemmelse med de overenskomster, man fra amerikansk side nu har afsluttet med de fleste andre NATO-lande.

For at kunne tiltræde overenskomstudkastet vil det være nødvendigt at gennemføres visse nye lovregler, og der blev derfor i februar 1956 fremsat forslag til en lov om opfindelser vedrørende krigsmateriel. Lovforslaget indeholdt omfattende bestemmelser om hemmeligholdelse af opfindelser, om udfærdigelse af hemmelige patenter og om ekspropriation af patentrettigheder.

Forslaget blev henvist til udvalgsbehandling. Udvalget modtog henvendelser fra en række organisationer og enkeltpersoner og havde herefter betænkeligheder over for de vidtgående indskrænkninger i opfinderens dispositionsret, som lovforslaget indeholdt, hvorfor man var indstillet på at begrænse loven således, at den alene opfyldte de mindste krav, Danmark i henhold til overenskomsten af 27. januar 1950 med Amerikas Forenede Stater har forpligtet sig til at opfylde. Der blev derefter udarbejdet et mere begrænset forslag til en lov om hemmelige patenter, som man fra udvalgets side var indstillet på at gå ind for, men da det samtidig oplystes, at der inden for NATO arbejdedes på udarbejdelsen af en overenskomst omfattende samtlige NATO-lande angående gensidig hemmeligholdelse af opfindelser af forsvarsmæssig betydning, for hvilke der er indgivet ansøgning om patent, anså man det for rigtigst at afvente resultatet af dette arbejde, således at man ved udarbejdelsen af det endelige lovforslag kunne sikre, at dette muliggjorde tiltrædelsen også af en sådan aftale. I indeværende sommer har man inden for NATO vedtaget et udkast til en sådan gensidig aftale, og denne er tillige med en dansk oversættelse optrykt som bilag B til lovforslaget.

Det foreliggende forslag åbner mulighed for, at det, når hensynet til rigets forsvar gør det påkrævet, kan bestemmes, at patent på en opfindelse vedrørende krigsmateriel skal meddeles som hemmeligt patent, jfr. forslagets § 2.

Forslaget er udarbejdet på grundlag af det forslag, som folketingsudvalget i sin tid gik ind for, men som aldrig nåede frem i form af en udvalgsbetænkning. Forslaget indeholder således ikke ekspropriationsbestemmelser og omfatter alene opfindelser, på hvilke der søges patent. Man har haft forhandlinger med den amerikanske regering, og det har herved vist sig, at man ikke fra amerikansk side har anset det for tilstrækkeligt for at tiltræde de foreliggende overenskomster, at ordningen med hemmelige patenter alene gennemførtes som en frivillig ordning, for så vidt angik danske institutioner og her hjemmehørende personer og virksomheder, således som det var forudsat i det i sin tid i samarbejde med folketingsudvalget udarbejdede forslag."

Lovforslaget henvistes efter 1. behandling til et udvalg, der i sin enstemmige betænkning anfører:

"Udvalget har holdt 2 møder og har herunder haft samråd med handelsministeren.

Under hensyn til den begrænsning i en patentansøgers mulighed for fuld udnyttelse af opfindelsen, som lovforslaget medfører, har udvalget over for ministeren rejst spørgsmål om, hvorvidt lovforslaget burde indeholde en erstatningsbestemmelse svarende til den, der var optaget i det i folketingsåret 1955-56 fremsatte forslag til lov om opfindelser vedrørende krigsmateriel.

Af ministerens besvarelse fremgår, at reglerne i det i 1955-56 fremsatte lovforslag i vidt omfang havde karakter af en ekspropriation af opfinderens rettigheder og derfor måtte medføre bestemmelser om ydelse af fuldstændig erstatning til den, i hvis rettigheder der blev gjort indgreb, hvorimod bestemmelserne i det nu foreliggende lovforslag ikke har karakter af ekspropriation. Lige så vel som opfindelser, der vedrører krigsmateriel m. v., ville kunne undtages fra patenterbarhed efter patentlovens regler, uden at dette skulle medføre erstatningspligt over for opfinderne, vil der kunne fastsættes særlige regler for meddelelsen af patent på sådanne opfindelser, uden at dette kan medføre erstatningspligt over for opfinderen. En erstatningsbestemmelse er således ikke nødvendig af hensyn til bestemmelsen i grundlovens § 73, og det er heller ikke fundet rimeligt at optage en sådan bestemmelse i det foreliggende lovforslag. Lovforslaget omhandler kun opfindelser, på hvilke der søges patent her i landet, og medfører visse begrænsninger i ansøgerens dispositionsfrihed og visse særlige regler for det patent, der eventuelt opnås, for så vidt der træffes bestemmelse om, at dette skal meddeles som hemmeligt patent. Ansøgeren må selv tage stilling til, om han under disse omstændigheder ønsker at søge patent her i landet, men gør han det, må han gå ind under lovens bestemmelser, og det kan efter ministerens opfattelse ikke være rimeligt, at der tillægges ham noget erstatningskrav i denne anledning. De bånd, der ved loven pålægges ansøgeren, hindrer ikke hans udnyttelse af opfindelsen, og for så vidt man fra statsmagtens side ønsker helt eller delvis at overtage udnyttelsen eller at meddele særligt forbud med hensyn til udnyttelsen, forudsættes det ved lovforslaget, at der herom træffes aftale med opfinderen, idet der ikke som i det tidligere fremsatte lovforslag er åbnet mulighed for at træffe sådanne beslutninger ad administrativ vej.

Udvalget har endvidere stillet spørgsmål om rimeligheden af det i lovforslagets §§ 3 og 7 givne forbud mod uden forsvarsministerens samtykke at overføre retten til et hemmeligt patent ved aftale eller retsforfølgning.

Af ministerens besvarelse fremgår, at det nævnte forbud mod ved aftale at overføre retten til et hemmeligt patent er en konsekvens af forbuddet mod at røbe den opfindelse, på hvilken der søges patent, eller på hvilken der er meddelt hemmeligt patent.

Udelukkelsen af kreditorernes retsforfølgning i et sådan patent er en videre konsekvens heraf, idet forbuddet mod overdragelse let ville kunne omgås, hvis man som kreditor kunne gøre retsforfølgning i patentet. Det bemærkes dog i ministerens svar, at såvel overdragelse som retsforfølgning vil kunne ske med forsvarsministerens samtykke, og at et sådant samtykke kun kan tænkes at blive nægtet, når dette af hensyn til rigets forsvar må anses for nødvendigt."

Mens lovforslaget ingen ændring undergik ved 2. behandling, vedtoges ved 3. behandling — efter fornyet udvalgsbehandling — den foran nævnte ændring, som var foreslået af udvalget og tiltrådt af handelsministeren.

I den derved fremkomne affattelse vedtoges lovforslaget med 104 stemmer mod 4, idet kommunisterne stemte imod.