L 117 Lov om ændringer i lov om rettens pleje.

Af: Justitsminister Hans Erling Hækkerup (S)
Samling: 1959-60
Status: Stadfæstet
Lov nr. 136 af 31-03-1960
Loven har nær tilknytning til og gennemførtes sammen med 3 andre love, som det nærmere fremgår af, hvad der er anført i redegørelsen for den ovenfor omtalte sag: lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer.

Ved loven foretages nogle ændringer i §§ 544, 551, 555 og 592 i den gældende retsplejelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 265 af 15. september 1953, med henblik på at sætte Danmark i stand til at ratificere den i Geneve den 19. juni 1948 indgåede konvention om anerkendelse af rettigheder over luftfartøjer. Samtidig har man benyttet lejligheden til at bringe retsplejelovens bestemmelser om tvangsauktion over skibe i overensstemmelse med de nye regler i lov nr. 93 af 29. marts 1957 om skibsregistrering. Der kommer i fremtiden til på dette område at gælde omtrent de samme regler for skibe og luftfartøjer.

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes ved kgl. anordning.

Lovforslaget mødte i folketinget tilslutning fra samtlige partier.

Det vedtoges uændret og enstemmigt.
Partiernes ordførere
Lars M. Olsen (S), Per Federspiel (V), N. Gottschalck-Hansen (KF), Hermod Lannung (RV), J. M. Pedersen (DR) og L. Lynnerup Nielsen (DKP)