Loven afløser fra og med skatteåret 1962-63 den hidtidige lov om særlig indkomstskat m. v., lov nr. 148 af 28. maj 1958, som ændret ved § 17 i lov nr. 327 af 28. november 1958. Den indeholder en række ændringer, der må ses i forbindelse med den samtidig gennemførte lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. (jfr. ovenfor under nr. 13). Bortset fra disse ændringer svarer lovens reelle indhold ganske til de hidtidige bestemmelser, men loven er opbygget på en noget anden måde end den tidligere lov. I afsnit I findes reglerne om, hvorledes den særlige indkomst opgøres. I afsnit II findes bestemmelser om, hvorledes denne indkomst beskattes hos personer og dødsboer, mens de tilsvarende regler for selskaber indeholdes i afsnit III. Endelig er i afsnit IV optaget forskellige regler, der svarer til den tidligere lovs afsnit II, samt de fornødne ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

I forhold til de hidtidige regler er den vigtigste ændring den, at der skal betales særlig indkomstskat af fortjeneste ved 1) afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, 2) afhændelse eller afståelse af tegningsret til aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt 3) udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber, hvorved det dog er en betingelse, at udlodningen er foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses (ellers er udlodningen underkastet almindelig indkomstskattepligt.)

Det er i disse tilfælde dog kun 2/3 af fortjenesten, der beskattes med særlig indkomstskat, ligesom kun 2/3 af et eventuelt tab ved sådanne dispositioner kan fradrages. Da den særlige indkomstskat i øvrigt beregnes med 30 pct. af den del af fortjenesten, der overstiger 1 000 kr., vil fortjeneste ved aktiesalg m. v. blive beskattet med indtil 20 pct. (skatteyderen kan dog også som hidtil begære at få sin særlige indkomst beskattet som almindelig indkomst fordelt over 3 år).

Endvidere er det i disse tilfælde en betingelse for beskatning efter reglerne om særlig indkomstskat, at de pågældende formuegoder ikke er erhvervet som led i den pågældendes næringsvej eller på et tidspunkt, der ligger mindre end 2 år forud for afhændelsen. Hvis det er tilfældet, beskattes fortjenesten som almindelig indkomst.

Efter de hidtidige regler skulle der finde almindelig indkomstbeskatning sted af fortjeneste ved salg af aktier m. v., der var erhvervet som ]ed i den pågældendes næringsvej eller i spekulationshensigt, men det sidstnævnte kriterium har været meget vanskeligt at anvende i praksis og erstattes derfor af den nye 2 års regel med hensyn til disse afhændelser.

Under behandlingen i folketinget udgik i forbindelse hermed en i det fremsatte lovforslag indeholdt bestemmelse om, at spekulationstab på aktier m. v. kun kunne fradrages inden for en til indkomsten medregnet fortjeneste på værdipapirer, men ikke i anden indkomst. Der vil blive foretaget en tilsvarende ændring af ligningsloven, der indeholder samme bestemmelse.

Fortjenesten eller tabet ved afhændelsen af aktier m. v. og tegningsret til aktier m. v. samt ved likvidation af aktieselskaber skal som hovedregel opgøres som forskellen mellem salgssummen (likvidationsprovenuet) og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. For aktier erhvervet før 1. januar 1962 træder dog kursværdien pr. 1. januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, hvis kursværdien er højere end anskaffelsessummen. For tilfælde, hvor en del af en aktiebeholdning i et selskab sælges, indeholder loven særlige opgørelsesregler.

Efter den hidtidige lovgivning skulle likvidationsprovenu medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, og reglerne har været praktiseret således, at den skattepligtige avance beregnedes som forskellen mellem likvidationsudbyttet og aktiens pålydende værdi, hvilket kunne virke meget hårdt for den aktionær, som ikke ved likvidationen fik dækning for den kurs, han havde givet for aktien. Den nu gennemførte lempelse af likvidationsbeskatningen havde som forudsætning den samtidig gennemførte beskatning af anvance ved aktiesalg, idet beskatning af opsamlede reserver i et aktieselskab ellers kunne undgås ved aktionærens salg af aktien i det likvidationsmodne selskab umiddelbart før likvidationen.

Som følge af de nye regler om likvidationsbeskatning og beskatning af avance ved salg af aktier vil det ikke være nødvendigt at opretholde beskatning af friaktier, som udstedes til et selskabs aktionærer. (Efter hidtidig lovgivning skulle friaktier medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst efter deres pålydende værdi). I bemærkningerne til lovforslaget og i udvalgsbetænkningen udtaltes, at det er hensigten i ligningsloven at foreslå indsat en bestemmelse om, at friaktier, der efter 1. januar 1962 (efter det fremsatte lovforslag 1. januar 1961) tildeles et selskabs aktionærer, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. (Derimod vil avance ved salg af sådanne aktier blive beskattet efter de nye regler).

Ved den nye lov ændres de hidtidige regler om særlig indkomstskat for selskaber. Selskaber har hidtil betalt særlig indkomstskat efter samme regler som personer. Med den overgang til stort set proportional beskatning af selskaber, som sker ved den nye aktieselskabsskattelov, bortfalder begrundelsen for at beskatte disse selskabers særlige indkomster med en særlig procent, og det fastsættes derfor (i § 13), at selskaber fremtidig skal medregne deres særlige indkomst ved opgørelsen af deres almindelige indkomst, d. v. s. at den særlige indkomst fremtidig bliver beskattet med 44 pct. (med halvt skattefradrag). Brugsforeninger samt salgs- og produktionsforeninger beskattes som hidtil ikke af særlig indkomst.

Fortjeneste og tab ved salg af aktier m. v. som tilfalder noget af de i aktieselskabslovens § 1, nr. 1 og 2, omhandlede selskaber (aktieselskaber og andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital), skal ikke medregnes ved opgørelsen af disse selskabers særlige indkomst, men derimod medregnes i deres almindelige indkomst, hvis de pågældende aktier m. v. er erhvervet som led i selskabets næringsvej eller mindre end 2 år forud for afhændelsen (§ 3, stk. 2).

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilslutning fra regeringspartiernes ordførere, mens Paabøl (V) erklærede, at hans parti under ingen omstændigheder kunne gå med til den foreslåede „kapitalvindingsskat" af aktier m. v., der efter hans opfattelse i realiteten var en skat på inflation. Fanger (KF) gik ligeledes på det bestemteste imod den nye kapitalvindingsskat.

I det nedsatte udvalg stillede finansministeren med tilslutning af et flertal (S, RV og DR) forskellige ændringsforslag bl. a. om, at kun 2/3 af realisationsgevinster ved aktiesalg skulle beskattes. Et mindretal (V og KF) erklærede ikke at kunne medvirke til lovforslagets vedtagelse.

Ved 2. behandling vedtoges de stillede ændringsforslag, delvis imod kommunisternes stemmer, mens venstres og det konservative folkepartis medlemmer undlod at stemme.

Lovforslaget henvistes på ny til udvalget, hvori finansministeren med udvalgsflertallets tilslutning stillede enkelte nye ændringsforslag.

Ved 3. behandling henstillede Poul Møller (KF), at behandlingen blev afbrudt, og at lovforslaget henvistes til det udvalg, som behandlede forslag til lov om ændringer i lov om særlig indkomstskat i forbindelse med salg af fast ejendom (jfr. nedenfor under nr. 15). Dette forslag afvistes af finansministeren under hensyn til den nære forbindelse mellem lovforslaget og lovforslaget om særlig indkomstskat. På begæring af Poul Møller blev spørgsmålet om udskydelsen sat under afstemning med det resultat, at forslaget herom forkastedes med 69 stemmer mod 44 stemmer. De stillede ændringsforslag blev alle vedtaget, og lovforslaget vedtoges derefter med 73 stemmer mod 46 (V og KF).

Efter vedtagelsen af den nedenfor under nr. 15 omtalte ændringslov er loven optrykt i ajourført stand som lovbekendtgørelse nr. 285 af 7. juli 1960.