Forslaget til loven var navnlig foranlediget af de betænkninger, som sygeforsikringskommissionen af 1954 og invalide- forsikringskommissionen af 1956 havde afgivet i 1959. Der er endvidere en nøje sammenhæng mellem nærværende lov og lovene om revalidering (omtalt nedenfor under nr. 71) og om den offentlige sygeforsikring (omtalt nedenfor under nr. 70). Ved gennemførelsen af de nævnte love måtte afsnittet om sygeforsikring og en del andre bestemmelser i folkeforsikringsloven udgå. Denne lov ville herved få en væsentlig anden karakter, hvorfor det fandtes naturligt at lade loven fremtræde som en helt ny folkeforsikringslov, der herefter stort set ville være begrænset til bestemmelser om invalide- og folkepension.

I konsekvens heraf ændredes lovforslagets titel under folketingets behandling af sagen.

Under behandlingen foretoges som en konsekvens af gennemførelsen af det ovenfor under nr. 68 omtalte forslag til lov om ændring i lov om folkeforsikring (lov nr. 111 af 29. marts 1960) en række ændringer, bl. a. vedrørende forhøjelse af grundbeløbene i visse kommunegrupper og om beregningsreglerne. Herom henvises til omtalen af det nævnte lovforslag. Bortset herfra er der ikke tale om ændringer i pensionernes størrelse i almindelighed eller i de nærmere regler om beregningen heraf. Da loven således på dette punkt svarer til den hidtil gældende lov, vil alene de væsentligste nydannelser blive omtalt i det følgende.

§ 1 indeholder de almindelige betingelser for adgangen til invalide- og folkepension.

Herefter er denne adgang ikke længere betinget af medlemskab i sygeforsikringen. I forbindelse hermed må ses en ny bestemmelse, som stiller krav om, at modtageren i det sidste år forud for ansøgningen skal have boet her i riget eller have været beskæftiget i udlandet i dansk tjeneste eller dansk interesse eller med henblik på uddannelse.

Ved loven ophæves endvidere de hidtidige værdighedsbetingelser for adgangen til invalide- og folkepension (forargeligt levned) og bestemmelsen om, at modtagelse af en vis offentlig hjælp kunne hindre adgangen.

I det oprindelige lovforslag var den sidstnævnte bestemmelse (om offentlig hjælp) medtaget, og værdighedsbetingelser var opstillet for så vidt angik adgangen til folkepension.

For invalidepensionens vedkommende bortfalder reglerne om, at medlemskab af invalideforsikringen knyttes til sygeforsikringen, og om, at personer med en hyppigt tilbagevendende eller uhelbredelig sygdom eller betydeligere legemssvaghed i visse tilfælde ikke kan invalideforsikres. Ligeledes bortfalder muligheden for fortabelse af adgangen til pension på grund af restance med medlemsbidraget. Herefter står adgangen til invalidepension principielt åben for alle i alderen fra 15-67 år i tilfælde af invaliditet.

I forbindelse med den omtalte ændring, hvorefter adgangen til invalidepension ikke længere beror på medlemskab i en forsikring, står en ændret finansieringsordning for invalidepensionen.

Herefter afløses de hidtidige invalidepræmier fra de forsikrede af et invalidepensionsbidrag, der opkræves af skattevæsenet sammen med folkepensionsbidraget som et fælles bidrag til invalide- og folkepension på 11/4 pct. af skalaindkomsten (§ 33). Heraf skal 4/5 (altså som hidtil 1 pct. af skalaindkomsten) anvendes til folkepension og 1/5 overføres til invalideforsikringsfonden til delvis dækning af udgifter til invalidepension m. v.

Bestemmelserne om arbejdsgivernes bidrag er i det væsentlige uforandrede. Bidragets størrelse er som i den hidtidige lov fastsat til 14 kr. 25 øre årlig pr. beskæftiget helårsarbejder.

Om de økonomiske virkninger af den nye finansieringsordning henvises til lovforslagets bemærkninger.

Herudover er i forhold til den hidtidige lov foretaget en række forbedringer for invalider, således er bistands- og plejetillæggene forhøjet, jfr. § 4. Forhøjelsen får også virkning for de i § 24 omhandlede bistands- og plejeydelser til personer, der på grund af erhvervsevnens størrelse ikke kan få invalidepension.

Betingelserne for opnåelse af bistandstillæg er noget mindre strenge end efter den hidtidige lov. Det kan således nu også ydes, hvis pensionisten på grund af invaliditet er ude af stand til at passe husholdningen, jfr. § 4.

De hidtidige bestemmelser om reduktion af de nævnte tillæg og ydelser, når samlevende ægtefæller begge er berettiget dertil, er bortfaldet.

Der indføres en invaliditetsydelse til personer med svær invaliditet. Ydelsen vil kunne virke som supplement til en erhvervsindtægt.

Ud fra ønsket om at tilskynde erhvervshæmmede til at opnå beskæftigelse (revalideringssynspunkter) er den længste periode, i hvilken retten til invalidepension kan være hvilende, udvidet fra 1 til 3 år. Der er endvidere gennemført en vis udvidelse af adgangen til at forlange en ansøger eller pensionist indlagt til behandling og undersøgelser, ligesom invalidepensionen kan inddrages, hvis en pensionist eller ansøger undlader at underkaste sig undersøgelser eller revalidering (§ 20, stk. 5 og 6).

Invalideforsikringsrettens sammensætning er ændret, således at et medlem udnævnes efter indstilling af De samvirkende Invalideorganisationer, jfr. § 9, stk. 1.

Lovens øvrige bestemmelser svarer, bortset fra de som følge af lov nr. 111 af 29. marts 1960 gennemførte ændringer, i øvrigt i det væsentlige til de hidtil gældende regler i folkeforsikringsloven.

Lovforslaget fik i folketinget tilslutning fra alle sider.

Den foreslåede ordning for finansiering af invalidepensionen gav dog anledning til diskussion, idet venstre og det konservative folkeparti stærkt ønskede at bevare det hidtidige forsikringsmæssige princip (med opkrævning af en ensartet præmie hos de forsikrede) på dette område.

I den af udvalget afgivne betænkning stillede mindretallet (de nævnte partiers medlemmer) hertil sigtende ændringsforslag, der forkastedes ved 2. behandling.

I øvrigt vedtoges som nævnt en række af socialministeren stillede ændringsforslag.

Ved 3. behandling stilledes fra kommunistisk side ændringsforslag om forhøjelse af invaliditetstillægget, forhøjelse af arbejdsgiverbidraget og nedsættelse af invalide- og folkepensionsbidraget.

Efter at de kommunistiske ændringsforalg var forkastet, vedtoges lovforslaget enstemmigt.