Luk

Luk
Luk

Luk

L 93 Lov om ændring i lov for Grønland om ægteskabs indgåelse og opløsning.

Af:
Samling: 1959-60
Status: Stadfæstet
Lov nr. 66 af 24-02-1960
Ved loven udskydes fristen for optagelse af lov nr. 152 af 11. maj 1954 for Grønland om ægteskabs indgåelse og opløsning til revision fra folketingsåret 1959-60 til folketingsåret 1962-63.

Udskydelsen motiveres i bemærkningerne til det af ministeren for Grønland fremsatte lovforslag således:

„I lov nr. 152 af 11. maj 1954 for Grønland om ægteskabs indgåelse og opløsning er det bestemt, at loven skal optages til revision i folketingsåret 1959-60, og at revisionsforslaget skal være ledsaget af en på regelmæssige undersøgelser grundet beretning om, hvorledes loven har virket i den forløbne periode. En tilsvarende bestemmelse er indsat i kriminallov for Grønland nr. 57 af 5. marts 1954 § 121, stk. 2.

Da en sådan beretning ikke kan færdiggøres inden slutningen af folketingsåret 1959-60, og et revisionsforslag derfor ikke kan fremsættes som forudsat i loven, foreslås lovens § 6, 1. punktum, ændret således, at loven skal optages til revision senest i folketingsåret 1962-63."

I øvrigt henvises til, hvad der er anført i bemærkningerne til det samtidig fremsatte lovforslag om ændring i kriminalloven for Grønland (jfr. nærmest foregående sag).

Lovforslaget mødte ligesom det tilsvarende vedrørende den grønlandske kriminallov tilslutning fra alle partier i folketinget såvel som fra de grønlandske repræsentanter i tinget. Det gennemførtes uden udvalgsbehandling og vedtoges enstemmigt.
Partiernes ordførere
Victor Gram (S), Poul Hartling (V), Erik Ninn-Hansen (KF), Hermod Lannung (RV), Kristian Kristensen (DR) og Alfred Jensen (DKP)