Ved loven gives der for finansåret 1960-61 ministeren for offentlige arbejder tilsvarende bemyndigelser som hjemlet ved lov nr. 41 af 13. februar 1959, der var gældende for finansåret 1959-60 (årbog 1958-59, side 349). De to love svarer i det hele taget ganske til hinanden, bortset fra den forskellige gyldighedstid.

Under lovforslagets 1. behandling i folketinget gav ministeren for offentlige arbejder — på foranledning af udtalelser af Conrad Kofoed (V) og Thestrup (KF) — nogle oplysninger vedrørende arbejdet i den kommission, som havde til opgave at overveje en koordinering af de mange forskellige ekspropriationsbestemmelser, som findes i gældende forordninger og love.

„Kommissionen har" — udtalte ministeren — „nedsat et arbejdsudvalg, og dette har fulgt den udvikling, som grundlovsændringen i 1953 om domstolenes prøvelsesadgang har sat i gang. Det kan i denne forbindelse oplyses, at antallet af de erstatningssager, som indbringes for domstolene, ikke i de siden den nye grundlovs ikrafttræden forløbne år har været stort.

Hvad særlig angår ekspropriationer, der foretages efter reglerne i den gamle forordning af 5. marts 1845, har det vist sig, at kun ganske enkelte sager kommer for domstolene.

Arbejdsudvalget har fundet det rigtigt at opdele arbejdet således, at man først søger udarbejdet udkast til en lov om den formelle fremgangsmåde ved statens ekspropriationer, og denne lov tænkes stort set at skulle gælde for den gruppe af ekspropriationer, som i dag foretages efter reglerne i forordningen af 5. marts 1845, det vil sige gennem kommissarierne ved statens ekspropriationer. Man agter så i anden omgang at undersøge for hver enkelt eksisterende ekspropriationshjemlende lov, i hvilket omfang reglerne i en eventuel ny lov om statens ekspropriationer bør komme til anvendelse.

Det nævnte lovudkast er så vidt fremme, at man sandsynligvis kan vente en betænkning herom i løbet af godt et års tid, men det må herved bemærkes, at der på nuværende tidspunkt naturligvis ikke kan siges noget om, hvorvidt kommissionens plenarforsamling tiltræder de retningslinjer for en ny lov, som arbejdsudvalget agter at foreslå."

Lovforslaget vedtoges uændret og enstemmigt uden forudgående udvalgsbehandling.