Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende indhold:

Med det formål

at øge det danske folks arbejdslyst, initiativ og risikovillighed, at fremme den private opsparing til bosætning, etablering, boligformål, uddannelse og investering,

at fjerne sambeskatningens byrde på hustruer, der påtager sig erhvervsmæssigt arbejde for fremmede eller i mandens bedrift,

at lette det almindelige direkte skattetryk, især for familier med børn,

at fjerne den uforholdsmæssigt store skattebyrde, der hviler på mellemstanden, og

at nedsætte omkostningerne for erhvervene og lette huslejerne pålægger folketinget regeringen at udarbejde og forelægge tinget forslag til ændring af de gældende skattelove m. v. efter følgende retningslinjer:

I. Om opsparing og forudbetaling af skat, etablering m. v.

De gældende fradrag, som skatteyderne kan foretage ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst — herunder retten til fradrag for erlagte, forfaldne personlige skatter til stat, kommune og kirke — bevares med følgende ændringer:

a) Retten til fradrag for betalte skatter udvides til også at gælde forudbetalte, pålignede, men endnu ikke forfaldne skatter. Den gældende lov om lempelse i beskatningen af merindtægt bortfalder.

b) Fradraget i loven af 28. maj 1958 om beskatningen af renteforsikringer m. v. for udgifter til syge- og livsforsikring m. v. samt for indskud på kapitalbindingskonti og lignende ordninger forhøjes til 2.500 kr. for såvel forsør- gere som andre skatteydere. De på indskudskonti indsatte beløb skal som hidtil være spærret i 5 år, men kan dog frigives forinden, såfremt det dokumenteres, at beløbet skal bruges i forbindelse med

1) etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed,

2) erhvervelse af egen bolig,

3) indskud i lejlighed,

4) køb af andelsbevis i lejlighed,

5) bosætning ved ægteskabs indgåelse,

6) faglig uddannelse, studieformål o. lign.

Der skal endvidere være adgang til inden 5 års periodens udløb at anvende spærrede midler til køb af aktier og obligationer o. lign., men over de anskaffede værdipapirer kan der ikke disponeres før den omtalte 5 års periodes udløb.

c) De i stk. b) nævnte indskud på kapitalbindingskonti skal af en skatteyder tillige kunne foretages til fordel for børn og børnebørn. Dog kan det samlede skattefri opsparingsbeløb, foretaget af den enkelte skatteyder, ikke overstige 2.500 kr.

d) I en periode af 7 år efter at have etableret sig i selvstændig bedrift kan en skatteyder skattefrit afdrage indtil 2.500 kr. årlig på den ved etableringen stiftede gæld. For skatteydere, der benytter sig fuldt ud af adgangen til skattefri etableringsfradrag, nedsættes det i stk. b) nævnte fradrag til i alt 500 kr. Såfremt adgangen til etablerings- fradrag ikke udnyttes med 2.500 kr., har skatteborgeren ret til under de i stk. b) nævnte vilkår at forøge det i samme stykke nævnte opsparingsfradrag med differencen imellem det faktisk afholdte skattefri etableringsfradrag og 2.500 kr.

e) I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing § 2 ændres „52 år" til: „57 år".

f) De som følge af nærværende forslag til beslutning ændrede bestemmelser vedrørende opsparing optages til revision i folketingssamlingen 1965-66.

II. Om fradrag efter forsørgerforhold og børnefradrag m. v.

a) Da et beløb svarende til eksistensminimet ikke bør beskattes, er 5.500 kr. af forsørgeres og 2.750 kr. af andre skatteyderes skattepligtige indkomst fritaget for skat. Fradraget er indarbejdet i den under afsnit III foreslåede skala, således at beløb af de nævnte størrelser går fri for skat.

b) For børn under 18 år, som skatteyderen er sambeskattet med, ydes der et fradrag i skatten på 320 kr. for det første barn og 380 kr. for hvert efterfølgende barn, uden hensyn til indkomstens størrelse. Hvis fradraget i skat for børn overstiger den skatteyderen pålignede skat, udbetales det overskydende beløb kontant.

De gældende skatteloves bestemmelser om børnefradrag og børnetilskud bortfalder.

c) For børn, adoptiv- eller plejebørn, der er fyldt 18 år og ramt af kronisk sygdom, invaliditet el. lign., og for andre skatteyderen nærtstående pårørende, der som følge af nedsat arbejdsevne bor hos skatteyderen og i det væsentlige forsørges af denne, ydes der skatteyderen et fradrag i skatten på 320 kr. årlig.

d) Bestemmelserne i ligningsloven vedrørende fradrag i forbindelse med hustrus indkomst ved selvstændig virksomhed eller ved arbejde for fremmede ændres således, at der ikke svares skat af hustruindkomst på indtil 1.000 kr. Af det overstigende beløb er 1/3 fritaget for skat. Det samlede fradrag kan dog højst udgøre 2.000 kr.

e) Såfremt en hustru bistår manden i dennes bedrift (f. eks. landbrug, detailhandel, liberalt erhverv), kan der inden skattens beregning foretages et fradrag på 1.000 kr. i ægteparrets skattepligtige indtægt.

III. Om indkomstskattens beregning.

Efter at den selvangivne indkomst er reduceret med de i afsnittene I-II nævnte fradrag i indkomsten, beregnes indkomstskatten til staten efter nedenstående skala.

Forinden skatten beregnes for sambeskattede ægtefæller, deles den således fremkomne indkomst — hvad enten den er tjent af den ene af ægtefællerne eller begge i forening — i to lige store dele. Skatten beregnes for hver halvdel af indkomsten, hvorefter de fremkomne skattebeløb sammenlægges (delingssystemet).

Enlige skatteydere, der har forsørgerpligt over for børn, beskattes efter samme princip som ægtefæller (delingssystemet).

For andre skatteydere — ikke-forsørgere — reduceres den skattepligtige indkomst med 25 pct. af indkomsten, indtil 6.000 kr., og 15 pct. af overskydende indkomst, dog højst 4.000 kr., inden skatten beregnes.

Såfremt indkomsten — reduceret og delt som foran anført — udgør
under 2 750 kr svares O kr

[Se tabel i Folketingsårbogen , 1960-61, side 433]

IV. Om ophævelse af ungdomsskatten.

Loven af 7. juni 1958 om en tillægsskat på unge ikke-forsørgere, der ikke præsterer indskud på særlige opsparingskonti, ophæves.

V. Om beskatning ved overgang til pensionsindtægt m. v.

Der udarbejdes regler, hvorefter skatteydere, der på grund af alder opgiver stilling eller erhverv, beskattes på basis af deres fremtidige indkomst i det tidsrum, der hengår, indtil de efter de sædvanlige regler bliver skatteansat af deres pensions- eller lignende indkomst.

VI. Om nedsættelse af formueskatten.

Formueskatten udskrives efter nedenstående skala:,

Af en formue på under 100 000 kr. svares 0 kr.

[Se tabel i Folketingsårbogen , 1960-61, side 433-34]

VII. Om ejendomsskatterne til staten.

De på fast ejendom hvilende grund- og bygningsskatter til staten ophæves.

Forslaget var ledsaget af udførlige bemærkninger. Det fremsattes på forslagsstillernes vegne (medlemmer af venstre og det konservative folkeparti) af Poul Møller (KF), der bl. a. udtalte:

„Forslaget følger i store træk de principper og de retningslinjer, som fandt udtryk i de to partiers forslag, der fremsattes her i tinget den 19. december 1958 og den 9. februar 1960 [årbog 1959-60, side 555] samt i de to partigruppers fælleserklæring af 4. oktober 1959. Forslaget er dog på enkelte områder forandret i forhold til det forslag, jeg fremsatte den 9. februar i år på de to partiers vegne.

Disse ændringer er foranlediget dels af de forandringer i skattelovene, der fandt sted ved udskrivningsloven for 1960-61, dels af en fornyet samlet overvejelse af den samfundsøkonomiske og statsfinansielle stilling.

Som bilag 1 til forslaget er optrykt de to partiers skøn over statsfinansernes udvikling i finansåret 1961-62, altså det finansår, folketinget skal lovgive for i dette folketingsår. Det fremgår heraf, at vi anser det for sandsynligt, at statens drifts- og anlægsbudget med uændret beskatning og med en margen for udgiftsforøgelser på ca. 400 mill. kr. vil udvise et overskud på 1.700-1.800 mill. kr. Dette indebærer igen, at statens nettooverskud eller kasseoverskud, som man har kaldt det, vil overstige 1.000 mill. kr. inden for det pågældende finansår.

De to partier vil anse det for særdeles betænkeligt og uønskværdigt at give staten et så betydeligt overskud. Principielt mener vi, at det vil være farligt for et liberalt samfunds struktur, da det vil belaste borgerne med øgede byrder, medføre, at en stadig større del af velstandsstigningen beslaglægges af staten, mindske den private opsparing og påvirke arbejds- og produktionsindsatsen i meget uheldig retning. Da det samtidig er sandsynligt, at der næppe over valutabalancen vil tilgå erhvervslivet forøget købekraft i 1961-62, mener vi, at en opsugning af købekraft over skatter og afgifter på mere end 1 milliard kr. vil medføre en for vore erhverv og for landets beskæftigelse alt for belastende pengestramning.

Vi anser det derfor for nødvendigt at foretage en reform af beskatningen i indeværende folketingssamling. En sådan reform må selvsagt gennemføres, så der tages videst muligt hensyn til den almindelige samfundsøkonomiske balance, balancen mellem forbrug og produktion. Derfor ønsker vi, at statens forbrug nedsættes med ca. 300 mill. kr., i hvilken forbindelse jeg skal henvise til de forslag, de to partier har fremsat i det folketingsår, vi nu er gået ud af.

Ud over disse 300 mill. kr. i offentlige forbrugsbesparelser vil vort forslag indebære en nedsættelse af statsoverskuddet med 460-470 mill. kr. Opgaven har for os været at nå frem til en reform efter sådanne retningslinjer, at den produktive indsats af folket og folkets opsparing øges med et beløb, der i hvert fald svarer til den nedgang i statsoverskuddet, vi stiller forslag om. Derved vil vi opnå, at den samfundsøkonomiske balance bliver fastholdt, men det vil ske på et højere niveau, hvilket må være i alles interesse.

I en tid med fuld beskæftigelse er en reform af skattesystemet en bydende nødvendighed, hvis vi vil øge produktionen ud over dens nuværende stade. Skattesystemet er arbejdets værste fjende. Derfor tager vort forslag sigte på at gennemføre en proportional skat for alle skattepligtige indkomster fra 5.500 kr. til 18.000 ler. for ægtepar og fra 2.750 kr. til godt 11. 000 kr. for enlige. Disse skattepligtige indkomster fremkommer, efter at fradrag for betalte skatter har fundet sted, og efter at fradrag for hustruindkomst, forsikring, opsparing o. s. v. er foretaget.

Jo lavere skatteprocenten fastsættes, desto højere arbejdsindsats forventer vi. Derfor har vi foreslået den fastsat til 18 pct., medens den nu er 24 pct. for indkomster op til 12.000 kr. og 32 pct. for indkomster mellem 12.000 og 18.000 kr. Disse 18 pct., vi her foreslår, er ganske vist 2 pct. mere, end vi foreslog i februar. Årsagen til denne ændring er dels, at bundgrænsen er forhøjet fra 5.000 til 5.500 kr. for ægtepar og fra 2.500 kr. til 2.750 kr. for enlige, dels at grænsen for proportionalskat er udskudt fra 15.000 kr. skattepligtig indkomst for ægtepar til 18.000 kr., og endelig, at vi har styrket forslagets bestemmelser vedrørende familier med børn.

For i en tid med fuld beskæftigelse at aktivisere hustruernes interesse i at påtage sig arbejde i erhvervslivet i det omfang, hjemmets opgaver tillader det, foreslår vi for det første — som i februarforslaget — overgang til delbeskatning af alle familieindtægter, hvortil også regnes indtægterne for enlige forsørgere med børn. Derved opnår vi, at hustruindkomsten ikke udsættes for den kraftige belastning, som den nuværende sambeskatning medfører. For det andet foreslår vi fradrag for hustruindkomsten, inden delingen af familiens indtægt finder sted i 2 lige store halvdele. For at interessere arbejdskraftreserven, især den del af den, der findes blandt hustruerne, for deltidsarbejde og for job under erhvervslivets spidsbelastning foreslår vi hustrufradraget ændret, således at de første 1.000 kr. af hustruens indkomst er aldeles skattefri, mens 1/3 af det overskydende beløb fritages for skat. Dog kan det samlede fradrag højst udgøre 2.000 kr. Dette betyder, at hustrufradraget øges for alle hustruer, der har mindre end 4.000 kr. i indkomst ved arbejde for fremmede eller i egen bedrift, mens det bliver det samme for de hustruer, der har indkomster over 4.000 kr.

Det nuværende hustrufradrag anses for urimeligt bl. a. af de hustruer, der hjælper deres mænd i selvstændige bedrifter, f. eks. i landbrug, i købmandsbedrift og i de liberale erhverv. Vi foreslår derfor i lighed med den ordning, de har i Sverige, at der for medhjælpende hustruer ydes et fradrag i familiens skattepligtige indkomst på 1.000 kr., inden indkomsten deles i 2 dele; herved tilskynder vi også mindre, selvstændige bedrifter til i videst mulig udstrækning at spare fremmed arbejdskraft, der da kan anvendes i det øvrige erhvervsliv.

De to partier mener, at der i skattelovgivningen bør tages vidtgående familiepolitiske hensyn, bl. a. for derved at øge familiernes interesse i at klare så mange opgaver som muligt selv og belaste de offentlige udgifter så lidt som muligt. Det har i mange år været diskuteret, hvorvidt de skattepolitiske hensyn til familier med børn skulle tilgodeses ved fradrag i indkomsten eller ved fradrag i det pålignede skattebeløb. Det afgørende for os har været, at der blev taget vidtgående hensyn til familierne med børn. Underordnet er det da, om fradraget finder sted på den ene eller den anden vis. Da vi erkender, at fradrag i indkomsten kan føre til en beløbsmæssig større skattelettelse for de højeste indkomster, og da langt den største del af befolkningen ved vort forslag vil blive underkastet en skat, der udskrives med en fast procent, nemlig 18 pct., foreslår vi, at der i fremtiden ydes familier med børn et fradrag i den pålignede skat på 320 kr. for det første barn og 380 kr. for de øvrige børn. Dette medfører tillige en forenkling af vor skattelovgivning. I det omfang skattebeløbene ikke er tilstrækkeligt store til, at disse børnefradrag i skatten kan modsvares af skattebeløb, udbetales det overskydende beløb kontant.

For at skabe større produktion er det ikke nok, at skattelovgivningen ændres, så at interessen for en øget arbejdsindsats bliver større. Det er tillige nødvendigt at fremme opsparingen, så der står større kapitaler til rådighed for erhvervslivets omstilling og for dets udvidelse. Ikke mindst på baggrund af Danmarks indtræden i de syvs frihandelsområde er det nødvendigt, at det høje ting drager denne konklusion af den beslutning, man har foretrukket og taget vedrørende handelsområderne. Vi vil også fremme den private opsparing, ikke blot ud fra disse samfundsøkonomiske grunde, men også ud fra den principielle grund, at vi derved giver den enkelte borger større lyst til selv at løse sit eget boligproblem, sikre nytilgang af selvstændige bedrifter til vort erhvervsliv, bidrage til de unges uddannelse og sikre borgerne tryghed og uafhængighed af myndighederne.

Opgaven er derfor at føre en væsentlig del af den offentlige opsparing, som er så stor i disse år, over til privat opsparing. Dette har ført til, at vi foreslår, at der gives alle borgere adgang til skattefrit at opspare 2.500 kr. årlig, medens de nuværende bestemmelser kun giver et fradrag på 600 kr. for enlige og 1.000 kr. for ægtepar. Vi går altså til 2.500 kr. årlig for alle. Opsparingen skal bindes i 5 år, medmindre de opsparede beløb skal anvendes til etablering i selvstændig bedrift, til boligformål, til bosætning eller til uddannelse. For at hjælpe de unge, der skal etablere sig i en højkonjunktur, foreslår vi, at de i 7 år efter etableringen skal have ret til at foretage skattefri afdrag på 2.500 kr. årlig.

For yderligere at fremme den private opsparing foreslår vi formueskatten lettet og formueskattegrænsen flyttet fra 60.000 kr. til 100.000 kr. Vi foreslår, at enhver, der på grund af alder ophører med erhvervsmæssigt arbejde, får ret til — uden hensyn til den pågældendes formueforhold — at blive sat i skat af sin fremtidige indkomst. Endelig ønsker vi, at der gives personer, som er fyldt 52 år, adgang til inden det fyldte 57. år at tegne en pristalsreguleret alderdomsforsikring eller en pristalsreguleret kontrakt om alderdomsopsparing med en bank eller en sparekasse."

Forslaget nåede ikke at komme til behandling i folketinget inden udløbet af den korte samling forud for valget.