Loven indeholder bestemmelser om en almindelig forhøjelse af grundbeløbene for invalide-, folke- og enkepension i de 3 kommunegrupper og om en forhøjelse af tillægget for invaliditet pr. 1. april 1961. Grundbeløbene forhøjes således med årligt 96 kr. for ægtepar og 60 kr. for enlige og tillægget for invaliditet desuden med 108 kr. årligt.

Endvidere indeholder loven bestemmelser om — over en 2-årig periode — at hæve pensionerne i kommunegruppe II og III (henholdsvis købstadkommuner m. v. og landdistrikter) op til de satser, der gælder for hovedstadsområdet. Herved slettes zonegrænserne helt med virkning fra 1. april 1963.

Procentsatsen for rådighedsbeløbet til personlige tillæg forhøjes i hovedstadsområdet fra 6½ pct. til 8 pct. med virkning fra 1. april 1961. I landdistrikterne nedsættes den tilsvarende procent fra 5,5 til 5, dog først efter udløbet af den nævnte 2-årige overgangsperiode for zoneudjævningen.

Ud over den forhøjelse af de fradragsfri beløb i landdistrikterne og købstæderne, som er en følge af zonegrænsernes bortfald, gennemføres en yderligere forhøjelse af disse beløb fra 2 600 kr. til 2 800 kr. for ægtepar og fra 1 800 kr. til 1 900 kr. for enlige.

Endelig indeholder loven bestemmelser om udbetaling af engangsydelse til folke-, invalide- og enkepensionister, til personer, der oppebærer underholdshjælp som kronisk syge i henhold til forsorgslovens §§ 247-48, samt til mødre, der får udbetalt børnebidrag af det offentlige i henhold til forsorgslovens kapitler XV eller XVI, eller som ville have opfyldt betingelserne for at få udbetalt børnebidrag i henhold til de nævnte bestemmelser, såfremt de ikke havde fået bidraget udbetalt af den bidragsskyldige. Den særlige ydelse er fastsat til 100 kr. til ægtepar og 75 kr. til enlige, der oppebærer pension m. v. den 1. november 1960. Samtidig bestemmes det, at beboere på alderdomshjem m. v. får udbetalt et ekstraordinært lommepengebeløb på 20 kr. for ægtepar og 10 kr. for enlige.

Lovforslaget indeholdt i sin oprindelige form ikke en fuldstændig ophævelse af zonegrænserne, men på dette punkt alene en udligning mellem pensionerne i kommunegrupperne III og II, foretaget over en 2-årig periode. Bestemmelserne om den fuldstændige udligning mellem alle 3 kommunegrupper gennemførtes efter ændringsforslag i udvalgsbetænkningen tillige med enkelte andre ændringer.

I folketinget fik lovforslaget tilslutning fra alle sider, ligesom der var enighed om at søge zonegrænserne helt ophævet. Behandlingen gav anledning til meningsudvekslinger af mere almindelig politisk karakter. Herom må henvises til forhandlingerne.

I bilag til udvalgsbetænkningen indeholdes oplysninger om udgifterne ved lovforslagets gennemførelse. Idet der om de øvrige udgifter henvises til bilagene, skal her anføres socialministeriets svar på et af udvalget stillet spørgsmål om omkostningerne ved gennemførelse af ensartet folkepension over hele landet:

„Den samlede stigning i udgiften til folke- og invalidepension ved en forhøjelse af satserne i kommunegruppe II og III til de i gruppe I gældende beløb kan anslås at ville blive ca. 80 mill. kr. — eller ca. 43 mill. kr. mere end de udgifter (på 37 mill. kr.), som lovforslaget om forhøjelse af pensionerne i kommunegruppe III til niveauet i kommunegruppe II vil medføre. Dette beløb kan, når ordningen forudsættes gennemført i 3 tempi med nærmest muligt 1/3 forhøjelse pr. gang, opdeles således:

[Se tabel i Folketingsårbogen, 1960-61, side 87]

Det er ved beregningen forudsat, at forhøjelsen finder sted ved begyndelsen af hvert enkelt finansår, samt at pristalsreguleringen i hele perioden uforandret er den pr. 1. oktober 1960 gældende."

Lovforslaget vedtoges enstemmigt ved 3. behandling, idet 1 medlem (Østergaard [V]) afholdt sig fra at stemme.