Loven, der afløser lov nr. 76 af 9. marts 1948 om midler til bekæmpelse af plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr og lov nr. 113 af 13. april 1954 om tillæg til nævnte lov som ændret ved lov nr. 85 af 21. marts 1959, bygger på en betænkning, der blev afgivet af et af landbrugsministeren den 5. maj 1959 nedsat udvalg.

Ved loven foretages dog intet brud med den hidtidige lovgivning, tværtimod er dennes principper lagt til grund for den nye lov; om de nye eller ændrede bestemmelser bemærkes:

Ud over de for plantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr virksomme bekæmpelsesmidler er lovens område ved § 1, stk. 1, litra d, udvidet til også at omfatte midler til bekæmpelse af rotter, og samtidig har landbrugsministeren ved § 2, stk. 1, fået bemyndigelse til at fastsætte, at lovens område skal kunne udvides til at omfatte midler til bekæmpelse af andre varmblodede skadedyr end de i loven direkte nævnte.

Ved § 3, stk. 2, lovfæstes nu, at bekæmpelsesmidler til eksport er undtaget fra lovens bestemmelser. Såfremt et bekæmpelsesmiddel eksporteres med angivelse af, at det har opnået anerkendelse her i landet, skal dog de for anerkendelsen fastsatte vilkår iagttages. Disse vilkår skal ligeledes iagttages, såfremt et anerkendt middel eksporteres til Norge, Sverige eller Finland under samme handelsnavn som det, hvorunder midlet er anerkendt.

De almindelige bestemmelser i lovens afsnit II (§§ 5-11) svarer for en stor del til de hidtil gældende. Ny er en bestemmelse i § 7, stk. 2, om, at et bekæmpelsesmiddel skal være tilvirket således, at de virksomme stoffer i midlet er ensartet fordelt eller — for så vidt angår midler, hvori der sker bundfældning eller lagdeling under opbevaring — fordeler sig ensartet ved omrystning eller omrøring. Såfremt omrystning eller omrøring er nødvendig, skal dette være angivet på midlets emballage.

Også i bestemmelserne om avertissementer, brochurer, cirkulærer, etiketter, prislister o. lign. i § 9 er der mindre ændringer i forhold til de hidtil gældende. Det fastslås således, at ingen angivelse må indeholde noget, der kan forringe betydningen af de bestemmelser, der fastsættes af landbrugsministeriets giftnævn. Man ønsker herved at forhindre, at forbrugerne ledes til at tilsidesætte påbudte forsigtighedsforanstaltninger. Angående bestemmelserne om emballage i 9 10 kan nævnes, at datoangivelser nu kan angives i kode.

Vedrørende bestemmelserne om foranstaltninger til imødegåelse af fare for forgiftning i afsnit III (§§ 12 og 13) kan nævnes, at den hidtidige bemyndigelse til fastsættelse af bestemmelser om bekæmpelsesmidlers fremstilling er ændret og udvidet, så den nu omfatter bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om bekæmpelsesmidlers indhold, emballering, mærkning, indførsel, transport, forsendelse, forhandling, opbevaring og anvendelse (§ 12, stk. 1). Nye er derimod følgende bestemmelser i §12 (stk. 2 og 3):

Ministeren kan forbyde salg som bekæmpelsesmidler af stoffer eller blandinger heraf, der efter hans skøn frembyder særlig risiko for mennesker eller husdyr. Endvidere kan ministeren forbyde salg som bekæmpelsesmidler af præparater, der tillige har andet formål.

Ministeren kan forbyde, at et præparat sælges som egnet til ved tilsætning til bekæmpelsesmidler at forøge disses virkning, når han skønner, at anvendelse af bekæmpelsesmidler efter tilsætning af det pågældende præparat vil være forbundet med større forgiftningsrisiko, end det fremgår af midlernes etiketter.

Ved § 13, stk. 1, lovfæstes det nu, dels at et bekæmpelsesmiddel ikke må sælges eller anvendes erhvervsmæssigt, forinden giftnævnet har truffet de nødvendige bestemmelser for midlet, dels at sådanne bestemmelser ikke kan fastsættes, før der er tilvejebragt den efter nævnets skøn fornødne klarhed over midlets sammensætning og giftighed for mennesker og dyr.

I paragraffens andet stykke skabes der hjemmel for, at de af giftnævnet for de enkelte bekæmpelsesmidler fastsatte forskrifter uanset bestemmelserne i lov af 25. juni 1870 om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende med senere ændringer kan bekendtgøres alene ved gengivelse på midlernes emballage.

Bestemmelserne om kontrol med bekæmpelsesmidler i afsnit IV (§§ 14 og 15) svarer med enkelte ændringer og tilføjelser til de i lovgivningen og hertil knyttede bekendtgørelser hidtil fastsatte, dog at der foretages en lovfæstelse af regler, der hidtil var givet i form af en ministeriel bekendtgørelse.

Også bestemmelserne i afsnit V om anerkendelse af bekæmpelsesmidler (§§ 16 og 17) og afsnit VI om forsknings- og oplysningsarbejde (§ 18) er stort set svarende til hidtidige bestemmelser i lovgivningen og administrative bestemmelser; det samme gælder bestemmelserne i afsnit VII om afgifter (§ 19); dog er her indsat en bestemmelse om, at ministeren kan gøre tilladelse til forhandling af farlige bekæmpelsesmidler betinget af, at vedkommende forhandlere erlægger afgifter efter ministerens nærmere bestemmelse.

Endelig indeholder loven i afsnit VIII og IX de nødvendige straffebestemmelser og ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser.

Lovforslaget, der behandledes sammen med de af indenrigsministeren samtidig fremsatte forslag til lov om gifte og sundhedsfarlige stoffer og forslag til lov om udryddelse af rotter (se nedenfor under nr. 47 og 48), blev ved 3. behandling vedtaget enstemmigt med 131 stemmer.