L 41 Lov om statens overtagelse af visse kommunale udgifter m. m.

Af: Indenrigsminister Hans Knudsen (S)
Samling: 1960-61 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 41 af 01-03-1961
Ved loven, der gennemførtes i forbindelse med lov om den amtskommunale beskatning og lov om beskatning til kommunerne af fast ejendom (se de to nærmest foregående sager) m. fl. love, overtager staten den købstad- og amtskommunerne hidtil påhvilende andel af udgifterne til mødrehjælp, beneficerede sager, afsoning af underholdsbidrag og omskrivning af realregistre samt af udgifterne i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos husdyr.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget uændret og enstemmigt med 137 stemmer, idet 1 grønlandsk medlem undlod at stemme.
Partiernes ordførere
Holger Eriksen (S), P. B. Thisted Knudsen (V), H. C. Toft (KF), Jacob Kirkegaard (RV), Herluf Rasmussen (SF) og H. Mose Hansen (U)