Ved lov nr. 70 af 13. marts 1959 om pension og hjælp til enker m. fl. (årbog 1958-59, side 326), der trådte i kraft den 1. april s. å., indførtes en pensionsordning, der giver enker ret til under visse nærmere betingelser — navnlig aldersbetingelser og økonomiske betingelser — at oppebære pension.

Da der var tale om en lovgivning vedrørende et helt nyt område inden for sociallovgivningen her i landet, indeholdt enkepensionsloven en bestemmelse om, at loven skulle optages til revision i folketingsåret 1962-63.

Det er imidlertid allerede nu fundet påkrævet at gennemføre forskellige ændringer i loven. De væsentligste af de skete ændringer omtales i det følgende.

Efter de hidtil gældende regler i enkepensionslovens § 1, stk. 1, er det en betingelse for at få enkepension, når enken ikke ved ægtefællens død har forsørgelsespligt over for flere børn, at vedkommende kvinde er blevet enke efter det fyldte 55. år.

Det bestemmes nu, at kvinder, der er blevet enker efter det fyldte 45. år — den alder, der giver enker med to eller flere børn adgang til pension straks — skal kunne opnå enkepension, når de er fyldt 55 år, forudsat at ægteskabet har bestået i 5 år.

Der sker en lempelse af den meget strenge dispensationsbestemmelse i lovens § 1, stk. 2, hvorefter der er adgang til undtagelsesvis at tillægge enker og andre enlige kvinder, der er fyldt 50 år, pension, når svigtende helbred eller andre ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Dispensation i henhold til den nævnte bestemmelse er hidtil så godt som udelukkende givet, når der har foreligget svigtende helbred. Fremtidig vil sociale hensyn i noget højere grad kunne tages i betragtning.

Loven indeholder endvidere forskellige ændringer af bestemmelserne i § 15 om overgangshjælp i den første tid efter ægtefællens død og om underholdshjælp, således at de pågældende ældre enker kan modtage overgangshjælp i et længere tidsrum end hidtil og underholdshjælp fra en noget yngre alder.

Bestemmelserne går ud på, at den for enker sædvanlig gældende periode for overgangshjælp på 13 uger forlænges til 1/2 år, for så vidt angår kvinder, der bliver enker efter det fyldte 45. år, og at den alder, ved hvilken barnløse enker skal kunne modtage underholdshjælp, nedsættes således, at underholdshjælpen kan ydes til sådanne kvinder, der bliver enker efter det fyldte 45. år.

For at give de bedste betingelser for, at der sættes ind med rimelige foranstaltninger til uddannelse og omskoling af enker, som modtager underholdshjælp på grund af nedsat erhvervsevne, pålægges det efter loven det sociale udvalg i alle sådanne tilfælde at optage forhandling om hendes uddannelse, omskoling og beskæftigelse, herunder arbejdsanvisning, med vedkommende revalideringscenter.

Samtidig opretholdes den gældende bestemmelse, hvorefter modtagelse af underholdshjælp i disse tilfælde skal være betinget af, at enken på forhånd erklærer sig villig til at deltage i uddannelsesforanstaltninger.

Efter § 15, stk. 5, kan uddannelseshjælp ydes til alle enker uden hensyn til alder og uden hensyn til, om årsagen til deres erhvervshæmning er af fysisk, psykisk eller anden karakter.

Det bestemmes nu, at sådan hjælp kan ydes efter forhandling med vedkommende revalideringscenter, og efter at dette har samarbejdet med den offentlige arbejdsanvisning med henblik på at yde den pågældende erhvervsvejledning og at skaffe hende arbejde.

De sidstnævnte bestemmelser har forbindelse med revalideringsloven af 12. april 1960 (årbog 1959-60, side 263). Der er i henhold til denne lov oprettet foreløbig 12 revalideringscentre, og det er fundet rimeligt, at disse centre, som har nøje samarbejde med den offentlige arbejdsanvisning, og som efterhånden vil få en omfattende erfaring med hensyn til de problemer, der opstår for personer, der har væsentlige vanskeligheder af erhvervsmæssig karakter, tages med på råd, forinden det sociale udvalg yder hjælp til uddannelse.

En under lovforslagets behandling indsat tilføjelse tilsigter at fremme det særlige rådgivningsarbejde for enker ved i refusionsmæssig henseende at sidestille udgifter til administration af denne virksomhed med hjælp i henhold til lovens § 15, stk. 1 (overgangshjælp).

Den bestemmelse, hvorefter enkepensionsloven skulle optages til revision i folketingsåret 1962-63, er udgået.

Herudover indeholder loven en række — i alt væsentligt redaktionelle — bestemmelser, som har til formål at skabe overensstemmelse med loven af 10. juni 1960 om invalide- og folkepension.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1961 og kommer også til anvendelse for kvinder, der er blevet enker før lovens ikrafttræden.

Socialministeren fremhævede i sin fremsættelse af lovforslaget de vanskeligheder, kvinder, der bliver enker i en højere alder, har ved at opnå varigt og vellønnet arbejde. Lovforslagets udvidelse af kredsen af pensionsberettigede ville omfatte ca. 4 000 enker, og nettoudgiften herved kunne anslås til ca. 10 mill. kr. Endvidere betonede ministeren, at man måtte lægge den største vægt på, at alle muligheder for at indpasse enkerne i arbejdslivet søgtes udnyttet, eventuelt gennem uddannelse og omskoling. Han understregede i denne forbindelse betydningen af, at revalideringscentrene kom ind i billedet.

Disse synspunkter fandt tilslutning hos alle partiernes ordførere under behandlingen i tinget.

I udvalgsbetænkningen fremhævedes det ønskelige i at fremme det særlige rådgivningsarbejde for enker, og der stilledes som nævnt et ændringsforslag med sigte herpå.

Lovforslaget vedtoges ved 3. behandling enstemmigt med 141 stemmer.